Forside Vejviser

 

Vort fælles liv med heste startede i 1991: 

Judith ville gerne på rideskole - Jens mente ikke det var noget for ham, men han ville da godt lige med op og sidde og kigge på... Det gjorde han så 4-5 gange, og så ville han da godt lige prøve at skridte hesten af, når undervisningen var ovre og den (hesten) sikkert var blevet godt træt og rolig :-)

Sådan gik det jo fint nogle gange, og lige pludselig en dag, ja så havde Jens sandelig meldt sig selv til undervisning uden at fortælle Judith noget! Så vi drønede rundt på hver vor dejlige ganger i Haderup rideklub et par sæsoner. Men allerede efter 2 aftener med undervisning, ja så vi enige om, at det ville være skønt at få vore egne heste.

Og det skulle være rigtige store flotte heste af racen Dansk Varmblod!                 

Vi holdt øje med aviser og blade med hesteannoncer og spurgte vor ridelærer til råds, da vi en søndag i januar så en spændende annonce. Vi fik det råd, at med den afstamning hoppeføllet i annoncen havde, kunne det bestemt ikke gå helt galt, så vi købte DV hoppeføllet Primadonna Rockzet og lånte naboens smukke vallak Joyce, som selskabshest til den unge dame. De nød de store marker og vor nye højloftede stald i den tidligere lade og Joyce, som et par år forinden var kommet til skade med et ben og derfor ikke længere måtte deltage i krævende stævner eller spring, elskede at komme på skovture.

Prima var utrolig sød og smuk, hun blev tilredet og kåret som 3 års - hun var en drøm at arbejde med, ikke bange for noget og elskede udfordringer.

"Prima" har i tidens løb givet os 4 herlige føl: Først "Primula" i '96, dernæst "Prinz" i '98, "Pricado" i 2000 og sidst men ikke mindst, et smukt hoppeføl "Perle" efter Crelido d. 25. maj 2005. 

Nu har vi valgt at gå helt over til avl af Islænderheste i stedet for DV og derfor blev Prima i marts 2005 solgt til nogle af vore gode venner, som har flere varmblodsheste og de giver hende mulighed for både at få flere gode føl, til at komme på skovture og til at have DV heste som legekammerater på marken igen.

 

Primadonna Rockzet, født d.19.3.92, stg: 164 cm, f: Royal Z I og mf: Maerchenprinz 

 

 

 

Lundhede's Primula, født d. 20.4.96,f: Landau og mf: Royal Z I (solgt som dressur & springhest)

 

 

 

 

 

   
Lundhede's Prinz, født d. 26.5.98 f: Ragazzo og mf: Royal Z I (solgt som dressurhest til berider)
   

 


Lundhede's Pricado, født d. 1. 5. 2000 f: Midt-West Dacapo DVH 673, mf: Royal Z I, DH 373 (solgt som dressurhest)

     Prima og Perle d. 25.5.05,
                                                        her kun 9 timer gl.