Klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet som e-mail

Lundhede Nyt Nr. 6, uge 16, 2010

Selvom vi har haft nogle nætter med nattefrost, har vi heldigvis haft plusgrader det meste af tiden siden påske, og der er sket meget i haverne. April og maj er to meget aktivitetsprægede måneder i både prydhave, køkkenhave og drivhus, hvilket vores nyhedsbreve også bærer præg af. Weekenden efter sidste Lundhede Nyt blev et par af de gode forårsdage. Ganske vist med en kold vind, men alligevel med mulighed for en lang række haveaktiviteter. Nogle gik sikkert også i gang med f.eks. at klippe lyng og plante stedsegrønne, som er et par af emnerne i dette nummer.
Midt i arbejdet kunne man så indtage frokosten i en lun krog, eller i drivhuset som jeg gjorde, og klippede frisk purløg fra et par potter, som var sat ind ca. en måned tidligere, da de kom til syne efter at sneen netop var ved at forsvinde. Det var først i marts. Længere tid gik der altså ikke, før vi næsten havde glemt, hvor streng vintertiden havde været. En uge senere – sidste weekend, var de første radiser i drivhuset klar. Det grønne drys kunne også komme fra overvintrede grønkål eller overvintret persille.		Purløg drevet frem på en måned i drivhus.
Overvintret grønkål.	Overvintret persille	Årets tre første radiser fra drivhuset og de sidste grønkål fra køkkenhaven – på dronningens fødselsdag. Fotos: Aksel H. Sørensen

Erica ’Rosalie’ Foto: aksel H. Sørensen

Lyng skal klippes Hvis lyngplanter får lov at vokse uden at vi klipper dem ned, går der ikke ret mange år, inden væksten bliver meget åben og grenene bliver bare forneden, og blomstringen er måske heller ikke længere så god. Men lyng kan holdes lave og tætte i mange flere år, hvis blot vi klipper dem ned hvert år, efter blomstringen. Det gælder både forårslyng og efterårslyng. For en sikkerheds skyld, klipper vi dog ikke efterårslyngene ned, lige når de er færdige med at blomstre, men venter til vinteren er overstået og gør det om foråret – i april. På den tid er de tidligste forårslyng måske også ved at være færdige med at blomstre, og arbejdet kan udføres samtidigt. Nogle sorter af forårslyng, må dog vente til senere, fordi de endnu ikke er færdige med at blomstre.

Begynd allerede første forår efter at lyngene er plantet, og klip aldrig længere ned, end at der stadig er lidt grønt tilbage på grenene. Det vil sige, at det stort set er det der har været blomster på, der skal klippes af. Lyng har ikke evnen til at sætte nye skud på gammelt træ, som de fleste blomsterbuske har. Derfor gælder det om at få begyndt mens det er unge og små planter. Det gamle planter, der er blevet høje og ranglede kan ikke reddes. Læs meget mere om lyng her. Se vort udvalg af lyng her. Bemærk, at stykprisen på lyng bliver lavere, hvis, du køber en hel kasse med 14 planter af en sort. Vores lyng er kvalitetsplanter fra dansk producent. Bl.a. betyder det meget, at roden har en god størrelse i forhold til toppen.

Foto: Aksel H. Sørensen	Tag ukrudtet i opløbet Mælkebøtterne er allerede store, og andet ukrudt er godt på vej. Det gælder også det, der evt. har overvintret. Nåede du ikke at få de senest fremspirede ukrudtsplanter væk i efteråret, betaler det sig, at få dem væk nu, inden de kommer for godt i gang, og nye er også på vej, og det gælder også for dem, at det er langt nemmere at fjerne dem mens de er små, end når de bliver store. Det er betydelig nemmere at holde haven ren, end at gøre den ren. Det er f.eks. langt hurtigere og nemmere gå haven igennem på en solskinsdag eller blot en dag med tørvejr, og hakke de små planter op der er, og lade dem tørre, end at skulle i gang med at hakke og rykke store ukrudtsplanter op nogle uger senere og fylde dem i trillebøren og fjerne dem. Bryder du dig ikke om, at lade selv små ukrudtsplanter ligge i haven og visne, er det også nemt, at have en spand eller kurv med rundt og komme dem deri. Gør du det ofte nok, er der max. en spandfuld i en have på størrelse med en gennemsnitsparcelhushave.
Vi har flere gode hakkejern og kultivatorer til ukrudtsbekæmpelsen. Et af mine favoritredskaber er cirkelhakken, som man ikke ødelægger planterne med, når man skal tæt på dem.
Lad græsplænen blive lang Man behøver ikke have alt for travlt med at klippe græsplænen første gang. Jo længere græsset bliver, jo bedre bliver rodnettet. Lad bare græsset blive 7-9 cm langt inden det klippes første gang. Er der store, bare pletter, som skal eftersås, er der også god tid til det, fordi jorden først nu er ved at nå de 7° C, som er nødvendig for spiring. Når jorden bliver endnu varmere, spirer græsfrøet også hurtigere

