Lundhede Nyt

Nr. 5, uge 14, 2010

Endelig vandt foråret over vinteren, og vi kan for alvor gå i gang i haven. En del har givet græsplænen den store forårstur, men det haster ikke endnu. Jorden er endnu temmelig våd nogle steder, og jordtemperaturen er heller ikke så høj endnu, at der for alvor sker ret meget med rodvæksten. Den 7. april var jordtemperaturen landet over mellem 5,4 og 7,5 grader. Prognosen for den 13. april er mellem  5,7 og 6,7 – altså lidt op og ned, afhængig af landsdel. Se jordtemperaturen på www.planteinfo.dk.

Mariehønsene soler sig på græsplænen den 7. april.

Foto: Aksel H. Sørensen

Stauderne klippes ned bid for bid med hæksaks.

Foto: Aksel H. Sørensen

Klip stauder ned

Nu kan vi klippe stauderne ned. Nogen har måske allerede gjort det. De hurtige stauder viser nye spirer, og af praktiske grunde, gælder det om at få de gamle staudetoppe klippet af, inden nyvæksten vokser op mellem de gamle, visne staudetoppe, for så bliver det besværligt at klippe langt nok ned, og vi risikerer, at efterlade noget af det gamle, eller vi kan komme til at klippe, eller knække spidserne af de nye skud.

  De afklippede staudetoppe kan beholdes i haven. Det bliver til god kompost eller kan bruges straks som jorddække, hvis man har passende steder til det. Jeg har f.eks. i flere år blot lagt de afklippede staudetoppe ind mellem mine store rododendron. I løbet af året omsættes de og bliver til god muld. Man kan også klippe de gamle staudetoppe i små stykker eller kværne dem i kompostkværnen og lægge det findelte materiale tilbage i staudebedet. I løbet af sommeren omsættes det til god muld. Det er kompostering på stedet. De sidste par år har jeg ganske enkelt klippet de gamle staudetoppe i stykker i staudebedet på den måde, at jeg bruger en hæksaks, og klipper stauderne ned i små stykker fra toppen af og ned. D.v.s. de afklippede små stykker staudetop falder blot til jorden, og bliver liggende der.

  Er der huller i staudebedet, eller trænger det til fornyelse? Se vores store udvalg her.

Slyngrose ’Willestrup’

Engelsk rose ’Golden Celebration’

Fotos: Aksel H. Sørensen

Klip roser ned

Midt i april er det tiden at klippe og beskære roser. Huskeregel: På, eller lige omkring Dronningens fødselsdag. Hos roserne er det vigtigst, at der kun er friske og sunde grene tilbage efter klipningen. Fjern alle døde grene. Kontroller derefter om der på resten af grenene sidder større eller mindre brune pletter. Gør der det, skal de grene også væk. De brune pletter kan være overvintret svamp, som kan smitte de nye skud, der kommer. Der er såmænd heller ingen grund til at bevare meget tynde grene. De bliver sikkert ikke til noget fornuftigt alligevel. Hvis de tilbageværende friske, kraftige grene er meget lange, kan de klippes ned i en passende højde, som er det tilbagevendende spørgsmål og diskussionsemne. Man skal ikke gøre det til en større videnskab. Her et par generelle vejledninger, som kan varieres.

  Buketroser/klaseroser og storblomstrede bruges oftest flere sammen i bede, hvor de står så tæt at de dækker jorden, eller bør gøre det. Buketroser/klaseroser der har mange blomster siddende sammen i små buketter eller klaser, skæres ned til 25-30 centimeter over jorden.

  Storblomstrede roser, der kun sætter én, måske to, blomster for enden af stilken, beskæres længere ned, det vil sige 10-15 centimer over jorden.

  Bunddække roser beskæres efter behov efter at alle døde og dårlige grene er fjernet. Hvis de er blevet for høje eller for voldsomme, kan de skæres tilbage til 10-15 centimer over jordoverfladen. Brug gerne en hæksaks først, og finklip evt. derefter med beskærersaksen.

  Engelske roser: Når de døde og dårlige grene er fjerne, kan man forme busken efter ønske og skære den ned, hvis den bliver for stor.

  Slyng- og klatreroser: Skær evt. en eller få af de ældste grene ned til 10-15 cm, når de døde og dårlige grene er fjernet. Det tvinger planten til at sætte nye skud fra bunden. Fjern også grene med en uhensigtsmæssig placering

  Buskroser/historiske roser beskæres efter behov. Sidder de friske grene stadig tæt, når de døde og dårlige grene er fjernet, kan der tyndes yderligere ud ved, at fjerne enkelte af de friske grene, så tæt på jorden som muligt. Det giver plads til nye skud fra bunden. Er de bevarede grene meget lange, kan de afkortes med ca. en tredjedel.

