Figenbusk - Figentræ

Her i landet bliver figen 1-2 meter høj. Den har smukke, karakteristiske mørke grønne blade, og de små, uanselige blomster sætter villigt pæreformede frugter der udvikler sig selv om den snyltehveps, der har specialiseret sig i bestøvning af figenblomster ikke findes her i landet. Frugterne modner med en brunlig-violet farve sidst i august.
Læs mere om Figen

En sund, men lidt sart busk/træ

Et figentræ vokser under gode betingelser kraftigt og angribes normalt hverken af sygdomme eller skadedyr Gode betingelser betyder lune, beskyttede forhold. Inde i drivhuset kræver den god plads, men den kan overvintre i et lunt hjørne på terrassen.
De modne figner spises direkte fra busken, men de kan også syltes eller tørres og anvendes til kager eller desserter.