Enebær Juniperus chin. ’Blauw’ Foto: Aksel H. Sørensen

Plantetid for stedsegrønne Med stedsegrønne tænker jeg her først og fremmest på nåletræer i de mange forskellige former de fås. Det er ikke blot gran, fyr og store grove tuja , cypresser, taks og enebær. Det er også fine, små former af de samme eller blot sorter, som ikke vokser ret hurtigt og ikke bliver så store og voldsomme, som dem mange tænker på, fordi man har set dem dominere for meget i gamle haver. Nåletræerne, og andre stedsegrønne, skal være i haverne for at give haverne det grønne islæt om vinteren, og de skal være der for, at give opholds- og redepladser til havens småfugle. April-maj er den rette tid for plantning af nåletræer – både store og små. Der er nåletræer til både fuld sol og fuld skygge og alt der imellem. F.eks. tåler taks, Taxus fuld skygge, men trives også fint i sol. Søger du nåletræer til sol og tørre steder, er det især enebær, Juniperus, du skal se efter. Se vores store udvalg af nåletræer under stedsegrønne. Mangler du inspiration til placering af stedsegrønne i haven, kan du få hjælp af vores havekonsulent.

Beskæring af nåletræer Nåletræer kan beskæres, men ikke lige så hårdt som de fleste løvfældende buske og træer. Cypresser, enebær, fyr, gran og tuja kan alle beskæres med måde, hvis man bærer sig rigtigt ad. Det gælder bl.a. om at begynde tidligt nok – i god tid inden planterne virkelig trænger til det. Begynder man et par år inden behovet for alvor er der, er det meget nemmere, at opnå et pænt resultat. Fælles for alle de nævnte nåletræer + flere andre er, at man ikke må klippe længere ind på grenene end, at der stadig er grønne nåle tilbage. Det er en af grundene til at man skal begynde tidligt nok. Overholder man den regel fuldstændigt, er der generelt ingen risiko ved at beskære nåletræerne. Tidspunktet for beskæring er april-maj – altså nu og igen i august. Taks er en undtagelse fra reglen om kun at beskære i det grønne. Selv gamle taksplanter tåler, at man skære grene så langt tilbage, at der ikke er friske nåle på dem. De har evnen til at danne nye skud fra ellers bare grene. Der er dog ofte ganske små grønne skud langt inde og nede på gamle taksgrene. Hvis man ikke beskærer, bliver de som regel ikke til noget videre, men skærer man en gren af lige over eller uden for sådan et lille grønt skud, kan det vokse ud som en ny gren.
Før: Fotos: Aksel H. Sørensen	Klip:	Efter:

Foto: Aksel H. Sørensen

Tid at så grøntsager Jordtemperaturen har ikke bevæget sig ret meget de seneste døgn, hvor vi har haft nattefrost. Den er nu på 6-7° C, hvor det går an, at så mange grøntsagsfrø, men vi kan også godt vente en uges tid, hvor det ser ud til at temperaturen stiger gennem hele døgnet. Vent dog lidt længere med de varmekrævende grøntsager, som f.eks. bønner, squash, og græskar. Til gengæld kan vi allerede nu lægge løg, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De stopper til midsommer, når dagslængden aftager. HUSK! Du sikrer en bedre spiring ved at vande i sårillen inden frøet sås. Ud over en tilpas jordtemperatur, skal jorden også være tjenlig. D.v.s. den skal være til at arbejde i, uden at hænge fast i redskaberne. Det er især på lerjord, der kan gå nogen tid, inden den bliver tilpas tør til at arbejde med. Det er også lerjorden, der i nogle tilfælde kan blive for tør og hård. Det gælder altså om at få den kultiveret og tilsået inden for den rette periode. Har du besvær med tung, leret jord, er det værd at blande groft sand eller grus i. Det gør den mere porøs og nemmere at arbejde med, og planterødderne vokser også bedre i en mere porøs jord. Til at gøre en meget stiv lerjord godt porøs, skal man blande helt op til 30-40% groft sand eller grus i for at det virkelig nytter noget. Det kan altså blive store mængder der skal ind i køkkenhaven.

