Aspargesdyrkning

Aspargesdyrkning

Asparges er en lækker grøntsag, som heldigvis er ret taknemmelig at dyrke. Det er nemmest at dyrke dem som grønne, og nu om dage, er det sorterne til den dyrkning, der tilbydes mest hos forhandlere. Asparges trives i næsten alle jordtyper, men har du tung lerjord, kan det være en fordel, at dyrke dem i højbed hvor der er blandet sand i din jord så den er mere porøs.

Jorden til asparges


Det betaler sig at gøre jorden ekstra god inden plantning af asparges. Hvis jorden er leret, er det gavnligt at iblande halvt grus/sand og halvt gødet spagnum.
Jorden kan også forbedres med kompost og naturgødning. Gerne over et par år, hvis du har muligheden. Skal du dyrke hvide asparges, skal jorden være let og godt porøs og stenfri. Asparges bør have et højt pH-tal, helst 7-7,5.

Plantning


Den ideelle plantetid er fra midten af april til midten af maj måned. Der skal være nogen varme i jorden, og man skal være påpasselig med, at planternes rødder ikke tørrer ud inden plantningen.

Planteafstanden for grønne asparges i haven kan passende være 1-1,2 meter mellem rækkerne og 30 cm mellem planterne. Aspargesplanter skal plantes ret dybt. Rødderne og plantehovederne skal 10 cm under jordoverfladen.

Plantningen foretages bedst på den måde, at man graver en rende 40 cm bred og 20 cm dyb. Derefter løsnes jorden med en gravegreb 25 cm længere ned. Planterne lægges med udbredte rødder på den luftige jord.

Planterne dækkes derpå med 10 cm muldjord og vandes til, hvis jorden er tør. Efter vandingen drysses yderligere et tyndt lag jord på, så jorden bliver plan, derved undgås også, at jorden bliver hård og skorpet efter vandingen.

Høst af asparges


De første 2 år efter udplantningen skal aspargesplanterne have lov til at gro, så de kan danne et kraftigt rodnet. Tredje år efter udplantningen kan man høste en del aspargesskud fra først i maj til først i juni måned. De følgende år kan man høste fra først i maj til sidst i juni måned. Senere vil det ikke være klogt at høste, da planterne fra den tid skal have lov til at vokse og danne nye skudanlæg til næste års avl. Høst grønne aspargesskud, når de er 10-20 cm lange. Der skal ikke lægges jord over eller omkring de nye aspargesskud.

De grønne aspargesskud høstes, når de er 18-20 cm lange. Man skærer dem af lige ved jordoverfladen. Skuddene må dog ikke bliver længere eller ældre, end at skuddets hoved fremtræder med lukket spids. De vil da være skøre og uden træagtigt væv.

En vellykket aspargeskultur kan give 300-400 g fine aspargesskud pr. plante. En aspargesplantning kan udmærket give et godt udbytte i 15-20 år, men det største udbytte får man i alderen fra 5-10 år.

Gødning og pleje


Aspargesplanternes gødningsbehov er ret moderat. Hvis man giver 1 kg blandingsgødning f.eks. Nitrophoska pr. 10 m2 tidligt om foråret og 1 kg kalksalpeter efter aspargeshøsten, er det fuldt tilstrækkeligt. Det er vigtigt at fordele gødningen jævnt ca. 1/2m ud til hver side af rækken, idet sugerødderne rækker langt ud til siderne:

Asparges ynder kalkrig jord. Reaktionstallet bør være 7,0-7,5. Sent om efteråret, når aspargestoppen er visnet ned, bør den skæres af helt nede ved jorden og brændes af, af hènsyn til smitstof af aspargesrust. Det er gavnligt at dække rækken med et 5-10 cm tykt lag spagnum for at beskytte mod frost. Aspargesplanter er ikke så tit udsat for sygdoms- og skadedyrsangreb. Skulle uheldet være ude, bør man søge ekspertbistand.

Hvide asparges


Vil du dyrke hvide eller blegede asparges, kan du bruge samme sorter som til grønne asparges. Men der findes sorter som især egner sig til hvide asparges.

Dyrkningen eller behandlingen går ud på, at du i april fjerde år, når de første skud viser sig, sætter du bedene op, som det kaldes. Der lægges en jordvold/-kan over de nye skud. Den vold skal være ca. 30 cm høj og 60 cm bred foroven med skrånende sider. Når de første skud bryder gennem jordskorpen, begynder høsten. Aspargesstilken skæres over 15-20 cm ned i jordvolden med en lang aspargeskniv/-stikker. I gode år kan det være nødvendigt at skære to gange om dagen, så man undgår, at de nye skud for så meget lys, at de får farve.
Ved Sankthans stopper høsten, og jordvolden jævnes ud.

Han - og hunplanter


Hunplanterne giver mindre udbytte end hanplanterne, fordi hunplanterne danner frugter, der for øvrigt er dekorative. Hunplanterne kan fjernes, hvis man ønsker det. Når høsten stopper eller de første år når planterne bare gror, er det nemt at udpege hunplanterne. Hunplanterne vil stå med røde bær i sensommeren hvorimod hanplanterne vil fremstå bare.