Abrikostræer

Abrikos er et kønt prydtræ, der giver frugt selv som frit udplantet i haven.  Men det er også fint at plante det i drivhus. Frugterne er 4-6 cm i diameter. Træet bliver 3-10 meter højt og giver i gode år et stort udbytte.

Læs om Abrikos

Få en sydlandsk stemning i haven med et abrikostræ

Abrikostræet (Prunus armeniaca) er et prydtræ som giver frugter selv når det er frit udplantet i haven. Frugterne er 4-6 cm og har flotte gule og orange farver. Et abrikostræ er et løvfældende træ og kan blive mellem 3-10 meter højt og giver et stort udbytte i de gode år. I naturen er træet utroligt smukt med en stor bred krone.

Er du vild med en sydlandsk stemning så er abrikostræet måske det rette træ til din have. Selvom vi i Danmark ikke har et klima der minder særlig meget om syden er abrikostræet stadig en mulighed i de danske haver. I de danske haver anbefales det at dyrke abrikostræet som espalier op ad en sydvendt mur. Dette anbefales da træet trives bedst i en varm sommer.

Forestil dig at kunne plukke hjemmedyrkede abrikoser på en varm sommerdag. Investerer du i en god og sund sort vil du i juni-juli kunne plukke dine egne abrikoser. Træet blomstre allerede i marts hvis det har været en mild vinter. Træet blomstre smukt med hvide-rosa blomster. Abrikostræer sætter mange frugter og bør udtyndes så der er 5-6 cm mellem frugterne så de kan vokse sig store. Vil du beskære dit abrikostræ skal det gøres efter frugthøsten i august.

Der findes forskellige slags abrikoser som variere i konsistens, smag og udseende. Abrikoser kan anvendes på mange forskellige måder og kan f.eks. bruges til desserter, salat og meget andet.

Hvilken sort skal jeg vælge?


Der findes som nævnt flere sorter abrikostræer. Hos Lundhede sælger vi sunde abrikostræer så du kan komme godt i gang og få succes med dit frugttræ.  
Vælger du en selvbestøvende sort som f.eks. “Orangered” behøver du ikke et andet abrikostræ i haven, men kan blot nøjes med et. Du kan dog opnå en bedre bestøvning og bedre udnytte hvis du sammensætter flere gode sorter af abrikostræer.

“Orangered”
Orangered er en ferskenabrikos som har store frygter i en gylden orangerød farve, deraf navnet. Træet får lyserøde blomster om foråret og vokser kraftigt til et robust træ eller busk. Abrikoserne har fast frugtkød og er saftige og aromatiske.

“Goldrich”
Goldrich er også en ferskenabrikos og sorten minder meget om “Orangered”. Det er en god sort som giver store og flotte orange frugter som er faste og saftige. Træet giver et regelmæssigt udbytte og frugterne er særligt gode til at spise friske. Denne sort er desuden sund og meget hårdfør.

Gode råd til dyrkning af abrikostræer


- Placer dit abrikostræ i et fladt område eller på en skråning for at undgå blæst og kulde samt frostskader på træet.

- Afdæk træet med plast eller lign. Hvis der er nætter med risiko for frost.

- Håndbestøvning kan være fornuftigt da træet blomstre før insekterne er der til at bestøve dem. Brug f.eks. en lille blød pensel.

- Abrikostræet trives i en neutral muldjord hvor jorden er næringsrig, løs, og veldrænet.

- Sørg for grundig vanding af træet efter udplantning. I tørre perioder anbefales det at der tilføres vand så jorden er fugtig. Dette er særligt vigtig mens træet har unge frugter.