Pastinak Foto: Aksel H. Sørensen

Dyrk og spis rodfrugter Det danske klima er ideelt til at dyrke rodfrugter i, og rodfrugter er sund og god kost. Med danske rodfrugter, og måske endda hjemmeavlede, har vi mulighed for en god forsyning af velsmagende grønt vinteren igennem, hvor det er meget oplagt at bruge den slags grøntsager. Rødbeder behøver ikke kun at være syltede rødbeder. Der er andre, gode måder at tilberede rødbeder på, og selleri, persillerod og pastinak, kan give god smag til en vintermiddag. Gulerødderne skal vi slet ikke glemme, og der ud over har vi f.eks. skorzonerrod og jordskokker.

Foto: Lundhede Planteskole

Sundhed fra danske bær Sidste år var der meget fokus på blåbær som superbær med stort indhold af sundhedsfremmende stoffer og vitaminer. Der er dog ingen grund til at glemme vores gode danske bær som f.eks. solbær, der også indeholder vitaminer og sundhedsfremmende stoffer. De sundhedsgavnlige effekter i solbær kommer fra et stort indhold af C-vitaminer og antioxidanter. Det er bevist at antioxidanter kan modvirke diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Især når vi indtager antioxidanterne gennem frugt og grønt. Læs mere på Danish Berry Board.

Udover at det er sundt, er det jo også en nydelse, at kunne plukke solbær i sin egen have, og solbær er nemme frugtbuske, som ikke kræver den store opmærksomhed. Har du kun lidt plads, er den nye sort ’Polar’ velegnet, fordi den kun bliver ca. en meter høj og bred. Se vores udvalg af solbær her. Solbær som bunddække: Har du meget plads, er ’Polar’ også interessent som et en meter højt, bærgivende bunddække.

Foto: Lundhede Planteskole

Flot og gedigent højbed af egetræ Lundhedes nye højbed af tykke egetræsplanker forventes at holde i 15-25 år. Højbedet er enkelt og hurtigt at samle og stille op. Alle trædelene er savet til i de færdige mål, og skruehullerne er borede. Skruer følger med, så det eneste man selv skal gøre er, at skrue delene sammen og fylde jord i. Derefter er bedet klar til brug. Højbedet måler 110 x 280 cm som standard, men kan fås i halv længde med målene 110 x 140 cm. Højden er 35 cm. Plankerne er ca. 4,5 cm tykke og samles om kraftige hjørnestolper. Samlesættet skal forudbestilles hos Lundhede, og kan afhentes i Lundhede Planteskole, eller hos producenten i Ribeområdet. Forsendelse af det lange bed er vanskelig, netop på grund af længden. De to bedstørrelser kan bruges hver for sig eller sammen i flere kombinationer. Bedene kan anvendes til både grøntsager, krydderurter, blomster og buske og små træer. Priser: 110 x 280 cm: 1500 kr. 110 x 140 cm: 1000 kr. Plankerne kan også bestilles efter mål. Hvad med at få en flot og holdbar kasse til selvvandingskasserne med plantesække til tomaterne på terrassen, eller dyrk blomster i plantesækkene i stedet for tomater.

