Hos LUNDHEDE finder du et kæmpeudvalg i lyng, ca. 50
forskellige sorter i højsæsonerne marts-april og august-november. Men hvis
du vil være helt sikker på, at få netop de sorter du gerne vil have, er det
er det en god ide at bestille på forhånd. Vi har ikke store antal af de
enkelte sorter på lager. Vi har lyng, der blomstrer
på alle årstider og med løvfarver lige fra grøn over rød til gul og grå . Lyngen er
produceret i Jylland på friland og er derfor utrolig hårdfør og velegnet til danske haver.
Både Calluna, efterårslyng, og
Erica,
forårslyng er surbundsplanter. Jordens pH skal være omkring 4-5, desuden skal jorden være
luftig og godt drænet - vækstbetingelser man ofte finder i magre sandjorder. Lyng kræver fuld
sol for at udvikle sig godt, de er vindtolerante, men hvis du vil undgå at lyngen bliver
ranglet og bar forneden kræver det, at den bliver klippet tilbage hvert forår (eller efter
blomstring), men ikke ned til gammelt, hårdt træ, da de så har vanskeligt ved at bryde igen.
Lyng - kort fortalt
De lyng
- arter og sorter, der almindeligvis bruges som haveplanter i Danmark er flg.:
Calluna vulgaris,
hedelyng,efterårslyng:
Der kan være tale om den almindelige form af hedelyngen, som endnu vokser nogle steder i
den danske natur.Til
havebrug anvendes dog oftest udvalgte sorter heraf. Disse er gennem næsten 100 år
udvalgt på grund af anderledes blomster, afvigende løvfarver og særprægede farver på
forårets nyvækst.
Tidspunktet
for blomstringen varierer en del fra sort til sort. De første starter allerede i
begyndelsen af august og de seneste først i slutningen af september.
På de fleste sorter har blomsten 4 farvede kronblade og 4 ligeledes farvede
bægerblade. Farven er forskellig fra sort til sort, idet der findes helt hvide, rosa, lys
til mørk violette og mørkt røde former.
Hos en del sorter er blomsterne helt anderledes, idet de er fyldte
med flere end 4 kronblade. Dette skyldes, at alle eller de fleste støvdragerepå grund af genetiske afvigelser er omdannet til kronblade. Herved bliver
den enkelte blomst op til dobbelt så stor som en almindelig lyngblomst.
De sidste 10 - 15 år er der fremavlet mange sorter af såkaldt knopblomstrende
lyng. Karakteristisk for denne gruppe er, at der dannes masser af blomsterknopper, og at
disse får samme farve, som en almindelig blomst ville få i udsprunget tilstand. Den
farvede knop åbner sig imidlertid ikke, og derfor sker der heller ikke nogen bestøvning,
hvilket medfører, at den farvede knop er langt mere holdbar end en udsprunget blomst, der
hurtigt får besøg af bierne. Det er således ikke ualmindeligt, at disse knopblomstrende
lyng bevarer deres fremtrædende, dekorative egenskaber langt ind i december, forudsat at
temperaturen forinden ikke har væren under 5-10 frostgrader. Se nærmere oplysninger i
artiklen 'Knopblom- strende lyng'.
Vækstformen
kan variere meget fra den ene sort til den anden. Nogle har helt flad, udbredt vækstform,
andre er høje og oprette.
Hos
de fleste sorter er løvets farve lys til mørkere grøn året rundt, men hos andre
er det gråligt til sølvgråligt. Endvidere findes mange sorter, der om sommeren har et
mere eller mindre udtalt citrongulligt løv. Nogle af disse beholder denne farve om
vinteren, medens andre med gulligt sommerløv skifter til skinnende , kobberagtige, meget
smukke nuancer om vinteren.
Hos nogle calluna sorter ligger den største, dekorative værdi i nyvæksten
om foråret, idet bladene på de nye skud er gule, orange eller rødlige, ligesom skudspidsernes
farve ændres inden for disse nuancer, efterhånden som skuddet modnes.
