Vinplanter - Information om plantning og pleje

 

Plantning og pleje - ganske enkelt


Da vinranken er en slyngplante kan den indpasses mange steder i haven, på mure i udestue eller drivhus. Vinplanten skal bare have noget at støtte sig til, f.eks. trælameller, ståltråd, en pergola eller en mur. Den skal desuden vokse i direkte sol for at blomstre og sætte frugt.

En rigtig frilandsvingård bør anlægges som espalier med 1,5 meter imellem rækkerne og 1,2 - 1,5 meter imellem planterne i rækken. Der konstrueres et solidt espalier af træpæle, med en enkelt ståltråd udspændt i 50 cm højde og dobbelte ståltråde (én hver side af espalieret) udspændt i 80, 110 og 140 cm højde. Ved brug af dobbelte ståltråde, kan sommerskuddene blot ledes op imellem trådene, og megen tid spares ved at man ikke skal binde skuddene til tråden.

Vinstokke kan plantes hele året, når jorden blot ikke er frostbundet. Planter man om foråret er det vigtigt at vande den første tid. Lav en hulning i jorden omkring planten, hvor der kan vandes. Man bør altid hyppe 10-20 cm jord op omkring stammen i november, så planten er beskyttet de første vintre mens den er lille. Jorden hyppes væk igen om foråret.

Grav plantehullet dobbelt så dybt som potten og sørg for at løsne jorden. Tilsæt evt. et par skovlfulde god plantejord i bunden af hullet. Husk at fjerne potten. Herefter kan vinstokken plantes. Vinstokken plantes 10 cm dybere end den stod i potten, så rødderne er i en dybde hvor de er beskyttet mod barfrost og udtørring. Sæt en kraftig bambusstok/plantepind ved vinstokken med det samme, så den er markeret. Dermed har den også noget at klatre på den første sommer. Når planten kommer i vækst, bindes den til stokken, så ranken ikke beskadiges af vinden. Senest efter den første sommer, konstrueres det permanente espalier i form af træ, ståltråd eller lignende. Jorden holdes ren i en radius på 50 cm omkring planten. Alternativt kan man dække jorden med kompost eller lignende, så ukrudtet hæmmes.

Vinplanten kan bære frugt fra den første sommer, men man bør fjerne klaserne indtil planten er etableret (efter et par år).


Beskæring - Vinter


Vinstokkens permanente stamme kan efterhånden formes så den passer til det espalier den skal vokse på. Efter en sommers vækst er stammen fyldt med blyantstykke sideskud. Der findes to grundlæggende metoder til  beskæring af disse sideskud. Ved kort sporebeskæring afkorter man alle sideskud over 1-3 knopper. Ved lang sporebeskæring afkorter man hvert andet sideskud over 1-3 knopper og hvert andet over 4-6 knopper. Baggrunden for valget mellem disse to systemer, er den enkelte sorts villighed til at bære frugt. Nogle sorter bærer frugt selvom sideskuddene skæres helt ind til stammen. Andre bærer kun tilfredsstillende på 4-8 knop fra stammen. Har man en vinstok der ikke bærer nok, kan man prøve at efterlade længere sideskud ved vinterbeskæringen.

Dyrker man vin på et fritstående espalier som beskrevet ovenfor, bindes to vinterranker med 4-8 knopper til den nederste ståltråd. Resten på nær et par små stubbe med to knopper skæres væk.


 

Beskæring - Sommer


Vinplanten kan ansætte langt flere klaser end den formår at modne. Det er solens lys på de grønne blade, der opbygger det sukker som skal gøre druerne søde, derfor må man sørge for at der er balance mellem blade og frugt. Der skal 4-6 blade til for at modne én klase. Efterlader man derfor én klase på hvert sommerskud, bør der altså være 4-6 blade efter klasen på hvert sommerskud. I mange gamle bøger står der at det er nok at efterlade to blade, men det resulterer ofte i at druerne ikke bliver søde. Man må desuden tynde en del af sommerskuddene væk helt ved basis. Så får de resterende klaser og blade lys og luft. På et frilandsespalier ledes sommerskuddene op imellem de dobbelte ståltråde. Efterhånden som der kommer sideskud på de lodrette ranker, trimmes espalieret så det ligner en hæk, der er 25-30 cm bred og 150 cm høj.