Gødning til Rhododendron

Gødning til Rhododendron

Rhododendron og azalea, som botanisk også er Rhododendron, vokser og blomstrer bedst, når de får næring nok, og det tilfører vi i form af gødning. Om gødningen er en specialgødning til Rhododendron eller surbundsplanter, eller en almindelig havegødning, universalgødning eller allroundgødning er ikke afgørende. Næringsstofferne er de samme, men sammensætningen og formen er forskellig.
Man kan give gødning til Rhododendron første gang i april, og senest 1. juli. Om de skal have en eller to gange mere end den første i april, afhænger af hvilken gødning man vælger. Følg vejledningen på emballagen.
Lundhede sælger flere slags gødninger, der kan bruges til Rhododendron.

Strø gødning på tørre planter eller direkte på jorden


Strø altid gødning på tørre planter eller direkte på jorden, så undgår du svidninger. Strø også gødningen ud over hele det areal, man må forvente rødderne er vokset ud i, aldrig koncentreret inde omkring planten. Med den sidste metode, risikerer man at rødderne svides, fordi koncentrationen af næring i jorden bliver for høj.