Lyng - Info.


LYNG.


Hos LUNDHEDE finder du et kæmpeudvalg i lyng. Vi sælger lyng, der blomstrer på alle årstider og med løvfarver lige fra grøn over rød til gul og grå . Lyngen er produceret i Jylland på friland og er derfor utrolig hårdfør og velegnet til danske haver.

Både Calluna, efterårslyng, og Erica, forårslyng er surbundsplanter. Jordens pH skal være omkring 4-5, desuden skal jorden være luftig og godt drænet - vækstbetingelser man ofte finder i magre sandjorder. Lyng kræver fuld sol for at udvikle sig godt, de er vindtolerante, men hvis du vil undgå at lyngen bliver ranglet og bar forneden kræver det, at den bliver klippet tilbage hvert forår (eller efter blomstring), men ikke ned til gammelt, hårdt træ, da de så har vanskeligt ved at bryde igen.




Plantning og pasning af lyng


Ved at plante både forårs-,  sommer- og efterårsblomstrende sorter kan man have blomster i lyngbedet fra februar til ind i november, og er vinteren mild, kan der være blomster til et godt stykke ind i december. Desuden er de forskellige løvfarver og dekorativ nyvækst også med til at skabe liv og farver i lyngbedet året rundt.

Placering: En absolut forudsætning for succes er masser af lys og god luftcirkulation. Derfor bør bedet anlægges et sted, hvor der er sol det meste af dagen. Det vil også være en stor fordel, at der ikke er for meget læ på stedet. Er luften omkring planterne nærmest stillestående på grund af tæt læbeplantning i nærheden, vil lyngplanterne være våde og fugtige i lang til efter en regnbyge. Dette øger risikoen for svampesygdomme, især når efteråret i øvrigt er mildt og fugtigt.

Særligt efterårslyngen kræver fuld sol. Erica carnea  (forårslyng) og sorterne herfra kan godt udvikle sig pænt i meget lys skygge.




Jordbund

Alle lyng kræver en luftholdig, porøs jord. Reaktionstallet (pH) bør være ca. 4 – 5. Dette er et absolut krav, når det drejer sig om calluna (hedelyng), daboecia (irsk lyng) og de fleste erica, men erica carnea  og erica x darleyensis (forårslyng) er dog mere tolerante over for afvigelser herfra, idet de godt kan udvikle sig normalt ved et lidt højere reaktionstal.

For at imødekomme disse krav anbefales det, at man på steder med god, veldrænet og let havemuld laver en blanding af ca. 1/3 muld og ca. 2/3  spaghnum (gerne grov). Skal bedet anlægges på et sted med stiv og meget tæt lerjord, er det vanskeligt at ændre egenskaberne i den eksisterende jord så meget, at den bliver tjenlig til lyng. Her vil det oftest være nemmere at lave et hævet bed, opfyldt med et 30 – 40 cm tykt lag af en blanding af ca. 1/3 sand og 2/3 spaghnum, oven på den eksisterende lerjord.




Plantning

For langt de fleste sorters vedkommende vil 4 - 5 planter pr. kvadratmeter være passende. Dværgformerne kan plantes lidt tættere. Den første måneds tid efter plantningen vandes jævnligt indtil planterne er groet fast.




Gødskning

Lyngplanter er nøjsomme, og de er i naturen vant til at vokse på let, næringsfattig jord. Derfor bør de i haverne også kun gives gødning i behersket omfang. Organisk gødning til surbundsplanter kan bruges  –  følg brugsanvisningen.



Beskæring

Overladt til sig selv kan en del lyngplanter med årene blive temmelig ranglede og åbne med bare grene i midten. Dette kan imødegås ved en behersket beskæring hvert år. Der klippes lige under hovedparten af årets visne blomsterstande. Ganske korte skud med få visne blomster kan man springe over. Principielt skal en sådan klipning foretages umiddelbart efter blomstringens afslutning. Dvs. at f. eks. erica carnea sorterne (forårslyng) klippes i begyndelsen af maj, erica cinerea (grålyng) i august eller først i september og calluna sorterne (hedelyng), når blomstringen er overstået i oktober, november eller december. Hvad sidstnævnte angår er det jo ikke altid lige fristende at komme ud med saksen i efterårets rusk-vejr, og det kan blive en våd og kold affære. Har man ikke mod på dette, kan klipningen af calluna udskydes til marts eller begyndelsen af april.