  Måske skal vi for første gang i flere år opleve, at en stor del af roserne skal skæres meget langt ned, fordi de ganske enkelt er frosset meget ned i vinter.

  Skal der nye roser i haven, så se udvalget her. Det er endnu forsvarligt at plante barrods roser. Efter slutningen af måneden er det sikrest at plante pottede roser.

Foto: Aksel H. Sørensen

Klipning af lavendler

Lavendler skal klippes ned for at bevare lave, tætte planter. Generelt bør de klippes ned til ca. 15 cm over jorden, og det skal man begynde med på helt unge planter, fordi man helst skal klippe i de helt unge plantedele. Bliver planterne nogle år gamle, inden man klipper første gang, må man derfor klippe højere oppe, med fare for at de blive høje og bare for neden, og derefter er det svært at skære dem ned. I hvert fald at gøre det med sikkerhed for, at de overlever behandlingen. Mange har dog skåret gamle lavendelplanter temmelig langt ned med et godt resultat, men det modsatte er også set, så har du unge planter: Husk ned til 15 cm.

  Skal du have nye lavendler i haven, se udvalget her.

Foto: Gartneri Lindvig.

Hosta, en nem og meget anvendelig staude

Gennem de senere år er hosta blevet en mere og mere populær staude – og med rette. Hosta har mange gode egenskaber samlet i en og samme plante. Når den efter plantning er etableret, kan den klare sig med den årlige klipning om foråret, og derudover bliver en plante blot lidt større fra år til år. Hosta har ikke det samme behov for deling og omplantning med få års mellemrum, som mange andre stauder har.

  Mange hosta tåler at vokse i fuld skygge, og adskillige tåler også at vokse i fuld sol, blot de ikke mangler vand i vækstperioden. De har det bedst i en porøs muldjord, gerne med ler, men de er generelt ikke vanskelige. På en mindre passende jord, bliver de blot ikke så store. Kun hvis jorden er udpræget sandet eller stiv og tæt ler, vokser de dårligt.

  Hosta er særdeles effektive som bunddække på store flader. De er fine som enkeltplanter, eller nogle få i en gruppe. Prøv dem som bunddække under træer eller store buske, eller i det smalle bed langs nordsiden af huset, hvor ikke ret meget andet bliver til noget. En enkelt af de store sorter kan give en terrasse eller anden plads i haven det frodige udtryk. Hosta er også flotte planter i kummer og krukker.

  Hosta er først og fremmest bladplanter, men mange har oprette, hvide eller violette blomsterstande i juli-august. Derefter udvikles frøstande, som står dekorative i lang tid – i mange tilfælde langt hen på vinteren. Udvalget af hosta er efterhånden uhyre stort, og størrelserne varierer lige fra ti cm og op til omkring en meter. Bladfarven kan være lige fra det lys grønne til det mørke blågrønne, nogle endda næsten helt blå. Adskillige har gul- eller hvidbrogede blade. Der kan altså findes hosta, som passer til enhver smag og ethvert behov.

Nogle af hostaplanterne i tilbuddet.

Foto: Aksel H. Sørensen

Hostatilbud

Vi har fundet en dansk producent, som lige nu har et udvalg af hosta-sorter med blade, der allerede er ti cm store eller mere, afhængig af sorten. Dem sælger vi til 27,50, 34 og 37,50 kr. pr. stk. afhentet i planteskolen. Det er det halve af vores normale salgspris i planteskolen. Planterne er i 10-cm potter. Vi ved ikke på forhånd, hvilke sorter vi kan få, så derfor kommer de ikke i vores Internetbutik. Tilbuddet gælder resten af april, eller så længe vi kan skaffe planterne.

  Har du ikke mulighed for at besøge os, kan du ringe eller sende en e-mail for, at høre hvilke sorter vi aktuelt har i planteskolen, og aftale forsendelse.

Asparges foran prydbuske.

Foto: Aksel H. Sørensen

Asparges fra egen have

Friske asparges er en lækkerbisken, og de mest friske får man ved at dyrke dem i egen have, hvor der er den korteste vej fra jord til bord. Med mindre man bor i nærheden af en aspargesavler, og dem er der ikke så mange af i Danmark. Traditionelt er det hvide asparges der har været i handlen, men de senere år, er de grønne blevet mere udbredte.

  I princippet er der kun dyrkningsmetoden til forskel mellem hvide og grønne asparges. Hvide asparges skal vokse i opsatte bede, hvor de vokser op gennem et tykt jordlag. Det er manglen på lys, der gør dem hvide eller blege. Derfor skal de også høstes/stikkes lige når man kan ane spidsen af aspargesskuddet i jordoverfladen.