Daboecia,
irsk lyng: Arten
d. azorica fra Azorerne kan ikke dyrkes på
friland i Danmark, men d. cantabrica fra Irland, sydvestlige Frankrig og Pyrenæerne
klarer sig så nogenlunde igennem de fleste danske vintre. Dog tilrådes afdækning med f.
ex. granris for at beskyttemod barfrost ogstærk forårssol. Fra sort til sort varierer blomsterfarven fra helt hvid til mørk
rød og mørk purpur.
Mellem disse 2 arter er de i engelske
haver og andre steder opstået krydsninger, der som gruppe bærer navnet daboecia x
scotica. Blad-ogblomstermæssigt ligner de i høj grad daboecia azorica, men de er stort set
næsten lige så hårdføre som daboecia cantabrica. D. v. s. at de i de fleste
danske vintre klarer sig nogenlunde forudsat let dækning. De bedst kendte sorter
herhjemme fra denne gruppe er d. x scotica ’Jack Drake’ og d. x scotica
’William Buchanan’
Erica
carnea: Forårslyng, vårlyng:Artens
naturlige voksested er alpine områder i den sydøstlige del af Europa, især
Dolomitterne. Bortset fra ekstreme vintersituationer er arten og de udvalgte sorter af
denne hårdføre i Danmark.
Blomstringstiden
varierer en del fra sort til sort, men generelt ligger den i perioden februar – april, i
meget milde vintre lidt før. Igennem årtier er der selekteret mange sorter, både hvad
angår blomsterfarve og løvfarve. Blomsterne kan således variere fra mørk rosarød til
snehvid. Løvet er oftest mørkegrønt, med der findes også en del gult løvede former,
hvoraf nogle om vinteren skifter til flotte, bronzeagtige nuancer.
Erica
cinerea, grålyng: Stammer fra mindre områder i Irland, vestlige del af England,
Frankrig og Portugal. I meget strenge vintre kan arten fryse helt tilbage i Danmark, men
almindeligvis går det godt, især hvis man hjælper den lidt med afdækningi perioder med barfrost. I tidens løb er der udvalgt over 100 forskellige sorter
af denne art, men kun en mindre del af disse er afprøvet i større omfang i Danmark.
Arten og de mange sorter er værdifulde ved deres rigelige blomstring, der overvejende
finder sted i juli , august og september.
Erica spiculifolia: Hed tidligere bruckenthalia
spiculifolia. Arten stammer fra den sydøstlige del af Europa, og den er hårdfør i
Danmark. Blomstrer meget lys rosa i juni – juli. Der findes en enkelt klon, ’Balkan
Rose’, der har en noget mørkere rosa farve. En endnu sjælden hvid form kendes også.
Erica tetralix, klokkelyng:Naturlige voksesteder er i Vesteuropa fra nordlige Norge til nordlige Spanien
og således også nogle steder i danske højmoser. Den foretrækker ret fugtig bund. Der
kendes omkr. et halvt hundrede, udvalgte sorter. Blomstrer fra midsommer til et godt
stykke ind i august. De fleste sorter har rosa til rødlige blomster, men hvide former
kendes også.
E.vagans, høstlyng: Vesteuropa fra Irland i nord til
Portugal i syd. Kransstillede, mørkegrønne blade. 25 - 30 cm. høj. Meget blomsterrig,
juli - september. Brune støvdragere, der når noget udenfor kronen. Ikke 100 % hårdfør
i Danmark, men den klarer dog de fleste vintre uden større skader, især hvis man sørger
for afdækning for barfrost og stærk vintersol.