Skær ikke helt tilbage til gammelt, hårdt træ uden blade, da lyngplanterne sjældent bryder med nye skud herfra.




Andet


Findes der træer og buske i nærheden af lyngbedet, vil en del nedfaldne blade i efterårstiden blive ”fanget” i og imellem lyngplanterne. Dette mindsker muligheden for, at lyngplanterne hurtigt kan blive tørre igen efter regnvejr, og dermed øges risikoen for svampesygdomme. Det tilrådes derfor, at man nogle gange i efterårets løb samler nedfaldne blade fra bedet.

Undlad alle former for vinterdækning af Calluna, da en sådan i høj grad øger risikoen for svampesygdomme. Det samme gælder for sorterne af Erica carnea og Erica tetralix . Let afdækning for barfrost kombineret med stærk forårssol tilrådes dog, når det drejer sig om Erica vagans, Erica cinerea, Erica x stuartii  og Daboecia.



Lyng - kort fortalt


De lyng - arter og sorter, der almindeligvis bruges som haveplanter i Danmark er flg.:
Calluna vulgaris, hedelyng,  efterårslyng: Der kan være tale om den almindelige form af hedelyngen, som endnu vokser nogle steder i den danske natur.  Til havebrug anvendes dog oftest udvalgte sorter heraf. Disse er gennem næsten 100 år udvalgt på grund af anderledes blomster, afvigende løvfarver og særprægede farver på forårets nyvækst.

Tidspunktet for blomstringen varierer en del fra sort til sort. De første starter allerede i begyndelsen af august og de seneste først i slutningen af september.




Calluna, efterårslyng, knopblomstrende lyng.


På de fleste sorter har blomsten 4 farvede kronblade og 4 ligeledes farvede bægerblade. Farven er forskellig fra sort til sort, idet der findes helt hvide, rosa, lys til mørk violette og mørkt røde former.

Hos en del sorter er blomsterne helt anderledes, idet de er fyldte med flere end 4 kronblade. Dette skyldes, at alle eller de fleste støvdragere  på grund af genetiske afvigelser er omdannet til kronblade.  Herved bliver den enkelte blomst op til dobbelt så stor som en almindelig lyngblomst.

De sidste 10 - 15 år er der fremavlet mange sorter af såkaldt knopblomstrende lyng. Karakteristisk for denne gruppe er, at der dannes masser af blomsterknopper, og at disse får samme farve, som en almindelig blomst ville få i udsprunget tilstand. Den farvede knop åbner sig imidlertid ikke, og derfor sker der heller ikke nogen bestøvning, hvilket medfører, at den farvede knop er langt mere holdbar end en udsprunget blomst, der hurtigt får besøg af bierne. Det er således ikke ualmindeligt, at disse knopblomstrende lyng bevarer deres fremtrædende, dekorative egenskaber langt ind i december, forudsat at temperaturen forinden ikke har væren under 5-10 frostgrader.

Vækstformen kan variere meget fra den ene sort til den anden. Nogle har helt flad, udbredt vækstform, andre er høje og oprette.  

Hos de fleste sorter er løvets farve lys til mørkere grøn året rundt, men hos andre er det gråligt til sølvgråligt. Endvidere findes mange sorter, der om sommeren har et mere eller mindre udtalt citrongulligt løv. Nogle af disse beholder denne farve om vinteren, medens andre med gulligt sommerløv skifter til skinnende , kobberagtige, meget smukke nuancer om vinteren.

Hos nogle calluna sorter ligger den største, dekorative værdi i nyvæksten om foråret, idet bladene på de nye skud er gule, orange eller rødlige, ligesom skudspidsernes farve ændres inden for disse nuancer, efterhånden som skuddet modnes.




Daboecia, irsk lyng

Arten Daboecia azorica fra Azorerne kan ikke dyrkes på friland i Danmark, men Daboecia cantabrica fra Irland, sydvestlige Frankrig og Pyrenæerne klarer sig så nogenlunde igennem de fleste danske vintre. Dog tilrådes afdækning med f. ex. granris for at beskytte  mod barfrost og  stærk forårssol. Fra sort til sort varierer blomsterfarven fra helt hvid til mørk rød og mørk purpur.

