Bunddækkeplanter

Bunddækkeplanter bruges til at plante imellem stauder og buske, med det formål om at holde ukrudt væk og minimere arbejdsbyrden i haven. Samtidig er de med til at skabe helhed i haven mellem stauderne og buskene. Bunddækkeplanterne er kendetegnet ved, at de vokser lavt og kraftigt. På den måde får lyset svært ved at komme igennem til jordbunden og skabe ukrudt. Bunddækkeplanterne findes i mange forskellige sorter. Derfor kan du med sikkerhed finde en bunddækkeplante, som passer til din have herunder.

Bunddække til mange forhold


Er du træt af at have en have fyldt med ukrudt? Så kan du med fordel plante bunddækkeplanter i din have, hos Haveoasen finder du et stort udvalg af kvalitets bunddække. Bunddække er en lav plante som har en super dækkeevne, der er med til at lukke jorden og derved minimere du ukrudtet i din have. Desuden er fordelen også at ukrudtet ikke kommer til at tage al næring fra de omkring liggende planter. Derfor er dette med til at du gør dine træer og buske en tjeneste ved at beskytte dem. Bonus for dig er at det er med til at give en æstetisk udtryk i din have.

Bunddække kommer i mange forskellige sorter. Bunddække behøver ikke kun at være grøn, andre bunddækkeplanter kan også komme som et blomstrende bunddække. Vi vil derudover også gerne fremhæve at bunddække også kan plantes på skråningerne i din have, hvilket betyder for at jorden ikke så let skrider.

Planter til skygge og solen


Det fantastiske ved bunddækkeplanter er at de findes i en masse forskellige sorter, derved kan du få et bunddække der kan tåle alt fra sol til fuld skygge.

Har du en solrig placering i haven? Her kan du med fordel anlægge et betagende blomstrende bunddække. Nogle bunddækkeplanter til sol prydes af smukke dekorative blomster i vækstsæsonen. For eksempel mellem større, frodige dronningebuske, sommerfuglebuske eller blomstrende stauder. Du kan også vælge et blomstrende bunddække til fuld sol, der står smukt i sig selv. Ønsker du bunddække planter, der kan klare solen, er Vinca Minor et flot og dekorativt bud på en plante du kan få hjem til haven. Dette er en plante der breder sig hurtigt, og blomstrer med flotte blå-lilla eller hvide blomster.

Mangler du derimod planter til en skyggefuld placering, er krybende Vedbend/Efeu planterne, du skal kigge efter. Vedbend og Efeu er to betegnelser, der dækker over samme plante. Vendbend/Efeu er frodige slyngplanter, der breder sig både vandret og lodret, hvis den får muligheden for det. Fordelen ved denne planter er også, at det er en stedsegrøn bunddækkeplante, der gør haven frisk og grøn at se på året rundt.

Ønsker du derimod et bunddække der samtidig også blomstrer? Så anbefaler vi Vinterglans som planten til dette. En lav og meget smuk bunddækkeplante, som med sit friskt grønne løv, virker frodig hele året rundt. Den er velegnet som underplantning i rhododendronbedet, men også flot i større beplantninger. Storkenæb kan man også ty til, som er et blomstrende bunddække, der giver dig en billige blomster til haven med rosa blomster, der tåler tørke og er hårdfør.

Ønsker du at opnå en hurtig effekt med dine bunddække, er det vigtigt at plante bunddækket tæt. Jo større afstand mellem planterne, desto flere år skal du lægge i at luge blandt planterne. Det er derfor også vigtigt at vide, at der er stor forskel på, hvilken slags bunddække du vælger. Der findes mange forskellige bunddækkeplanter. Nogle planter vokser mere aggressivt, herunder Efeu, og andre planter vokser væsentlig mere moderat, hvilket gør dem mere ideelle for at plante dem blandt dine stauder og mellem dine buske. Du kan også vælge bunddækkeplanter med spiselige bær, så det aldrig er kedeligt at gå en tur i haven om sommeren. Her kan vi anbefale FRAGARIA vesca 'Småland' som også kaldes skovjordbær. Denne type bunddækkeplante får hvide blomster i sommerperioden samtidig med, at jordbærerne vokser.

Udplantning af dit bunddække


Før du går i gang med at plante dit bunddække, er det vigtigt at du luger grundigt. Du kan eventuelt supplere med at lægge en ukrudtsdug ud. Når dette er gjort, har dine nye bunddækkeplanter gode chancer for at kunne etablere sig. Inden plantningen kan du med fordel sætte planten med potten i en spand vand i ca. 15 minutter, dette er for at sikre at den er gennemvædet. Grav et godt stort hul, hvor jorden løsnes. Fjern herefter plastpotten og sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten. Tryk let omkring planten og vand godt. Det er vigtigt i de første 2 til 3 uger efter plantningen at du vander rigeligt, og i tørre perioder at vande planten for at sikre planten den bedste etableringsfase de første 2 år.


Vælg den rette bunddækkeplante


Bunddækkeplanter er ideelle til blomsterbedet eller andre steder, hvor du ikke ønsker, at jorden skal kunne ses. De kan for eksempel bruges i en lille forhave som alternativ til græs. De fleste bunddækkeplanter er nemme at holde og kræver ikke meget pleje. Derudover sætter de farver på tilværelsen. Valget af bunddækkeplanter afhænger i høj grad af hvilke andre planter, blomster og buske man har. Derudover kan placeringen af bunddækkeplanterne have en stor betydningen for planten vækst. Bunddækkeplanter kan have en kraftig vækst, hvis de er placeret rigtigt. Farverige bunddækkeplanter skaber et kønt bunddække, da de mange flotte blomster gør haven unik.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor vælge bunddækkende planter?

Bunddækkeplanter kan bruges til at dække den bare jord i blomsterbede eller ved buske. Bunddækkeplanterne skaber en helhed i haven og minimerer samtidig arbejdsbyrden i haven, da planterne skal bruge minimal pleje. Hos Lundhede finder du et stort udvalg af bunddækkeplanter og du kan derfor med sikkerhed finde en sort, som passer ind i din have.

Hvilken type bunddækkeplanter skal jeg vælge til haven?

Valget af bunddækkeplanter bør vælges ud fra, hvad der vil passe ind i haven og ud fra hvilken jord bunddækkeplanterne skal plantes i. Ønsker du et grønt bunddække året rundt, kan du for eksempel vælge stedsegrønne bunddækkeplanter. Du kan også bunddækkeplanter, der har en flot blomstring i sommerperioden, så du og familien har noget flot at se på, når I sidder på terrassen.

Er der forskel på bunddækkeplanter?

Ja, der er forskel på bunddækkeplanter. Bunddækkeplanterne kan være forskellige alt efter, hvilket bunddække du ønsker i haven. Bunddækkende planter kan både være forskelligfarvet og ensfarvet. De kan samtidig også både være spiselige og ikke-spiselige. Derfor kan der være store forskelle på bunddækkeplanter. Hos Lundhede finder du er stort udvalg af bunddækkeplanter, så du har de bedste forudsætninger for at finde den rigtige bunddækkeplante.