Klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet som e-mail

Lundhede Nyt Nr. 8, uge 20, 2010

Det går mod afslutningen af blomsterfloret i forårsløgene, men det kolde vejr har haft den positive effekt, at de har holdt længere end i et varmere vejr, så vi har haft mere fornøjelse af dem. Vi kan endnu glæde os over de sene tulipaner, hvorefter de blomstrende buske og træer overtager scenen sammen med stauderne.

Prunus l. ’Etna’ Prunus l. ’Piri’. Dværgform, småbladet. Foto: Aksel H. Sørensen

Laurbærkirsebær og vinteren Vi sad der og sagde til hinanden; Hvad sagde jeg. En tidligere kollega og jeg, begge med mange års erfaring som havekonsulenter, talte om de mange laurbærkirsebær, som vi her i foråret har set med brune, frosne blade og grene. Det skulle jo gå galt på et eller andet tidspunkt, selvom klimaændringerne med milde vintre efterhånden kunne få os til at tro, at vores barnelærdom om laurbærkirsebær ikke længere var gyldig. Grundreglen har været, at laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus skal stå i læ, og nogle sorter frostskades nemt, mens andre sorter tåler betydelig frost. Nu gik det godt i adskillige år, og vi kunne fristes til at tro, at vores lærdom fra de første år i branchen, måske skulle revideres. Husker vi blot tilbage til 1980’erne og 90’erne, var der et par vintre, som ødelagde store, gamle laurbærkirsebær, og nu gik det så galt igen. Dog knap så slemt, som for 15-20 år siden, men der står mange laurbærkirsebær på steder med mere eller mindre blæst, som nu er stærk frostskadede, og også i år kan vi registrere sortsforskelle. Vi vil holde fast i, at skal vi sikre den bedste vækst hos laurbærkirsebær, skal de stå i læ, og det betaler sig, at gå efter de mest hårdføre sorter, som f.eks.: Prunus laurocerasus ’Etna’. Prunus laurocerasus ’Otto Luyken’. Prunus laurocerasus ’Piri’. Ny. Ser ud til at være hårdfør. Prunus laurocerasus ’’Prufon’. Prunus laurocerasus ’Protundi’. Har de største blade, men er mindre hårdfør end de øvrige nævnte. Er det bladstørrelsen man går efter, er man nødt til at gå på kompromis med hårdførheden. Prunus laurocerasus ’Pruzab’. Prunus laurocerasus ’Van Nes’. Er knap så hårdfør som de øvrige nævnte, men er blandt de mest hårdføre sorter. Nogle af sorterne kan være udsolgt her i foråret.

Jordbærsæsonen nærmer sig En af de store havefornøjelser er smagen af nyplukkede, fuldmodne jordbær fra egen have. Har man endnu ikke jordbærplanter i haven, kan man alligevel nå at få den nydelse med i år. Måske ikke i stort omfang, men så ved man, hvad der venter næste år. Traditionelt planter man nye jordbær, når sæsonen for høst af friske bær er slut, men der produceres jordbærpanter til salg her i foråret, og de planter vi har, kan give en smule bær i denne sæson. Læs flere sortsbeskrivelser bl.a. på: 6 om dagen og dyrk frugt.

Ny Vinca Vi har fået en ny dekorativ, brogetbladet singrøn/vintergrøn, Vinca i sortimentet. D.v.s. vi har haft den et stykke tid med betegnelsen hvidbroget, men nu har den fået navn, og hedder Vinca minor ’Albina’. Bladene er grønne til blågrønne med en smal hvid kant, der hist og her løber lidt ind i det grønne og farver det grågrønt. Bladene er stedsegrønne. Den har blå blomster i april-maj, og der kan stadig komme en svag blomstring frem til frosten begynder om efteråret. Vinca minor ’Albina’ danner et tæt, lavt bunddækkende tæppe, og kan vokse i både sol og skygge. Den klarer sig på de fleste jordtyper, og er hårdfør og nøjsom. Skulle den på et tidspunkt blive for høj, kan den klippes helt ned, hvorefter den begynder igen med mange nye skud.

