Biologisk bekæmpelse

 

Glæden ved at arbejde med planter bliver ofte sat på en hård prøve når forskellige skadedyr vil dele udbyttet med dig. Der er dog hjælp at hente fra nyttedyr, som er ganske ufarlige for mennesker og dyr og ikke mindst for miljøet.

 

Skadedyr	Nyttedyr
Spindemider forekommer ofte på planter i drivhuset, f.eks. agurk, tomat og peber, men også mange have- og potteplanter angribes. Spindemiderne er ikke større en ca. 1 mm og svære at se med det blotte øje. Med en god lup kan man kende dem på, at de er orange til grøn/gullige i farven og har 2 sorte pletter på ryggen. Ved kraftige angreb udvikler der desuden synligt spind på planten, men behandlingen bør helst startes inden det når så vidt. Kig derfor efter de første symptomer (små gule prikker på bladoversiden og spindemider på undersiden) og sæt rovmider ude snarest. Ved kraftige angreb sprøjtes først med insektsæbe.	Spinderovmider udsættes så snart et angreb opdages; dette øger chancerne for en hurtig bekæmpelse. Rovmiderne er et af de mest effektive nyttedyr, der findes. Anvendelse Drivhus april-oktober Vindueskarm hele året Udestue april-oktober Haven maj-september Spinderovmider og insektsæbe kan bestilles i internetbutikken
Bladlus kan forekomme på stort set alle plantearter og kan variere i farven fra grøn, rød til sort. De er 1-2 mm. lange og sidder oftest i topskud, blomster eller under bladene. Bladlus udsuger plantesaften og kan være årsag til forkrøblede blade. De udskiller affaldsproduktet "honningdug", et klistret sekret, der kan danne grobund for svampe på bladene (sodskimmel). Sæt nyttedyr ud så snart bladlusene opdages på planterne. Er angrebet kraftigt, bør der behandles med insektsæbe inden nyttedyrene udsættes.	Bladlus-snyltehveps/-galmyg (blanding) er specialiserede i at flyve rundt og finde og bekæmpe bladlus i drivhuset eller udestuen. Egner sig godt forebyggende eller ved begyndende bladlusangreb.     Bladlus-snyltehvepse/ -galmyg kan bestilles i internetbutikken
Mellus ("hvide fluer") forekommer ofte på planter i drivhuset, f.eks. agurk, tomat og peber, men også mange have- og potteplanter angribes. Mellus er hvide og 2-3 mm. store. De sidder oftest på bladundersiden i den øverste del af planten. Mellusens larver sidder også på bladundersiden, men kan være svære at se, da de nærmest er farveløse. Larverne producerer "honningdug", som kan danne en klistret belægning på laveresiddende blade. For at forhindre et kraftigt angreb er det vigtigt at sætte mellus-snyltehvepse ud, så snart de første voksne mellus opdages (prøv at ryste planterne forsigtigt).	Mellus-snyltehvepsen udsættes så snart et angreb opdages; dette øger chancerne for en hurtig bekæmpelse. Snyltehvepsen flyver rundt og leder efter melluslarver, som den lægger æg i. Inde i melluslarven udvikler ægget sig til en ny snyltehveps, så pubben bliver helt sort. Ved kraftige angreb sprøjtes først med insektsæbe. Anvendelse Drivhus april-september Vindueskarm hele året Udestue hele året Haven maj-august   Mellus-snyltehvepsen kan bestilles i internetbutikken
Øresnudebiller eller væksthussnudebillen angriber planter som rhododendron, azalea og taks m.fl. De voksne biller er ca. 12 mm. lange og gråbrune med lyse pletter på bagkroppen. De er mest aktive om natten og gemmer sig om dagen. Det er derfor lettest at opdage et angreb ved at holde øje med skadesymptomerne, som er et karakteristisk halvmåneformet gnav i bladkanten ("billetklip"). Snudebillens larve gør imidlertid endnu større skade ved sit gnav på rødderne og rodhalsen. Det kan være så ødelæggende, at selv store planter vælter. Larverne er hvide med et brunt hoved, de bliver op til 1 cm. lange.	Nematoder mod øresnudebiller vandes ud på jorden over rødderne. Nematoderne er mikroskopiske rundorme, der trænger ind i øresnudebillens larve og dræber denne indefra. Ved behandlinger i haven følges behandlings-tidspunkterne i skemaet. Temperaturen i jorden skal bør være min. 12 grader. Nematoder kan bestilles i internetbutikken
