Forspiring

Forspiring

Forspiring

Kom i gang med forspiring og såning af frø
Et frø er en kompliceret mekanisme; spiren kommer frem når frøet optager vand fra jorden og temperaturforholdene er i orden. Hvilken jordtemperatur der skal til  for at et frø spirer  afhænger af hvilken planteart det handler om. Det er ikke alle frø der kan sås på samme tid, og derfor er det nødvendigt at ruste sig med tålmodighed i foråret, også selv om det kribler i fingrene for at komme i gang.
Radiser, spinat og salat kan sås på friland allerede fra april, mens bønner og squash ikke bliver til noget hvis de sås før begyndelsen af juni. Det står på alle frøposer hvornår frøene skal til forspiring, hvornår de skal sås, og hvornår de blomstrer.
Jordtemperaturen kan hæves lidt ved at dække jorden med plast eller fleece, og du kan selvfølgelig tyvstarte i vindueskarmen med et minidrivhus og derefter plante planterne ud i køkkenhaven eller drivhuset. Det er især en god idé at forspire de varmekrævende planter, der på den måde kommer godt og tidligt fra start. Det kunne fx være chili og peber

Trin 1

•  Brug en såbakke med potteindsatser, fiberpotter eller tørvebrikker til forspiringen. Hvis du ikke allerede har såbakke eller minidrivhus så kan de købes Her

•  Husk at bruge en speciel jord til såning der indeholder mere sand og mindre gødning end almindelige blomsterjorde. Det giver frøet en mildere og bedre start. (Vi anbefaler).

Trin 2

•     Tryk såjorden let til og placer frøene jævnt i jorden. Dæk frøene til med jorden.
•     Husk at nogle frø skal lysspires, og derfor ikke skal tildækkes med jord.

Trin 3

•     Vand jorden let. Hold jorden fugtig indtil, at frøene spirer. Du kan eventuelt bruge en sprayflaske, så du ikke overvander.
•     Læg låget på såbakken, men husk at fjerne det ind imellem for ventilation.

Trin 4

•     Sæt såbakken lyst og ved stuetemperatur.

Trin 5

Fjern låget på såbakken, når frøene er spirede. Du kan nu vande direkte i såbakken.

•Når planten spirer, kan frøskallen sætte sig fast i spidsen af kimbladene og gøre det svært for planten at folde sig ud. Her kan man forsigtigt fjerne frøskallen, eventuelt ved at blødgøre den med lidt vand først.

Trin 6

•Plant de små planter ud i køkkenhaven, drivhuset eller krukkerne, når frostnætter er overstået (typisk i midt maj).

•Beskyt planterne de første dage med en fiberdug og husk at gøde jævnt hen over sommeren for en optimal vækst.
Hele vores spændene sortiment af frø og udstyr til spiring kan findes her. Vi har et meget bredt sortiment af spiselige afgrøder og blomstrende planter der vil kunne mætte den lille mave eller skabe et inspirerende og fantastisk smukt bed eller potte.

Vi har også et godt udvalg af frø til grøngødninger, som øger jordens vitalitet og sikrer en god grundstart til næste års dyrkning.

Som noget nyt, kan vi præsentere Nelson Gardens spændene hydroponiske produkter. Som gør det muligt og nemt med deres vækstlys at have krydderurter i køkkenvinduet hele året rundt. Det sikrer at man altid har friske krydderurter lige ved hånden når man står og laver mad.
Det stilsikre og tidløse design gør den til en fryd for øjet i ethvert køkken.