Foto: Lunds Planteskole

Tunnel af fiberdug over buer af elektrikerrør. Foto: Aksel H. Sørensen

Undgå orm og larver i gulerødder og kål Den sikreste måde at undgå orm i gulerødder og kållarver er at lukke grøntsagerne inde under net, så gulerodsfluerne og kålsommerfuglene ikke kan komme til planterne. Til det formål bruges insektnet/fiberdug. Nettet skal ligge over planterne i den periode fluerne og sommerfuglene flyver, og nettet skal slutte tæt langs jorden, så der ikke er åbninger.

Første generation af gulerodsfluerne flyver fra midten af maj til begyndelsen af juli. I den periode skal planterne være beskyttet af nettet, som bør ligge på buer af elektrikerrør eller tykt ståltråd, så der er afstand mellem blade og net. Nødvendig åbning for lugning bør ske i overskyet vejr, hvor gulerodsfluerne er mindre aktive. I august kan der igen komme en generation af gulerodsfluer, og da er det også nødvendigt, at beskytte mod angreb. Kålsommerfuglen har også to generationer, og her er det især anden generation fra august, der er værst. Insektnet/fiberdug beskytter også mod at sommerfuglene kan lægge æg på kålplanterne. Det er af æggene, de grådige kållarver klækkes. Der kan være en anden grund til at beskytte kålplanter med insektnet nu. Den lille kålflue kan nemlig være i fuld aktivitet, og flyver rundt og lægger æg ved roden af kålplanterne. Senere klækkes larverne, som gnaver voldsomt i kålplanternes rødder, og kålplanterne bliver ikke til noget. Men også her er det muligt at lukke med net, så kålfluerne ikke får adgang til kålplanterne.

”Orm i æbler”. Her har larven af æblevikler været i gang. Foto: Aksel H. Sørensen

Orm i æbler og blommer Vi kan endnu ikke vide om årets æbler og blommer bliver ødelagt af larver der gnaver inde i frugterne. Det vi kalder orm i æbler og orm i blommer. Forekomsten af larverne kan svinge meget fra år til år, men vil man gøre noget for at undgå voldsomme angreb, må man forebygge, og det er nu, det skal ske. Det sker ved at man snyder hannerne af henholdsvis æblevikleren og blommevikleren, som er ganske små sommerfugle. Hunnerne lægger æg ved de nydannede frugter. Senere klækkes en larve fra æggene. Larven gnaver sig ind i frugterne. Viklerhunnerne udsender nogle duftstoffer (kønsferomoner), som tiltrækker hannerne. Duftstofferne fremstilles syntetisk og fås i små ampuller, der lægges på en limplade. Når hannerne lokkes hen til limpladen, hænger de fast, og kan ikke komme frem til hunnerne og befrugte dem. Dermed ingen æglægning og ingen larver. Limpladen udgør bunden i en æblevikler- og blommerviklefælde med form som et hustag. Viklerfælden hænges op i et af de frugttræer der er i farezonen. En fælde er nok til 3-5 træer af enten blommer eller æbler, der står i nærheden af hinanden. Fælderne kan sandsynligvis ikke tiltrække alle hannerne, men så mange, at et eventuelt angreb bliver væsentlig reduceret, og det er den mulighed, vi har som frugtdyrker på hobbybasis.

Forspirede bønner i drivhus, klar til udplantning. Foto: Aksel H. Sørensen

Såtid for de varmekrævende grøntsager I slutningen af maj, må vi forvente at jorden er varm nok til at vi kan så bønner, squash og græskar. De spirer for dårligt eller slet ikke, hvis vi sår dem for tidligt. Man kan hjælpe dem tidligere i gang ved, at dække med klar plast i en uges tid inden de skal sås. Så eventuelt bønnerne i flere omgange med et par ugers mellemrum. På den måde kan du høste friske bønner over en lang periode. Vil du sikre dig en god spiring i bønner, squash og græskar, kan du så dem inde i drivhus eller udestue i en kasse eller i små potter, og plante dem ud senere. Husk også at så et nyt hold salat, hvis det er et par uger siden du såede sidste hold. Ved at så lidt salatfrø ad gangen med et par ugers mellemrum, kan du have høstklar salat i passende størrelse sommeren igennem. Det er samtidig en mulighed for at prøve forskellige salater på en sommer. Selvom man godt kan have flere slags salat på vej ad gangen, er det svært at prøve alle af det store udvalg, der efterhånden er.