Snegle. Der er grundlæggende to typer snegle: nøgensnegle og skalbærende snegle (snegle med hus). Ofte er det nøgensnegle som agersneglen, den sorte skovsnegl og den ibiriske skovsnegl (dræbersneglen), der optræder som skadedyr. Agersneglen er lys til mørkegrå og bliver ca. 3-4 m. lang. Dræbersneglen overvintrer som lille og vokser i løbet af foråret/sommeren til 7-10 cm. Farven varierer fra lys- til mørk brun samt orange nuancer. Der er primært afgrøder i køkkenhaven samt blomsterbedene det går ud over. Sneglene rasper huller i bladene og efterlader ofte et slimet sport på bladene.	Nematoderne i Nemaslug vandes ud i jorden. Nematoderne er i et bestemt stadie i deres udvikling (kaldet det 'infektivt stadie'), hvor de ikke optager føde, men kun søger efter snegle at inficere. De tiltrækkes blandt andet af sneglenes slim. Lykkes det at finde en snegl, vil nematoderne forsøge at invadere sneglen via et åndehul bag på den udposning ovenpå sneglen kaldet kappen. Inde i kappen er der et hulrum og hér frigiver nematoderne nogle bakterier fra deres tarm og begynder deres opformering. Nematoderne udvikles til et voksent stadie som efterfølges af 2 larvestadier - disse stadier kan kun overleve inde i sneglen. Efter 1-3 uger er næringen i sneglen ved at være brugt op og der produceres et stort antal nye 'infektive' stadier, der er klar til at søge ud i jorden og lede efter nye snegle at inficere. En inficeret snegl stopper fødeoptagelsen efter 4-5 dage. Herefter graver den sig ned i jorden og dør efter 1-3 uger. Normalt fungerer nematoderne ved jordtemperaturer mellem 5°C og 20°C. Ved 15°C i jorden er effekten optimal. Effekten af Nemaslug mod dræbersnegle er kun dokumenteret mod de små stadier på under ca. 2 cm., men der er megen omtale i medierne af uofficielle forsøg med effekt mod de større stadier af dræbersnegle (f.eks. ved at dyppe salatblade og agurkeskiver i nematoder og bruge dem som lokkemad). Nematoder kan bestilles i internetbutikken
Gåsebiller er et kendt skadedyr på græsarealer som fodbold- og golfbaner samt i private haver og anlæg. Den voksne gåsebiller er ca. 12 mm. lang med brun bagkrop og blålig-grøn metalskinnende hoved og bryst. De ses ofte i sværme i maj-juni måned og siddende i på træer og buske hvor de spiser blade og blomster. I denne periode lægges æggene i jorden, oftest på sandede græsarealer. Den egentlige skade forårsages af gåsebillens larver, der klækker i juli-august. Larverne lever i de øverste jordlag, hvor de ernærer sig af planterødder. Herved kan store græsarealer ødelægges. Symptomerne på angreb er visne arealer, hvor græsset nærmest kan trækkes af som et gulvtæppe. Nedenunder er larverne, der har en C-formet hvid bagkrop, 3 par ben og et brunt hoved. Larverne bliver op til 2 cm.lange. Til efteråret graver larverne sig dybere ned i jorden hvor de overvintrer. Næste forår forpupper de sig, hvorefter de klækker til en ny generation af voksne gåsebiller i maj-juni måned. Observeres er store sværme af gåsebiller i maj-juni er der derfor grund til af være opmærksom på efterfølgende larver i græsset i juli måned. Således kan man nemlig nå at behandle med nematoder tidligt inden græsplænene ødelægges helt.	Nematoder mod gåsebillelarver vandes ud på græsarealer med larver i. Behandlings-tidspunktet er fra midten af juli til september. Nematoderne er mikroskopiske rundorme, der trænger ind i larvene og dræber dem indefra. Efter behandlingen bør arealet vandes jævnligt de efterfølgende uger, så nematoderne vaskes ned i rodlaget. Temperaturen i jorden bør være min. 12 grader. Gåsebillelarverne dør 1-2 dage efter at den er blevet angrebet af nematoderne. Nematoderne opformerer sig derefter i larven, der bliver rødbrun efter 1-2 uger. Herefter går larven i opløsning og nematoderne forlader den for at angribe andre overlevende larver. Det er vigtigt at behandle 2 år i træk, da der selv under optimale forhold kun opnåes en effekt på 80-90% døde larver i alt. Nematoder kan bestilles i internetbutikken
Larver af forskellige sommerfugle og natsværmere kan ofte gøre stor skade i løbet af sommeren. Mange afgrøder i drivhus og køkkenhave, f.eks. tomater eller forskellige kålplanter angribes og skaderne efter gnav på bladene er ikke til at tage fejl af. Hækken kan også blive angrebet af især spindemøl (larverne producerer et fint spind) eller af målerlarver. Fjern evt. selv de første larver, men er angrebet stort behandles med det biologiske bakteriepræperat Dipel.	Dipel er et mikrobiologisk produkt, der består af bakterien Bacillus thuringiensis. Hver æske indeholder en flaske med 45 ml., hvilket i alt rækker til 2 behandlinger af 100-150 m2. Larver der spiser af blade behandlet med Dipel dør efter 2-3 døgn. Dipel er ikke skadeligt for mennesker, planter eller dyr og nedbrydes af solens UV-stråler efter 4-5 dage. Dipel er også godkendt til økologisk brug.   Dipel kan bestilles i internetbutikken