Kirsebærkornel Troldnød Foto: Aksel H. Sørensen

Den gule farve rykker frem Trendforskere spår at den gule farve holder sit indtog i boligen i det kommende år. Tænker vi videre til havens farver, er det jo heldigt, at vi har mange gode planter med gule blomster. Det gælder både stauder, prydbuske og roser. Her i forårstiden ser vi netop den gule farve på flere af havens blomster. Det er i høj grad forsytia, som blomstrer nu, eller lige er på spring, og de sidste par uger har kirsebærkornel, Cornus mas blomstret. Kirsebærkornel er en meget anvendelig plante, enten alene som busk, eller formet til et kønt lille træ. Den kan bruges i grupper og til hæk – også klippet hæk. Men den første der blomstrer er troldnød, Hamamelis, som blomstrer med særprægede blomster i 1,5-2 måneder i perioden januar-marts(april), afhængig af sort og vejr. Troldnød bliver til store buske, evt. med karakter af et flerstammet træ på tre-fire meter over en længere årrække. De skal stå i læ og trives bedst i en porøs jord, som ikke bliver tør. Troldnød kan blomstre selvom vi har meget hård vinter. Blomstringen sker måske senere i, eller efter en hård vinter, end hvis vinteren er mild. F.eks. var de tilsyneladende sent på den i år, men flotte har de været. Ud over de flotte, særprægede blomster får troldnød også efterårsfarver med varierende intensitet afhængig af sort og vejr. Plant troldnød, så synet af blomsterne kan nydes inde fra husets rum på den årstid, hvor man ikke færdes alverden i haven.

Ny blærespiræa Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ’Summerwine’ er en interessant ny lille busk, der bliver 1,5-2 m høj, efterhånden med let overhængende grene. Hvis den står lyst og i en del sol, har den prydværdi allerede i udspring. Her bliver de helt nye blade rødorange, og senere bliver de vinrøde. Den kan også vokse i skygge, men der bliver bladene grønne. ’Summerwine’ blomstrer i juni-juli med små skærme af hvide blomster med at svagt rosa skær. ’Summerwine trives i de fleste jordtyper og er nøjsom og hårdfør.
Foto: Aksel H. Sørensen	Foto: Aksel H. Sørensen	Foto: Proven Winners

Buksbom, Buxus sempervirens ’Nopur’. Foto: Aksel H. Sørensen

Ny buksbom Vi har en ny buksbom, Buxus sempervirens ’Nopur’, som blev sendt på markedet i efteråret 2009. Vi havde nogle planter af ’Nopur’ stående sammen med andre sorter af buksbom i vinter, og ’Nopur’ var tydeligt mere frisk og mørkegrøn end de andre, da det blev forår. ’Nopur’ har været prøvedyrket i fem år, uden at vise tegn på sygdomme eller vinterskader. Det er en kraftigvoksende, opret buksbom med mørkegrønne til svagt blålige, forholdsvis små blade. Væksten er mere tæt end f.eks. den gamle sort ’Rotundifolia’ og med tiden en smule overhængende. Navnet ’Nopur’ er dannet ud fra ordene nordisk pur, fordi ’Nopur’ sætter sidegrene meget tæt ved jorden, og dermed meget egnet til lavt klippet pur, på samme måde som bøgepur. Derudover er den velegnet som enkeltplante, i grupper, som hæk eller lav kant. Som fritvoksende forventes en højde på omkring to meter.

Vintergækkerne kan deles Foto: Aksel H. Sørensen

Del vintergækker nu Vintergækker har det godt med at blive delt, kort tid efter de er færdige med at blomstrer, og bladene stadig er grønne. Så har du klumper af vintergækker, der kan deles, er det tiden nu. Grav klumpen op, og ryk løgene fra hinanden – evt. i små klumper med 3-5 løg i hver, og plant dem igen med 10-15 cm afstand.

Bacsac For nye modtagere af Lundhede Nyt, skal vi gøre opmærksom på vores nye vare Bacsac, som er planteposer i forskellige størrelser i et meget holdbart stof. Se mere i Lundhede Nyt nr. 4.

Haverejse til Tyskland

I løbet af sommeren er vores havekonsulent Aksel H. Sørensen havefaglig guide på ture til den store udstilling LandesGartenschau i Aschersleben i det tidligere DDR. Se mere i tidligere nr. af Lundhede Nyt og på Den Tour Rejser.

Hjælp til indretning af haven

Kniber det med at nå et tilfredsstillende resultat med havens indretning og funktioner, kan du få hjælp fra vores havekonsulent.

Nyhedsbrevarkiv

Se tidligere nyhedsbreve i arkivet. Klik her.

Åbningstider 2010:

1. januar - 14. marts	Efter aftale
15. marts - 12. juni	Kl. 9-17 Alle ugens dage, også helligdage
13. juni - 31. oktober	Kl. 9-17 Alle hverdage, samt søndage (lørdag lukket)
1.november-31. december	Efter aftale
Lundhede, Gindeskovvej 22, Feldborg, 7540 Haderup. Tlf. 97 45 43 21. E-mail: info@lundhede.com. www.lundhede.com.

Afmeld nyhedsbrev: Klik her