Calluna vulgaris, hedelyng,  efterårslyng: Der kan være tale om den almindelige form af hedelyngen, som endnu vokser nogle steder i den danske natur.  Til havebrug anvendes dog oftest udvalgte sorter heraf. Disse er gennem næsten 100 år udvalgt på grund af anderledes blomster, afvigende løvfarver og særprægede farver på forårets nyvækst.

Tidspunktet for blomstringen varierer en del fra sort til sort. De første starter allerede i begyndelsen af august og de seneste først i slutningen af september.  

Vækstformen kan variere meget fra den ene sort til den anden. Nogle har helt flad, udbredt vækstform, andre er høje og oprette.  

Daboecia, irsk lyng:  Arten d. azorica fra Azorerne kan ikke dyrkes på friland i Danmark, men d. cantabrica fra Irland, sydvestlige Frankrig og Pyrenæerne klarer sig så nogenlunde igennem de fleste danske vintre. Dog tilrådes afdækning med f. ex. granris for at beskytte  mod barfrost og  stærk forårssol. Fra sort til sort varierer blomsterfarven fra helt hvid til mørk rød og mørk purpur.

Mellem disse 2 arter er de i engelske haver og andre steder opstået krydsninger, der som gruppe bærer navnet daboecia x scotica. Blad-  og  blomstermæssigt ligner de i høj grad daboecia azorica, men de er stort set næsten lige så hårdføre som daboecia cantabrica. D. v. s. at de i de fleste danske vintre klarer sig nogenlunde forudsat let dækning. De bedst kendte sorter herhjemme fra denne gruppe er d. x scotica ’Jack Drake’ og d. x scotica ’William Buchanan’

Erica carnea: Forårslyng, vårlyng:  Artens naturlige voksested er alpine områder i den sydøstlige del af Europa, især Dolomitterne. Bortset fra ekstreme vintersituationer er arten og de udvalgte sorter af denne hårdføre i Danmark. 

Blomstringstiden varierer en del fra sort til sort, men generelt ligger den i perioden februar – april, i meget milde vintre lidt før. Igennem årtier er der selekteret mange sorter, både hvad angår blomsterfarve og løvfarve. Blomsterne kan således variere fra mørk rosarød til snehvid. Løvet er oftest mørkegrønt, med der findes også en del gult løvede former, hvoraf nogle om vinteren skifter til flotte, bronzeagtige nuancer.

Erica cinerea, grålyng: Stammer fra mindre områder i Irland, vestlige del af England, Frankrig og Portugal. I meget strenge vintre kan arten fryse helt tilbage i Danmark, men almindeligvis går det godt, især hvis man hjælper den lidt med afdækning  i perioder med barfrost. I tidens løb er der udvalgt over 100 forskellige sorter af denne art, men kun en mindre del af disse er afprøvet i større omfang i Danmark. Arten og de mange sorter er værdifulde ved deres rigelige blomstring, der overvejende finder sted i juli , august og september.  

Erica x stuartii: er fællesbetegnelsen for nogle naturligt opståede hybrider mellem erica makaiana og erica tetralix. Bedst kendt i Danmark er sorterne ’Irish Lemon’ og’Irish Orange’.                      

De må begge siges at være lidt sarte, men er vinteren ikke alt for streng, kommer de som regel gennem denne uden større skader.

(Gl. Sunds Planteskole / Sv. Aa. Askjær)

Knopblomstrende hedelyng 

I  havemæssig henseende anses planter med blomsterknopper, der aldrig folder sig ud, almindeligvis som mindre attråværdige. Sådan er det dog ikke med de såkaldt knopblomstrende former af den almindelige hedelyng, calluna vulgaris.

De almindelige former af hedelyngen med 4 kronblade og 4 farvede bægerblade er som regel afblomstret, når vi nærmer os 1. oktober, medens de knopblomstrende former skaber flotte farver i lyngbedet til hen i december, hvis vintervejret er nogenlunde mildt uden streng nattefrost.

Hos disse former åbner de farvede knopper sig aldrig, hvorfor insekterne ikke kan bestøve dem. Farverne på kronblade og bægerblade bibeholdes derfor meget længere end hos bestøvede blomster – også i tørrede buketter, hvorfor disse lyng anvendes meget til indendørs dekorationer.  Ude på hedearealerne opstår disse sjældne, abnorme former  ligesom de lidt mere almindelige lyng med fyldte blomster på grund af mutationer. Vil man lede efter knopblomstrende former i naturen, er det bedst at vente til den almindelige lyng er afblomstret, da de ellers er meget svære at få øje på.

De første fund af sådanne lyng blev gjort i 1903  i Brandenburg af P. Ruthe, men dette fund blev ikke udnyttet kommercielt. I 1936 fandtes endnu en plante, denne gang i England, og denne eksisterer den dag i dag under sortsnavnet ’Underwoodii’. Endnu et fund i England resulterede i sorten ’David Eason’ i 1948. En dr. Visser fandt i 1970 flere forskellige på hollandske lyngarealer, og af disse lever sorterne ’Adrie’, Ginkel’s Glory’ og ’Marleen’ stadig i bedste velgående.

Der findes 4 forskellige typer af knopblomstrende lyng. Den hyppigste type er den såkaldte forma diplocalyx, som har 8 bægerblade men ingen kronblade og ingen støvdragere. Forma polysepala har endnu flere bægerblade og et deformeret støvfang, medens forma clistanthes er opbygget som normale lyngblomster. Blot kan knoppen af én eller anden grund ikke åbne sig. Endeligt har forma gynodioica en deformeret eller delvist manglende krone, ingen støvdragere men flere bægerblade end normalt.

Diplocalyx- og gynodioica formerne har således rent hunlige blomster, som ved menneskets hjælp kan bestøves og danne frø. Kurt Kramer i Edewecht , Tyskland  har arbejdet meget med disse lyng, og det er efter et meget møjsommeligt arbejde med at fjerne de små bægerblade lykkedes ham  at krydse nogen af de i naturen fundne knopblomstrende med  forskellige normalt blomstrende lyng. Nogle af de heraf følgende frøplanter har fået arveanlægget for knopblomstring, og de fleste af de nyeste sorter er opstået på denne måde, f. eks. ’Alexandra’, ’Amethyst’, ’Anette’, ’Alicia’ og ’Sandy’.

Nye former kan også opstå efter såkaldte grenmutationer eller sports på eksisterende sorter: En mutation opstår i en grens skudspids, og er mutationen gavnlig, kan der komme en spændende ny sort ud af det, efter at skud fra den abnorme gren er opformeret ved  stiklinger.

Endnu har de knopblomstrende lyng ikke vundet større udbredelse her i landet, men andre steder er de meget populære, både som haveplanter og som planter til kummer og krukker. Der produceres således årligt omkring 50 millioner stk. i Tyskland. I nedenstående tabel anføres de fleste af de i dag eksisterende sorter. De er næppe alle tilgængelige i Danmark, men de med * mærkede har jeg selv haft lejlighed til at prøve, og disse skulle kunne findes i nogle danske planteskoler.

Med hensyn til dyrkning adskiller de knopblomstrende lyng sig ikke fra de øvrige former af calluna vulgaris: Lys, solåben placering med god vindcirkulation,og en veldrænet jord med pH omkr. 5. De bliver næsten alle omkr. 35 – 45 cm. høje, og for at bibeholde en pæn vækstform tilrådes moderat tilbageklipning hvert forår før nyvæksten begynder.