Ferskentræer - Prunus persica

Her finder du mange forskellige slags ferskentræer.
Ferskentræet plantes tæt ved en syd- eller vestvendt mur og er meget velegnet til espaliering. Det kan også plantes inde i drivhuset. Plantet fritstående i haven vil det ofte fryse tilbage om vinteren, men kan efterhånden danne en busk.

Læs om Fersken

Blomstring og beskæring

Blomstring


Træet springer ud med et væld af lyserøde blomster allerede i april før løvspring. På dette tidspunkt er der ikke mange insekter til at sørge for bestøvning, så det vil være en fordel at tage en lille pensel og føre pollen fra den ene blomst til den anden. Efter vellykket bestøvning sætter det flere frugter, end det kan bære. Frugterne bør derfor udtyndes, så der er cirka 10 cm mellem dem. Det er svært at få sig selv til, men det betaler sig i sidste ende.

Beskæring


Træet beskæres umiddelbart efter frugthøst.