Erica x darleyensis: er fællesbetegnelsen for et
halvt hundrede hybrider mellem erica carnea og erica erigena.Disse er ikke helt så hårdføre som erica carnea, men i langt de fleste
tilfælde kommer de godt igennem de danske vintre. Hovedparten af sorterne er kraftigt
voksende og rigt blomstrende. De er lette at dyrke og meget tolerante over for afvigende
jordbundsforhold, hvor andre lyng dårligt kan vokse. Fra sort til sort varierer farven
fra helt hvid til karmin rosa, og blomstringstidspunktet er tidlig forår.
Erica x stuartii: er fællesbetegnelsen for nogle naturligt opståede hybrider
mellem erica makaiana og erica tetralix. Bedst kendt i Danmark er sorterne
’Irish Lemon’ og’Irish Orange’.
De må begge
siges at være lidt sarte, men er vinteren ikke alt for streng, kommer de som regel gennem
denne uden større skader.
(Gl.
Sunds Planteskole / Sv. Aa. Askjær)
Knopblomstrende
hedelyng
Ihavemæssig henseende anses planter med blomsterknopper, der aldrig folder sig ud,
almindeligvis som mindre attråværdige. Sådan er det dog ikke med de såkaldt
knopblomstrende former af den almindelige hedelyng, calluna vulgaris.
De
almindelige former af hedelyngen med 4 kronblade og 4 farvede bægerblade er som regel
afblomstret, når vi nærmer os 1. oktober, medens de knopblomstrende former skaber flotte
farver i lyngbedet til hen i december, hvis vintervejret er nogenlunde mildt uden streng
nattefrost.
Hos
disse former åbner de farvede knopper sig aldrig, hvorfor insekterne ikke kan bestøve
dem. Farverne på kronblade og bægerblade bibeholdes derfor meget længere end hos bestøvede
blomster – også i tørrede buketter, hvorfor disse lyng anvendes meget til indendørs
dekorationer.Ude på hedearealerne opstår
disse sjældne, abnorme formerligesom de
lidt mere almindelige lyng med fyldte blomsterpå
grund af mutationer. Vil man lede efter knopblomstrende former i naturen, er det bedst at
vente til den almindelige lyng er afblomstret, da de ellers er meget svære at få øje på.
De
første fund af sådanne lyng blev gjort i 1903i
Brandenburg af P. Ruthe, men dette fund blev ikke udnyttet kommercielt. I 1936 fandtes
endnu en plante, denne gang i England, og denne eksisterer den dag i dag under sortsnavnet
’Underwoodii’. Endnu et fund i England resulterede i sorten ’David Eason’ i 1948.
En dr. Visser fandt i 1970 flere forskellige på hollandske lyngarealer, og af disse lever
sorterne ’Adrie’, Ginkel’s Glory’ og ’Marleen’ stadig i bedste velgående.
Der
findes 4 forskellige typer af knopblomstrende lyng. Den hyppigste type er den såkaldte forma
diplocalyx, som har 8 bægerblade men ingen kronblade og ingen støvdragere. Forma
polysepala har endnu flere bægerblade og et deformeret støvfang, medens forma
clistanthes er opbygget som normale lyngblomster. Blot kan knoppen af én eller anden
grund ikke åbne sig. Endeligt har forma gynodioica en deformeret eller delvist
manglende krone, ingen støvdragere men flere bægerblade end normalt.
Diplocalyx-
og gynodioica formerne har således rent hunlige blomster, som ved menneskets hjælp kan
bestøves og danne frø. Kurt Kramer i Edewecht , Tysklandhar arbejdet meget med disse lyng, og det er efter et meget møjsommeligt arbejde
med at fjerne de små bægerblade lykkedes hamat
krydse nogen af de i naturen fundne knopblomstrende medforskellige normalt blomstrende lyng. Nogle af de heraf følgende frøplanter har fået
arveanlægget for knopblomstring, og de fleste af de nyeste sorter er opstået på denne måde,
f. eks. ’Alexandra’, ’Amethyst’, ’Anette’, ’Alicia’ og ’Sandy’.