Rhododendron skal have vand

I store dele af landet fik vi en god, tiltrængt omgang regn i weekenden, efter vi har haft en lang periode uden nævneværdig regn, så mange steder i landet var der tørt, og vi er nok mange, som kan få behov for at vande inden længe, hvis vi nu får sol og varme, og ikke ret meget regn. Se særligt efter om rododendronplanterne skal have en god tår vand. D.v.s. 20-30 mm, så jorden bliver fugtig langt ned.

Se også efter om alle planter der er plantet i efteråret og her i foråret trænger til vand. De har endnu ikke haft tid til at udvikle et rodnet af betydning. Det gælder særligt de stedsegrønne, men alle nyplantede planter, har godt af en tår vand, hvis jorden omkring dem er blevet tør. Også her gælder det, at én grundvanding med 20-30 mm vand er bedre end flere lettere vandinger i jordoverfladen.

Næsten visnet tulipan. Foto: Aksel H. Sørensen

Forårsløgene skal visne Nu er de fleste forårsløg færdige med at blomstre, bortset fra de sene tulipaner og skilla, og man fristes til at fjerne bladene, fordi de enten er i vejen for udplantning af sommerblomster, eller blot ser kedelige ud. Vil du det bedste for løgplanterne, skal du lade bladene visne ned, og vente ganske roligt i den tid det tager. Bladene er nemlig i færd med at sende energi ned til løgene, som skal bruge den opsamlede næring til næste års første vækst. Derimod må du meget gerne plukke frøstande af løgplanterne. Især tulipaner og narcisser (påske- og pinseliljer m.fl.) har fordel af, at de ikke skal bruge energi på at danne frø, som alligevel ikke skal bruges til noget.

Jern mod ukrudtet Vi er på den tid af året hvor ukrudtet gror allermest, og skal holdes ned. Helst en gang om ugen, ellers når det at blive for stort og besværligt. Ukrudtet viser sig også mellem fliser og i græsplænen. Til kampen mod ukrudtet mellem fliserne har vi flere gode redskaber: Fliserenser med træskaft, som både kan skrabe og børste. Terrassekniv med kort skaft eller langt skaft. Mod mælkebøtterne har vi disse redskaber: Tidsel-/mælkebøttejern med kort skaft. Mælkebøttejern med kort skaft.

Gaveide Giv et gavekort på besøg af en havekonsulent. Hjælp den nye haveejer godt i gang, eller hjælp en etableret haveejer videre med haven. Ring til os eller bestil gavekortet i netbutikken.

Bacsac For nye modtagere af Lundhede Nyt, skal vi gøre opmærksom på vores nye vare Bacsac, som er planteposer i forskellige størrelser i et meget holdbart stof. Se mere i Lundhede Nyt nr. 4. Prøv den f.eks. til krydderurtebedet på terrassen.

Mød os på udstillinger

I maj deltager vi på to udstillinger, hvor vi gerne vil hilse på så mange som muligt. I pinsen, 22. -24. maj er vi med på Livsstilsmessen på Valdemars Slot, Tåsinge, og weekenden efter, den 29.-30. maj er vi på Forår på Løndal mellem Silkeborg og Brædstrup.

Haverejse til Tyskland

I løbet af sommeren er vores havekonsulent Aksel H. Sørensen havefaglig guide på ture til den store udstilling LandesGartenschau i Aschersleben i det tidligere DDR. Se mere i tidligere nr. af Lundhede Nyt, på Den Tour Rejser og på LandesGartenschau Aschersleben. Udstillingen er netop åbnet den 24. april. Der er virkelig sket meget i de forsømte parker i Aschersleben, som Aksel Sørensen besøgte i 2007.

Hjælp til indretning af haven

Kniber det med at nå et tilfredsstillende resultat med havens indretning og funktioner, kan du få hjælp fra vores havekonsulent.

Nyhedsbrevarkiv

Se tidligere nyhedsbreve i arkivet. Klik her.

Åbningstider 2010:

1. januar - 14. marts	Efter aftale
15. marts - 12. juni	Kl. 9-17 Alle ugens dage, også helligdage
13. juni - 31. oktober	Kl. 9-17 Alle hverdage, samt søndage (lørdag lukket)
1.november-31. december	Efter aftale
Lundhede, Gindeskovvej 22, Feldborg, 7540 Haderup. Tlf. 97 45 43 21. E-mail: info@lundhede.com. www.lundhede.com.

Afmeld nyhedsbrev: Klik her