Vejledning Hækplanter

Hækken er en vigtig del af haven - derfor er det vigtigt at du kommer godt fra start, når du skal plante hæk. I denne guide kan du læse mere om:

– Hvordan planter jeg hæk?
– Hvordan passer jeg min hæk?
– Hvordan og hvornår skal min hæk vandes?
– Hvordan gøder jeg min hæk?
 
Tilknyttet fil: Vejledning plantning af hæk (2 MB)

Hvordan plantes hæk?

Et godt start tip er at få naboen til at hjælpe, det er meget nemmere når den ene graver og den anden holder planterne på plads.

1. TJEK AT ANTALLET AF PLANTER STEMMER.

Hvis ikke indholdet af din forsendelse stemmer med din bestilling er det vigtigt at du retter henvendelse hurtigst muligt, og inden du planter hækken, så vi kan få rettet fejlen.

2. HOLD RØDDERNE FUGTIGE INDTIL DE SKAL PLANTES.

Hækplanterne er afsendt i en plastiksæk med rigeligt fugt - men hvis du vil være ekstra god ved planterne kan du dække rødderne med fugtig havejord indtil de skal plantes. Rødderne bør ikke udsættes for blæst eller direkte sollys.

3. GRAV EN RENDE SOM ER STOR NOK TIL RØDDERNE, FYLD EFTER MED VAND

Rødderne må ikke presses ned i hullet - så vokser de den forkerte vej, og planten får ikke ordentlig fat i jorden. Renden vandes inden hækken plantes.

4. DÆK RØDDERNE MED JORDEN & TRÆD FORSIGTIGT JORDEN PÅ PLADS.

5. HØJE PLANTER BØR BINDES OP SÅ DE IKKE VÆLTER ELLER VIPPER I VINDEN

Hæk som står udsat for vind, eller planter over 1 meter bør bindes op, så rødderne får ro til at sætte sig og gro. Spænd en snor op mellem 2 stolper. Sørg for at snoren er på øst eller sydsiden af hækplanterne, så de kan tage imod de hårde vindstød fra øst og nord. Skal du igang med at plante bøgehæk, kan du med fordel se videoen nedenfor, der guider dig helt igennem plantning af bøgehæk.

 

Hvordan passer du din hæk?

Når din hæk er plantet, er det vigtigt, at du giver den lidt kærlighed. De første par år er de vigtigste for din hæk, og du sikrer bedst at din hæk bliver flot og sund, hvis du i disse år er ekstra opmærksom på at passe og pleje den.
Her gælder det især vanding, gødning og beskæring, og her får du nogle tricks til, hvordan du bedst passer din hæk de første år.

Hvornår skal hækken vandes?

Når du har plantet hækken, bør du vande hver plante med rigeligt vand.
De hårfine rødder som sørger for al vandtilførslen er uden tvivl blevet svækket under flytningen derfor skal nyplantede planter have mere vand i starten - så selvom du har været gavmild med vandet indtil videre, skal du alligevel slutte af med en grundig vanding.

Sørg for at vande i op til 1 år efter plantning af din hæk - brug evt. siveslange
Du skal naturligvis ikke vande når efterårsregnen siler. Men i tørre perioder, også om vinteren har dine hækplanter brug for hjælp. Vand gerne 2-3 gange om ugen, selvfølgelig afhængig af vejret. Er du i tvivl kan du stikke en finger i jorden - hvis jorden allerede er fugtig skal du ikke vande, rødderne skal helst strække sig for at finde vand.
Med en siveslange kan du nemt og effektivt få vandet hækken og sparer en masse tid. Det mindsker desuden vandforbruget, og sikrer at hele din hæk får samme mængde vand.

Hvordan gøder man hæk?

Blandt havejord med kompost eller BIO-aktivator
Giv planterne en god madpakke med lige fra starten. Bio-Aktivator fra Osmo er et naturligt middel som gøder og fremmer nyttige bakterier i jorden.
Bruger du kompost skal du sørge for at blande den med havejorden, ellers bliver det for stærkt.

Gødning efterfølgende
Du har allerede givet hækken en god madpakke, så det næste stykke tid skal du ikke tænke på næring - vent til allertidligst sommeren efter plantning med at gøde - Brug en god NPK-gødning, eller strø lidt af plænegødningen mellem hækplanterne.

Hvornår klipper man hæk?

Når din hæk er nyplantet bør den klippes i siderne hvert år, så grenene kan dele sig og hækken bliver tæt. Vent dog med at klippe hækken i toppen indtil planterne har den ønskede højde. Din hæk skal klippes kegleformet, så du sikrer at hele hækken får lys.


Har du fortsat spørgsmål til plantning og pasning af din nye hæk, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os!
Køb dine hækplanter her