Flytning af roser

Sådan flytter du bedst dine roser

Oktober og november er en rigtig god tid at flytte roser i, og også for plantning af roser. Hvis du stadig kan grave i jorden for frost i december, kan du også flytte roser på det tidspunkt.

Få roden med når du flytter dine roser


Ved flytning af etablerede roser, gælder det om at få mest muligt med af roden, ikke nødvendigvis jord, og genplante i et hul med god plads til roden, og sådan at podestedet på rosen kommer ca 10 cm under jordoverfladen. Podestedet er der hvor der er en klump på stammen og skuddene kommer ud fra. Kommer der skud under podestedet, skal de fjernes før genplantning. Hvis du ikke kan se podestedet før du flytter rosen, skal du plante den i samme dybde som før. Men hvis du tydeligt kan se podestedet på rosen skal du plante rosen dybere end før så podestedet kommer under jorden. At podestedet kommer under jorden sikre at der ikke kommer vildskud på rosen som overtager magten.
Du skal vande jorden til efter plantning så der kommer god kontakt mellem den eksisterende jord og plantens rødder.
Husk at følge op med vanding i tørre perioder og igen til foråret når jorden bliver mere tør.

Du kan sagtes vente i nogle timer eller få dage med af genplante roserne


Hvis du ikke kan genplante roserne hurtigt efter opgravningen, kan de sagtens klare sig i timer eller dage over jorden, blot du sørger for at holde rødderne fugtige.