Rabarber

Find et fint udvalg af rabarberplanter her på siden. Du kan finde forskellige sorter af rabarber, som befinder sig i hver sin ende af smags skalaen. Nedenfor finder du både søde jordbærrabarber og mere syrlige vin rabarber. Rabarberplanten er en kendt plante, som findes i mange danske haver. Den både pynter smukt i køkkenhaven og smager skønt i både det søde og salte køkken. Rabarber er hårdføre og robuste planter, der trives godt i det danske klima. Rabarber kan både dyrkes i et mindre omfang eller dyrkes som et frodigt bunddække. Køb rabarberplanter herunder.

Hjemmedyrket rabarber

Rabarber er en populær køkkenurt og er kendt for sine stængler med deres flotte røde farve og de store grønne blade. Rabarberplanter kan blive enormt store, men er til gengæld en af de planter der kræver mindst arbejde. Rabarber er også kendt for sin lækre og syrlige smag og ses som ingrediens i mange forskellige slags opskrifter. Brug f.eks. Lækre hjemmedyrkede rabarber til rabarberkompot, rabarber crumble, saft eller marmelade. De kan selvfølgelig også bruges i mange forskellige desserter med rabarber eller en lækker kage med rabarber.

Rabarber er en flerårig plante og da det kun er stænglen der kan spises, kan plantes kaldes for en grøntsag.

Hvilken sort skal jeg vælge?


Som mange andre planter og grøntsager, findes rabarber også i forskellige sorter som variere på smag og udseende. Der findes f.eks. vinrabarber og jordbærrabarber men også søde og sure rabarber samt tidlige og sene rabarber.

De mest populære rabarber sorter hos Lundhede er “Elmsfeuer”, “Rheum Vin” og “Fultons Strawberry Surprise”

Elmsfeuer
Elmsfeuer er en jordbærrabarber og en af de tidlige sorter. Den blomstre i juni-juli og har en dejlig frisk smag og middelhøjt indhold af oxalsyre. Denne sort er klar til høst fra maj måned og har et godt udbytte. Den smukke røde farve fra stænglerne gør at sorten er god til marmelade og saft.

Rheum Vin (Vinrabarber)
Denne vinrabarber har smalle og røde stængler. Planten bliver ca. 50-100 cm høj og omkring 1 meter bred. Sorten har en kraftig smag og et moderat indhold af oxalsyre. Sorten trives i alm havejord samt sol og halvskygge. Høstklar i april-maj og kan med fordel anvendes i kompot, grød og kage.

Fultons Strawberry Surprise
Som navnet fortæller er denne sort en jordbærrabarber. Smagen er sød med en perfekt syrebalance. Planten er hurtigtvoksende og giver mange stængler. Denne rabarbersort er ny i Danmark, men er en af de mest populære i Storbritannien. Planten bliver ca. 60-120 cm høj og trives i sol og halvskygge.

Gode råd til dyrkning af rabarber


- Plant dine rabarberplanter med knopperne lige under jordoverfladen, på et solrigt sted.

- Når du planter rabarber, så sørg for at holde en afstand på 1 meter mellem dine planter, da de kan vokse sig ret store.

- Rabarber kan plantes i både efteråret og det tidlige forår. Hvis du vil undgå skadedyr og sygdomme, bør du placere din rabarber et solrigt og vindstille sted.

- Det første år efter udplantning skal planten have ro og der må derfor ikke plukkes rabarber. Pluk forsigtigt de næste par år og sørg for at give planten vand, næring og kalk.

- Rabarber trives i det meste jord, dog ikke vandlidende jord. Giv dine rabarber en god jord med massere af næring, så opnår du det bedste resultat.

- I gamle dage stod rabarber altid ved møddingspladsen da det gav store og flotte rabarber. Giv derfor et godt lag kompost hvert år, så vil du se en god vækst.

- Når rabarber høstes er det vigtigt at man “plukker” dem, ved at trække stænglen op. Brug aldrig en kniv! Når rabarber trækkes op kommer der hele tiden nye.

- Træk aldrig mere end ¼ af stilkene på hver plante.

- Det er de nye, tynde og røde rabarber som har mest smag, men husk også at trække en stor og grøn stængel op ind imellem, da den tager næring og lys for resten af planten. Brug f.eks. den grønne stængel til grød eller smid den på kompostbunken.