I Lundhede kan vi skaffe et stort udvalg af forskellige nåletræer, men
husk at bestille på forhånd, hvis du ønsker bestemte arter og sorter, så
prøver vi gerne at skaffe dem, hvis vi ikke har dem på lager. Vi har heller
ikke så store antal af hver slags på lager.
Vi forsøger at skaffe så mange danskproducerede stedsegrønne
- nåletræer som muligt. De planter der er produceret i Danmark passer bedst
til det danske klima.
Det er igen populært at plante nåletræer i de danske haver, hvilket ikke mindst skyldes
den store variation, der findes med hensyn til størrelse, form og farve.
Nåletræer er som oftest stedsegrønne, men af flotte løvfældende sorter kan nævnes
lærk, vandgran og tempeltræ.
Når du anlægger din have, bør du variere dit plantevalg, så der er harmoni mellem
stedsegrønne og løvfældende planter.
Nåletræer er lette at plante og trives i alle jordforhold, nogle også i magre sandjorde i
sommerhusområder. Nogle sorter vil dog gerne have læ og bryder sig ikke om salt. De kræver et
minimum af pasning og bliver de for store og brede forneden, kan de stammes op. Stedsegrønne
kan formes og holdes lave ved beskæring i april-maj, men generelt kan planterne beskæres til
dekorationsbrug året rundt.