I
perioden oktober til maj kan vi skaffe et væld af spændende rosensorter som barrodsplanter - her er
det største og billigste udvalg i flotte a-kvalitetsroser. Vær opmærksom på
at barrodsroser altid skal bestilles i god tid før ønsket levering.
Vi har dog også roser i potter til
sommersalg, men vi forsøger at begrænse udvalget i planteskolen, da vi ikke sprøjter
ret meget.
Så også her vil det være en god ide at bestille i god tid.
Vi kan skaffe rigtig mange forskellige roser sommeren igennem.
Vi forsøger at skaffe så
mange danskproducerede roser som muligt. De planter der er produceret i
Danmark passer bedst til det danske klima.
Få glæde af dine roser Roser har gennem de sidste 2-3000 år stået model til en helt
utrolig udvikling. I dag er der en mangfoldighed af vækstformer,
farver og dufte og derfor kan roser anvendes på mange forskellige
måder. Det traditionelle rosenbed i haven, sammen med buske og
stauder i andre bede, ved bygninger, og i krukker på terassen. Der
er rig mulighed for at blive inspireret i det store udvalg. Ønsker
du mere konkret rådgivning i valg af roser, spørg da i planteskolen. Plantested Det traditionelle rosenbed placeres, så roserne får så meget sol
som muligt. Jo mere sol og varme roser får, jo bedre vil de
blomstre. Roser bryder sig ikke om træk, men vil gerne stå åbent i
haven; derved undgår man fugt, som kan resultere i plettede blade,
som skyldes angreb af svampesygdomme.
Plantes der roser ved husmure, så vær opmærksom på, at jorden ofte
er blandet med sand og byggematerialer, og bør udskiftes i
plantehullet. Når der plantes tæt ved husmure, er det ofte det
tørreste sted i haven. Derfor skal der vandes gennem hele
vækstsæsonen. Kraftigtvoksende klatreroser er ofte meget robuste, og
de fleste plantninger langs husmuren er vellykkede. .
Vand, næring og lys
Roser må aldrig blive klemt i bede med andre planter så som stauder
og buske. Sørg for, ved beskæring og udtynding, at roserne får
tilstrækkelig vand, næring og lys.
Plantetid Roser kan købes og plantes næsten hele året rundt, men der er
naturligvis tidspunkter på året, der er mere velegnet til
rosenplantning end andre.
Roser fås barrodede, og i potter. De barrodede roser plantes bedst
fra oktober til maj måned. Efterårsplantning er at foretrække, da
planten dermed når at fæstne sig
i
Selve plantningen Plantehullet skal være så dybt, at der er plads til
rosens rødder, uden at de beskæres, bukkes eller klemmes
sammen. Kom aldrig gødning direkte i plantehullet.
Placeringen af rosen måles udfra okulationsstedet (podestedet)
se figur 1, som skal være 5 cm under jordoverfladen. Plantes
der højere, risikeres bortfrysning af hele rosen. Hullet
fyldes nu med 2/3 jord, hvorefter der vandes rigeligt. Til
slut dækkes plantehullet helt med jord.
Gødskning Roser er meget gødningskrævende. Derfor er det vigtigt,
at jorden løbende tilføres gødning. I det tidlige forår
gødes roserne med 2 cl (et snapsglas) klorfattigt NPK
gødning pr.plante. Sommeren igennem suppleres med
2–3 gange tilførsel af 2 cl gødning. Der kan også gødes med
en speciel rosengødning. Det seneste tidspunkt for
gødningstilførsel er juli måned.
.
Beskæring af roser er vigtigt, men ikke altafgørende for et
vellykket rosenbed. Beskæring foretages fra april , men ikke
senere end knopperne er begyndt at bryde. Gamle, visne og
syge grene skæres helt væk.
Hård beskæring Rosen skæres tilbage,
så hver gren er ca. 10 – 15 cm lang.
Moderat beskæring Rosen skæres tilbage, således, at grenene bliver
halvt så lange. (ca. 20-25 cm)
Let beskæring Rosen skæres tilbage, således at grenene er 2/3
af deres oprindelige længde.
Storblomstrende roser:
Hård eller moderat beskæring.
Buketroser:
Hård, moderat eller let beskæring.
Mini- og bunddækkeroser:
Moderat eller let beskæring.
Buskroser:
Moderat eller let beskæring. Udtynding af grene.
Klatreroser:
Let beskæring.
Vilde roser:
Let beskæring. Udtynding af grene.
Antikke- eller historiske roser:
Udtynding af grene.
Vinterdækning af roser Det er ikke altid nødvendigt at vinterdække roser. Men
melder vejrudsigten om hård frost, og jorden er bar, er det
en god idé at dække roserne. De kan enten dækkes af et
ekstra jordlag i form af hypning, eller dækkes af grene
eller lignende.
