Actinidia Chinensis - Kiwi

Kiwi er en kraftigtvoksende og ret hårdfør
plante, men det danske klima er for ustadigt til, at kiwi kan udvikle frugter under åben himmel.
Derimod er der gode muligheder for hjemmedyrkede kiwifrugter fra drivhusplanter.
Kiwi er en overordentlig frodig slyngplante,
der på kort tid kan skabe et stemningsfuldt grønt univers under rankerne af fløjlsgrønne,
hjerteformede blade. De hængende, hvidgule blomster springer ud i juni, og de brunlige, behårede
frugter modner i oktober
I det fri bør kiwi plantes et beskyttet
sted, og både inde og ude er det en god ide at espaliere planten. Det giver kontrol over de lange
ranker og et smukt, grønt resultat. Kiwiplanten er en såkaldt bløder og skal derfor beskæres
om sommeren. Den ynder en god muldjord, og selv om den tåler nogen skygge, udvikler planten sig
absolut bedst i fuld sol, hvor rankerne breder sig op til 8 meter
Kiwi har normalt tvebo, dvs. han- og hunblomster på hver deres plante, men der
findes flere selvbestøvende sorter så det kun er nødvendigt at plante en enkelt for at få frugt.