Beskæring og klipning af stedsegrønne nålebærende
Stedsegrønne nålebærende beskæres i april-maj eller august-september. Det vil sige lige før, eller lige efter vækstperioden. Ved beskæring i april-maj opnår man, at nyvæksten følger lige efter beskæringen, og at de dermed hurtigst mister den stramme form. Er det til gengæld den klippede, stramme form, man ønsker, skal du først og fremmest klipning/beskæring i august-september, så står planterne flotte gennem vinteren. Men for at holde formen hen over sommeren skal planterne også klippes et par gange.
Det er vigtigt at der er noget grønt tilbage på bladene efter klipning
Vil man klippe tilbage, er det vigtigt at huske, der skal være noget grønt tilbage på grenene efter klipning, ellers dør de grenstykker, der sidder tilbage. Så det er vigtigt ikke at klippe alt for langt ind på mange arter. Det betyder at man kan risikerer at komme til at klippe hækken "længere" hvert år. Derfor skal man være meget påpasselig med at klippe hækken samme sted som den er blevet klippet sidste år, på den måde holder hækken faconen samtidig med at den forbliver sund.
Nogle arter kan man klippe helt tilbage. Her kan blandt andre nævnes taks og kristtorn. De er i stand til at sætte nye skud helt inde fra stammen, hvilket betyder, at selv store planter kan skæres relativt hårdt tilbage. Derudover
Beskæring af stedsegrønne bladbærende
Stedsegrønne bladbærende er først og fremmest laurbærkirsebær, buksbom, kristtorn, rhododendron og vedbend (efeu). De tåler alle en beskæring/klipning i jas-månederne (juli - august - september), som løvfældende buske og træer, og skal de skæres meget tilbage, går det fint, at gøre det i marts.
Formklippede buksbom
Formklippede buksbom kan blive skæmmet af frost, hvis de klippes for tidligt om foråret og for sent om efteråret. Klip dem helst fra midten af april til omkring 1. august.
Klik her for at læse om beskæring af Rhododendron