Sygdomme og skadedyr.
Rosenskimmel
(Peronospora sparsa)
Symptomer:
De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden
(forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der
gråligt til brunligt mycelium på undersiden af bladene. Bladene krummer
nedad og knopperne visner.
Forebyggelse:
Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Afklippet
plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved
ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det).
Bekæmpelse:
Planten klippes tilbage til sunde grene. (Se under forebyggelse).
Rosenmeldug (Sphaerotheca pannosa)
Symptomer:
De første symptomer ses på nyvækst, hvor svampen krøller bladene og får
blomsterstænglen til at bøje. Ved et kraftigt angreb ses det hvide mycelium
på oversiden af bladene og på knopper og torne.
Forebyggelse:
Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Afklippet
plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke i komposten, da smittefaren derved
ikke fjernes. Man kan i stedet brænde det).
Bekæmpelse:
Planten klippes tilbage til sunde grene. (Se under forebyggelse).
Rosenstråleplet (Diplocarpon rosae)
Symptomer:
De første symptomer på svampens tilstedeværelse ses som små olivengrønne,
senere lysebrune pletter på oversiden af bladene. Et sikkert tegn på at det
er stråleplet er, at selve infektionsstedet er hvidt. Senere får bladene de
karakteristiske frynsende/stjerne-formede pletter.
Forebyggelse:
Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Fjern altid
afklippede grene og blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst
ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet
brænde det).
Bekæmpelse:
Inficeret plantemateriale klippes væk. (Se under forebyggelse).
Rosenrust (Phragmidium spp).
Symptomer:
Angrebet ses som orangegule pletter på oversiden af bladene. På
undersiden sidder rusthobene, som er orange og pudderagtige. Om efteråret
bliver rusthobene sorte (rustsporernes vinterstadie). En sjælden gang kan
stænglerne angribes. Dette ses ved at barken flækker og svampens sporer
bryder frem.
Forebyggelse:
Optimale vækstbetingelser. God afstand mellem planterne. Fjern altid
afklippede grene og blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst
ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet
brænde det).
Bekæmpelse:
Inficeret plantemateriale klippes væk. (Se under forebyggelse). Dødt
rosenrust mister ikke farven, men rusthobene bliver blanke og glatte.
Gråskimmel (Botrytis cineria)
Symptomer:
Blomsterknoppen får pletter. Stopper angrebet her, kaldes det for
aborterende gråskimmel. Ved kraftige angreb af gråskimmel folder kronbladene
sig ikke ud og de bliver brune og fedtede.
Årsag:
Gråskimmel er en meget almindelig svamp, der er meget besværlig at
bekæmpe, da der kan findes sporer i luften overalt. Ved slemme angreb
knækkes den inficerede blomst af.
Forebyggelse:
Der er ingen muligheder for at bekæmpe gråskimmel effektivt. Fjern
inficeret plantemateriale. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst
ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet
brænde det).
Stængelsvamp (Coniothyrium fuckelii)
Symptomer:
Grenene får mørke pletter. Med tiden omslutter det inficerede område
grenen, og alt det over visner.
Årsag:
De mørke pletter skyldes et svampeangreb. Den inficerede gren klippes af
så langt nede, hvor der ingen angreb er. Infektionsstedet er altid et sår.
Forebyggelse:
Man forebygger angreb
mod denne svamp ved at fjerne krydsende grene, som gnider sig mod hinanden.
Når rosen beskæres (sommer-vinter) er det vigtigt at grenene klippes 1/2 cm.
over en knop. Undgå at lave sår. Afklippet plantemateriale bortskaffes.
(Helst ikke i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i
stedet brænde det).
Rosen Virus
Symptomer:
Karakteristiske symptomer såsom klorotiske aftegninger, pletter med
koncentriske ringe, spætninger, gule net aftegninger og gul Mosaic.
Årsag:
Disse aftegninger er alle tegn på, at planten er blevet inficeret af en
virus.
Bekæmpelse:
Virus smitter ved hjælp af beskæringsværktøj (klip og skær derfor ikke)
og insekter. Kan ikke kureres. Planten bør graves op og destrueres.
Bladlus (Macrosiphum rosae)
Symptomer:
Sammenrulning/krusning af unge blade og knopper. Hæmmer væksten når
lusene optræder i stort antal.
Forebyggelse:
En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og
vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af bladlus. Sørg for gode
redepladser til småfugle, som spiser mange insekter.
Bekæmpelse:
Bladlusenes æg kan med fordel bekæmpes med insektsæbe i det tidlige
forår.
