Abrikos er et kønt prydtræ, der giver frugt selv som frit
udplantet i haven. Frugterne er gule med orangefarvede kinder 4-6 cm i
diameter. Træet bliver 3-10 meter højt og
giver i gode år et stort udbytte.
Den overdådige blomstring med hvide-rosa blomster er meget tidlig, allerede i
marts i milde vintre, hvilket giver stor risiko for frostskader. Træer, der er espalieret ved en
sydvendt mur, springer tidligst ud på grund af de høje temperaturer nær muren og er dermed
også mest udsat for nattefrost. Til gengæld giver de beskyttede forhold tæt op ad muren den
bedste frugtudvikling gennem sommeren. En vest- eller nordvestvendt mur mindsker problemet med den
kraftige solopvarmning de tidlige forårsdage.
Abrikos sætter mange frugter der bør udtyndes, når træet selv har kastet de
blomster der ikke blev bestøvet. Der skal være 5-6 cm mellem frugterne, hvis de skal kunne
udvikle sig til en god størrelse. Beskæring sker efter frugthøst i august