Mellem disse 2 arter er de i engelske haver og andre steder opstået krydsninger, der som gruppe bærer navnet daboecia x scotica. Blad-  og  blomstermæssigt ligner de i høj grad daboecia azorica, men de er stort set næsten lige så hårdføre som daboecia cantabrica. D. v. s. at de i de fleste danske vintre klarer sig nogenlunde forudsat let dækning. De bedst kendte sorter herhjemme fra denne gruppe er d. x scotica ’Jack Drake’ og d. x scotica ’William Buchanan’



Erica carnea, Forårslyng, vårlyng

Artens naturlige voksested er alpine områder i den sydøstlige del af Europa, især Dolomitterne. Bortset fra ekstreme vintersituationer er arten og de udvalgte sorter af denne hårdføre i Danmark.  

Blomstringstiden varierer en del fra sort til sort, men generelt ligger den i perioden februar – april, i meget milde vintre lidt før. Igennem årtier er der selekteret mange sorter, både hvad angår blomsterfarve og løvfarve. Blomsterne kan således variere fra mørk rosarød til snehvid. Løvet er oftest mørkegrønt, med der findes også en del gult løvede former, hvoraf nogle om vinteren skifter til flotte, bronzeagtige nuancer.





Erica cinerea, grålyng

Stammer fra mindre områder i Irland, vestlige del af England, Frankrig og Portugal. I meget strenge vintre kan arten fryse helt tilbage i Danmark, men almindeligvis går det godt, især hvis man hjælper den lidt med afdækning  i perioder med barfrost. I tidens løb er der udvalgt over 100 forskellige sorter af denne art, men kun en mindre del af disse er afprøvet i større omfang i Danmark. Arten og de mange sorter er værdifulde ved deres rigelige blomstring, der overvejende finder sted i juli , august og september.



Erica spiculifolia

Hed tidligere bruckenthalia spiculifolia. Arten stammer fra den sydøstlige del af Europa, og den er hårdfør i Danmark. Blomstrer meget lys rosa i juni – juli. Der findes en enkelt klon, ’Balkan Rose’, der har en noget mørkere rosa farve. En endnu sjælden hvid form kendes også.




Erica tetralix, klokkelyng

Naturlige voksesteder er i Vesteuropa fra nordlige Norge til nordlige Spanien og således også nogle steder i danske højmoser. Den foretrækker ret fugtig bund. Der kendes omkr. et halvt hundrede, udvalgte sorter. Blomstrer fra midsommer til et godt stykke ind i august. De fleste sorter har rosa til rødlige blomster, men hvide former kendes også.



Erica vagans, høstlyng

Vesteuropa fra Irland i nord til Portugal i syd. Kransstillede, mørkegrønne blade. 25 - 30 cm. høj. Meget blomsterrig,  juli - september. Brune støvdragere, der når noget udenfor kronen. Ikke 100 % hårdfør i Danmark, men den klarer dog de fleste vintre uden større skader, især hvis man sørger for afdækning for barfrost og stærk vintersol.


Erica x darleyensis

Fællesbetegnelse for et halvt hundrede hybrider mellem Erica carnea og Erica erigena.  Disse er ikke helt så hårdføre som Erica carnea, men i langt de fleste tilfælde kommer de godt igennem de danske vintre. Hovedparten af sorterne er kraftigt voksende og rigt blomstrende. De er lette at dyrke og meget tolerante over for afvigende jordbundsforhold, hvor andre lyng dårligt kan vokse. Fra sort til sort varierer farven fra helt hvid til karmin rosa, og blomstringstidspunktet er tidlig forår.

   

Erica x stuartii

Fællesbetegnelse for nogle naturligt opståede hybrider mellem erica makaiana og erica tetralix. Bedst kendt i Danmark er sorterne ’Irish Lemon’ og’Irish Orange’.                      

De må begge siges at være lidt sarte, men er vinteren ikke alt for streng, kommer de som regel gennem denne uden større skader.