Spindemider (Tetranychus urticae)
Symptomer:
Bladene bliver gulspættede eller gulbrune med bronzeagtigt skær. Det
skyldes, at de 0,3-0,4 mm. store mider suger plantesaften ud af bladene. De
sidder på undersiden, og man kan evt. holde et stykke papir under bladet og
banke let på det, hvorefter miderne vil drysse ned på papiret. Undertiden
ses også et silkeagtigt spind.
Forebyggelse:
En rose, som har været udsat for tørke er mere sårbar overfor angreb af
spindemider. Hvis den har optimale betingelser i form af voksested, næring
og vand, er den langt bedre rustet til at modstå angreb af skadedyr.
Bekæmpelse:
Fjern angrebne blade. Afklippet plantemateriale bortskaffes. (Helst ikke
i komposten, da smittefaren derved ikke fjernes. Man kan i stedet brænde
det).
Glimmerbøsser (Meligethes aeneus)
Symptomer:
Skaderne viser sig som gnav i rosenknoppen, hvilket hindrer knoppen i at
udvikle sig til en blomst.
Forebyggelse:
En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og
vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af glimmerbøsser. Sørg for
gode redepladser til småfugle, som spiser mange insekter.
Rosenthrips (Thrips fuscipennis)
Symptomer:
Gule/hvide spættede blade og blomster. Især kronbladene i knoplejet
angribes.
Forebyggelse:
Fjern angrebne knopper. En sund rose, som har optimale betingelser i form
af voksested, næring og vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af
skadedyr. Sørg for gode redepladser til småfugle, som spiser mange
insekter.
Slimet rosenbladhveps (Endelomyia aethiops)
Symptomer:
Skeletterer bladene fra undersiden. Angrebet er som regel meget begrænses
og uden praktisk betydning.
Forebyggelse:
Fjern angrebne knopper. En sund rose, som har optimale betingelser i form af voksested, næring og
vand, er langt bedre rustet til at modstå angreb af skadedyr. Sørg for
gode redepladser til småfugle, som spiser mange insekter.
Bullheads
Symptomer:
Symptomerne ses når blomsterknoppen begynder at vise farve.
Blomsterknopper udvikler sig tykkere og lavere end normalt. Kronbladene
bliver tykke og voksagtige.
Årsag:
Lave temperaturer (12-15 grader C) under tilblivelsen af blomsterknopper
gør at produktion af gibberellin mindskes og at cytokinin øges. Det er
oftest kun få knopper på hver plante, som viser disse symptomer. Nogle
planter er mere tilbøjelige til at udvikle disse små faste blomsterknopper,
der kan her nævnes 'Aloha' og 'Jacques Cartier'. Bullheads har ingen negativ
effekt på plantens generelle sundhedstilstand.
Bekæmpelse:
Kan ikke bekæmpes, da symptomerne skyldes påvirkninger af vejret.
Proliferation
Symptomer:
Der dannes en knop i en eksisterende blomst.
Årsag:
Nogle mener det skyldes, at det er koldt når knopperne dannes. Dette har
en indvirkning på dannelsen af apikale celler, som deler sig uhæmmet. Det
har vist sig at nogle sorter er mere disponeret end andre.
Forebyggelse:
Der er ingen muligheder for at bekæmpe/forebygge angrebet.
Bedeguar - Galhvepse (Diplolepis rosae)
Symptomer:
Stærkt fligede eller frynsede galler. Grønne, røde eller purpurfarvede.
Forebyggelse:
Angrebet er uden betydning for planterne. Gallerne er meget dekorative.
Bekæmpelse:
De angrebne grene kan klippes af, men det er ikke nødvendigt, da den ikke
smitter, og larver eller æg ikke overvintrer i planten.
Gule/hvide pletter på bladene om foråret.
Symptomer:
Det yderste af bladene bliver gule til hvide. De lyse blade ses om
foråret med lave nattemperaturer.
Årsag:
Kulden hæmmer dannelsen af klorofyl i bladene. Nogle sorter er mere
tilbøjelige til at få disse lyse pletter, der kan her nævnes 'New Dawn',
'White Cover', 'Easy Cover' og 'Gentle Cover'.
Bekæmpelse:
Det er ikke muligt at hindre disse lyse blade. Med tiden begynder planten
at danne klorofyl i de ramte blade og bladene får deres normale udseende.
Mørke pletter - farveændringer på bladene
Symptomer:
Hos visse sorter - eksempelvis Tivoli 150 - får bladene karakteristiske
farveændringer. En medvirkende faktor er store temperatursvingninger.
Eksempelvis kan kolde nætter i løbet af sommeren få planten til at tro det
er efterår, og forårsage farveændringerne på bladene. Planten fortsætter med
at danne nyvækst, og fænomenet er således ikke hæmmende for hverken vækst
eller blomstring.
