Vælg rigtigt
Når der skal vælges frugttræer til haven, kommer smagen i første række. Nogle foretrækker pærer frem for æbler, andre blommer frem for kirsebær. Nogle er så heldige at have plads til det hele.
Men æbler er ikke bare æbler og pærer ikke bare pærer. Der er mange sorter at vælge imellem, og de smager vidt forskelligt. Man må smage sig frem og finde sin favorit, før man planter.
Næsten lige så vigtigt som smagen er træets sundhed. Man får ikke meget fornøjelese af et træ, der angribes af alverdens sygdomme, om frugten så er nok så god på papiret. Nogle frugtsorter er meget vanskelige at dyrke i haven og af den grund også vanskelige af købe som træer.
Frugttræet skal passe til voksestedets jordbund og pladsforhold. Frugttræer er podet på en grundstamme, der sammen med sorten bestemmer træets vækstkraft.
Svagt- eller moderat voksende grundstammer, anbefales hvor pladsen er trang, jorden meget sandet, eller træet skal espalieres. Træer på disse grundstammer kommer hurtigt i bæring.
Kraftig voksende grundstammer, anbefales hvor der er plads, hvis træet må blive stort, eller jorden er meget sandet. Træer på disse grundstammer er længere om at give frugt.
Alle æbler og pærer er fremmedbestøvere, der kræver et træ af samme art, men af en anden sort i nærheden for at sætte frugt. Af blommer og kirsebær findes selvbestøvende sorter. Bestøvning kan være en vigtig faktor, for at få størst glæde af sine frugttræer.