Nye
former kan også opstå efter såkaldte grenmutationer eller sports på eksisterende
sorter: En mutation opstår i en grens skudspids, og er mutationen gavnlig, kan der komme
en spændende ny sort ud af det, efter at skud fra den abnorme gren er opformeret vedstiklinger.
Endnu
har de knopblomstrende lyng ikke vundet større udbredelse her i landet, men andre steder
er de meget populære, både som haveplanter og som planter til kummer og krukker. Der
produceres således årligt omkring 50 millioner stk. i Tyskland. I nedenstående tabel
anføres de fleste af de i dag eksisterende sorter. De er næppe alle tilgængelige i
Danmark, men de med * mærkede har jeg selv haft lejlighed til at prøve, og disse skulle
kunne findes i nogle danske planteskoler.
Sort
Blomstringstid
Knopfarve
Bemærkninger
’Adrie’
Aug.
– nov.
Purpurrød
Polysepala
form. Fundet i Holland
Alexandra’*
Aug.
– dec.
Mørkerød
Diplocalyx
form. Opkaldt efter tysk sangerinde. Den mest røde .K. Kramer. 1997
’Alicia’
*
Aug.
– nov.
Snehvid
Diplocalyx
form.K.Kramer 1997
’Amethyst’
*
Aug.
– jan.
Purpurrød
Diplocalyx
form. K. Kramer 1995
’Anette’
*
Aug.
– nov.
Rosa
Diplocalyx
form. Sport fra ’Melanie’.
’David
Eason’
Aug.
nov.
Mørk
rødviolet
Diplocalyx
form. Fundet i Dorset, England, 1948
’Dunwood’
Sep.
– dec.
Mørk
violet
Diplocalyx
form. Fundet nær Dunwood, England 1997
’Fritz
Kircher’
Aug.
– sep.
Mørk
rosa, hvid ved basis
Diplocalyx
form. Opkaldt efter stifteren af det tyske lyngselskab. K.Kramer 1996
’Ginkel’s
Glory’
Aug.
nov.
Rosa
Diplocalyx
form. Fundet i Holland1970
’Marleen’
*
Sep.
– nov.
Hvid/violet
Diplocalyx
form. Fundet i Holland, 1970
’Marlies’
*
Sep.
– dec.
Rød
Diplocalyx
form. Sport fra ’Marleen’
’Melanie’
*
Aug.
– nov.
Hvid
Diplocalyx
form. ’Marleen’ x ’Hammondii’, K. Kramer
’Plantarium’
Sep.
- okt.
Rød
Diplocalyx
form. Sport fra ’David Eason’, Holland, 1987
’Redbud’
Sep.
– nov.
Mørk
violet
Diplocalyx
form. Sport fra ’Plantarium’. Lavere end de øvrige, ca. 25 cm
’Romina’
*
Aug.
– nov.
Purpurrød
Diplocalyx
form. K. Kramer 1989
’Roswitha’
*
Sep.
– jan.
Mørk
rødviolet
Diplocalyx
form. Sport fra ’Marleen’
’Sandy’
*
Aug.
– nov.
Hvid
Diplocalyx
form.Eneste form med gult løv. K.
Kramer.
’Underwoodii’
Juli
– nov.
Lillarosa
Diplocalyx
form.. Fundet i Surrey, England, 1936. Blågrønligt vinterløv
’Visser’s
Fancy’
Aug.
– nov.
Lys
rosa, violet spids.
Clistanthes
form.
Med
hensyn til dyrkning adskiller de knopblomstrende lyng sig ikke fra de øvrige former af calluna
vulgaris: Lys, solåben placering med god vindcirkulation,og en veldrænet jord med pH
omkr. 5. De bliver næsten alle omkr. 35 – 45 cm. høje, og for at bibeholde en pæn vækstform
tilrådes moderat tilbageklipning hvert forår før nyvæksten begynder.