Krydderurter

Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad, og de fleste krydderurter kan forholdsvis let dyrkes i egen have, i altankassen eller i en krukke.  Vi forsøger at skaffe så mange danskproducerede krydderurter som muligt. De planter der er produceret i Danmark passer bedst til det danske klima.
Krydderurterne i netbutikken står under deres latinske navn. Hvis du ikke kender det latinske navn, kan du søge på dansk navn i søgefeltet

Krydderurter - Både inde og ude

Der findes enormt mange forskellige krydderurter og forskellige sorter under hver krydderurt.  
Nogle krydderurter kan du have i flere år hvor andre er etårige. Krydderurter kan dyrkes af alle, da de både kan plantes i potter eller direkte i jorden, så du får dit helt eget krydderurtebed.

Af forskellige krydderurter kan f.eks. nævnes:
- Purløg, persille, mynte, timian, oregano, rosmarin, salvie, estragon og basilikum.
Krydderurter i haven eller i potter?
Krydderurter er så nemme at du selv kan bestemme om dine urter skal plantes indendørs eller udendørs, og om de skal plantes i potter eller ej.

Nogle krydderurter har dog særlige krav og det er altid vigtigt at dine krydderurter får sollys, en vindstille plads og vand. Ønsker du at lave et krydderurtebed, så sørg for at lave det tæt ved huset, så du nemt kan hente krydderurter til madlavningen. Vil du have dine krydderurter i potter, så vælg potter med huller i bunden så overskydende vand kan løbe fra. Planter du dine urter i plantekasser indendørs er det vigtigt at de får en solrig placering.

Det fantastiske ved krydderurter er at man ikke skal være nervøs for at høste for meget. Jo flere stilke eller blade du plukker, jo flere skud vil din plante producere og dermed gøre din krydderurt større og mere tæt.

Producere dine krydderurter mere end du kan nå at bruge, så kan du de fleste krydderurter tåle at blive nedfrosset eller tørret så de ikke går til spilde. Ved at fryse eller tørre dine krydderurter kan du få glæde af dem, selv når sommeren er forbi.

Krydderurternes anvendelsesmuligheder



Lige meget hvilken krydderurt du har forelsket sig i, har den mange anvendelsesmuligheder.
Dine krydderurter kan anvendes friske, tørrede eller frosne og kan give ekstra smag til din livret.
Ikke nok med at friskplukkede eller hjemmedyrkede krydderurter smager fantastisk, så indeholder de vitaminer og mineraler som du kan tilføje til et måltid.

Få inspiration til nye krydderurter og deres anvendelsesmuligheder.

Mynte
Vil du være selvforsynende på mynte kan du let komme i gang. Mynte gror voldsomt og har nærmest garanti for succes. Husk dog at udplante din mynte plante i en potte, da den ellers vil overtage hele dit krydderurtebed. Brug f.eks. Mynte i diverse drinks, safter, salater eller desserter.

Timian
Med en timian plante kan du nemt spice dine ovnbagte kartofler op. Timian gror godt og smager fantastisk hvad end du anvender den frisk eller tørret. Fjern nemt de små timianblade ved at trække fra stilkens spids mod bunden.

Oregano
Forestil dig at plukke friske blade fra din helt egen oregano plante og bruge dem i en lækker pastaret eller ovenpå din pizza. Oregano er en flerårig krydderurt og du kan derfor få glæde af den i lang tid, hvilket er en god grund til at have oregano som krydderurt i køkkenet.

Romarin
Med en rosmarin plante i haven eller køkkenvinduet har du en fantastisk krydderurt med massere af smag og duft. Stryg dine fingre igennem planten og duft dens fantastiske aroma. Rosmarin egner sig godt til at blive tørret og opbevaret men kan også anvendes frisk og kan give god smag til en bøf, hvis du lægger en stilk på panden når bøffen steges.

Salvie
Salvie er en skøn krydderurt som helt sikkert bør være en del af dit krydderurtebed. Salvie har en særlig duft og en kraftig smag. Salvie findes i mange flotte farvenuancer og er generelt en overskud krydderurt i de danske haver. Brug den f.eks. Sammen med flæskesteg, suppe eller kylling som matcher salvie særligt godt.