Du kan stadig så radiser

Radiser udvikles hurtigt, og de kan sås fra tidligt forår og frem til det tidlige efterår. Det vil sige, som regel fra en gang i marts til og med september. Den hurtige udvikling gør også at de kan dyrkes mellem andre, langsomme grøntsager, som salat, kål, porrer med flere.
Har du problemer med at dine radiser bliver meget stærke i smagen, er det typisk fordi radisserne skal have mere vand gennem væksten. Gror radisser under tørre forhold kan de for det første gå tidligt i stok (sætte frø) men det betyder også at smagen bliver meget koncentreret.