Knopblomstrende hedelyng


I  havemæssig henseende anses planter med blomsterknopper, der aldrig folder sig ud, almindeligvis som mindre attråværdige. Sådan er det dog ikke med de såkaldt knopblomstrende former af den almindelige hedelyng, calluna vulgaris.

De almindelige former af hedelyngen med 4 kronblade og 4 farvede bægerblade er som regel afblomstret, når vi nærmer os 1. oktober, medens de knopblomstrende former skaber flotte farver i lyngbedet til hen i december, hvis vintervejret er nogenlunde mildt uden streng nattefrost.

Hos disse former åbner de farvede knopper sig aldrig, hvorfor insekterne ikke kan bestøve dem. Farverne på kronblade og bægerblade bibeholdes derfor meget længere end hos bestøvede blomster – også i tørrede buketter, hvorfor disse lyng anvendes meget til indendørs dekorationer.  Ude på hedearealerne opstår disse sjældne, abnorme former  ligesom de lidt mere almindelige lyng med fyldte blomster på grund af mutationer. Vil man lede efter knopblomstrende former i naturen, er det bedst at vente til den almindelige lyng er afblomstret, da de ellers er meget svære at få øje på.

De første fund af sådanne lyng blev gjort i 1903  i Brandenburg af P. Ruthe, men dette fund blev ikke udnyttet kommercielt. I 1936 fandtes endnu en plante, denne gang i England, og denne eksisterer den dag i dag under sortsnavnet ’Underwoodii’. Endnu et fund i England resulterede i sorten ’David Eason’ i 1948. En dr. Visser fandt i 1970 flere forskellige på hollandske lyngarealer, og af disse lever sorterne ’Adrie’, Ginkel’s Glory’ og ’Marleen’ stadig i bedste velgående.

Der findes 4 forskellige typer af knopblomstrende lyng. Den hyppigste type er den såkaldte forma diplocalyx, som har 8 bægerblade men ingen kronblade og ingen støvdragere. Forma polysepala har endnu flere bægerblade og et deformeret støvfang, medens forma clistanthes er opbygget som normale lyngblomster. Blot kan knoppen af én eller anden grund ikke åbne sig. Endeligt har forma gynodioica en deformeret eller delvist manglende krone, ingen støvdragere men flere bægerblade end normalt.

Diplocalyx- og gynodioica formerne har således rent hunlige blomster, som ved menneskets hjælp kan bestøves og danne frø. Kurt Kramer i Edewecht , Tyskland  har arbejdet meget med disse lyng, og det er efter et meget møjsommeligt arbejde med at fjerne de små bægerblade lykkedes ham  at krydse nogen af de i naturen fundne knopblomstrende med  forskellige normalt blomstrende lyng. Nogle af de heraf følgende frøplanter har fået arveanlægget for knopblomstring, og de fleste af de nyeste sorter er opstået på denne måde, f. eks. ’Alexandra’, ’Amethyst’, ’Anette’, ’Alicia’ og ’Sandy’.

Nye former kan også opstå efter såkaldte grenmutationer eller sports på eksisterende sorter: En mutation opstår i en grens skudspids, og er mutationen gavnlig, kan der komme en spændende ny sort ud af det, efter at skud fra den abnorme gren er opformeret ved  stiklinger.

Endnu har de knopblomstrende lyng ikke vundet større udbredelse her i landet, men andre steder er de meget populære, både som haveplanter og som planter til kummer og krukker. Der produceres således årligt omkring 50 millioner stk. i Tyskland.



Gl. Sunds Planteskole / Sv. Aa. Askjær

Lundhede – din online planteskole

Lundhede Planteskole blev grundlagt i 1994 med det ønske at være din foretrukne leverandør af planter, haveartikler og brugskunst. Vi fokuserer på at bibeholde den høje service og kyndige rådgivning, som du kender fra den fysiske butik, sådan at du altid er godt klædt på, når du køber planter og haveartikler til din have eller terrasse. Gå på opdagelse i webshoppen – her finder du mere end 15.000 kvalitetsprodukter til hus og have – og har du brug for hjælp eller inspiration, er du altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.

Kundeservice

Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produkter kan du kontakte os på: info@lundhede.com eller

Lundhede Planteskole   |   Gindeskovvej 22   |   Feldborg   |   7540 Haderup   |   info@lundhede.com    
Klik mig