Gødning til græsplænen
Plænegræsset har brug for næring hele vækstsæsonen, og det begynder at vokse i april, og det er passende at give græsplænen noget gødning i april. Du vælger selv hvilken type gødning plænen skal have. Næringstofferne er det samme, enten de tilføres i form af NPK-gødning (kunstgødning) eller organisk gødning, der typisk består af tørret dyregødning, så det også er nemt at strø ud. Ud over specialgødninger til græsplæne, kan du også bruge universalgødninger, havegødning.
Lundhede sælger både NPK-gødning og organisk gødning. De har forskellige sammensætninger, så du må følge den vejledning, der er med hver enkelt gødning. Giv ikke gødning efter 1. august. Det skal bruges op inden væksten stopper, så overskydende næring ikke skylles ned til grundvandet.
HUSK! Strø gødning på tørt græs, så undgår du svidninger.
Græsplæner på sandjord skal have mere gødning
Græsplæner på sandjord har behov for mere gødning end plæner på lerjord, eller god, sort muldjord.
Hvis du samler det afklippede græs op, skal du gøde mere, end hvis du lader det ligge.