Forside Vejviser

 

                    GØDNING

Den nøjagtige bestemmelse af jordens næringsbehov kan kun ske ved en jordbundsanalyse, her får du oplyst, hvad jorden mangler her og nu. Men hvis jorden bliver tilført store mængder kompost, altså at der ikke bliver fjernet noget organisk materiale fra haven, er det oftest nok at give kalk og organisk gødning én til to gange årligt.

Gødningen deles i to hovedgrupper: organisk gødning og kunstgødning. Organisk gødning stammer fra planter og dyr. De mest benyttede er staldgødning, kompost, tang, hornmel, benmel og lign.

Næringsstoffer tilført gennem organiske gødninger har nøjagtig samme virkning som tilførsel af kunstgødning. Men staldgødning og lign. har den fordel, at den kan forbedre jordens struktur. En tung lerjord kan få et større luftindhold, hvilket er af stor betydning for røddernes arbejdsforhold. En let jord kan blive bedre til at holde på vandet. Staldgødning kan også være fordelagtigt, fordi kvælstof frigøres over en længere periode, og ved at den indeholder mange mikronæringsstoffer som fx magnesium, natrium, mangan og bor.

Staldgødning må, ligesom kunstgødning ikke fyldes direkte i plantehullet, da det kan svide rødderne, men gerne graves længere ned, så der kommer jord imellem rødder og gødning ved nyplantning. Ved eftergødskning må staldgødning gerne lægges oven på jorden, den vil hurtigt blive nedbrudt og være anvendelig for planten. Kan evt. pyntes med et lag flis øverst.

 

 

ORGANISK GØDNING:

De organiske gødninger giver et højt humusindhold i jorden, og medvirker dermed til en frugtbar grobund. Organisk gødning er langtidsvirkende og uden miljøskadelige stoffer.

Se det store udvalg på netbutikken.