  De grønne asparges er nemmere at dyrke, og tilberedningen er nemmere. Der findes adskillige sorter af asparges, men kun få af dem er til salg i Danmark. Nogle sorter egner sig bedst som hvide asparges og andre sorter er bedst som grønne, men der er ikke noget til hinder for at bruge en og samme sort til begge dele. Man kan f.eks. plante en sort, der anbefales som hvid asparges. Man høster skuddene i den første periode som hvide. Senere lader man dem vokse op over jorden, og høster dem som grønne, men man er altså nødt til at dyrke i et opsat bed for at få de hvide. Det undgår man, hvis man på forhånd bestemmer sig til kun at dyrke grønne asparges, og vælger en sort til det.

  Vi har sorten ’Steniva’ som grøn asparges og ’Geinlim’ som hvid asparges. Nogle steder anbefales det også at bruge ’Geinlim’ som grøn asparges, men så siges den at være mere grov, end sorter, der er beregnet som grønne. Vi har i år også den røde asparges ’Violetta’, som vores leverandør har fundet i Tyskland. Han foreslår den brugt rå i salater eller marineret, fordi den mister den røde farve, hvis den koges. Den kan dog sagtens koges.

Asparges kan for øvrigt også dyrkes i prydhaven. Når toppen efter endt høstperiode får lov at vokse op, er den vældig dekorativ.  Læs mere om dyrkning af asparges her og se de tre sorter her.

Skærmlilje, Agapanthus.

Sortsnavn ukendt

Foto: Aksel H. Sørensen

Agapanthus ’Holm’

Frem med skærmlilje

Overskriften skal tolkes på to måder. Har du allerede en eller flere skærmliljer,  Agapanthus, som har overvintret inde, er det nu, eller snart, de skal frem. Har du ingen skærmlilje, er der al mulig grund til at anskaffe en eller flere, fordi de er noget af det flotteste og mest dekorative, man kan ha’ i haven i sensommeren og om efteråret.

  Der er ganske vist fare for frost endnu, men alligevel er det bedst at hente skærmlilje frem fra vinterhiet, så den kan komme ud i lyset, og få lys til bladene, så de kan blive grønne og stærke. Så må man affinde sig med besværet med, at flytte den frem og tilbage, når der er udsigt til frost, eller beskytte den med noget tilpas isolerende i frostperioder, så bladene ikke ødelægges af frosten.

  Skærmlilje er en rigtig fin krukkeplante, men de kan også overvintre ude på en beskyttet plads, f.eks. ved en sydmur, eller tilsvarende lunt sted. De skal stå lyst, ellers blomstrer de for lidt. Skal skærmlilje dyrkes i krukke, skal krukken være stor nok, så der er god plads til rødderne i tre år. En gammel skrøne, sige ganske vist, at krukken godt må være lidt for lille, men lige så vel som andre planter, trives skærmlilje trives dårligt med for lidt plads til rødderne. Plant den i en god krukkejord. Gerne med indhold af ler, fordi det holder bedre på vandet end ren spagnum. Efter tre år, er det tid at plante skærmliljer om, hvis de har stået i krukker. Giv dem en større krukke, eller del dem, så em af de nye dele kan være i den samme størrelse krukke. De kan deles lige efter afblomstring eller i det tidlige forår. Pas dem godt med vand hele vækstsæsonen. Giv dem NPK-gødning i april og august, eller organisk gødning efter vejledningen på pakningen. Vælger du flydende gødning, skal de have det med vandingsvandet hele vækstperioden igennem.

    Vi har flere sorter af skærmlilje. En af dem hedder ’Holm’. Det navn har den efter Jørgen Holm, en tidligere konsulent i Haveselskabet. Under et besøg på godset Gyldensteen ved Bogense i 1960, så Jørgen Holm, disse flotte skærmliljer, og fik en plante med hjem. Jørgen Holm delte og delte, og fik 25-30 planter ud af den første. Senere kom den i produktion i en staudeplanteskole, som fik lov at kalde den ’Holm’.

Bacsac

For nye modtagere af Lundhede Nyt, skal vi gøre opmærksom på vores nye vare Bacsac, som er planteposer i forskellige størrelser i et meget holdbart stof. Se mere i Lundhede Nyt nr. 4.

Haverejse til Tyskland

I løbet af sommeren er vores havekonsulent Aksel H. Sørensen havefaglig guide på ture til den store udstilling LandesGartenschau i Aschersleben i det tidligere DDR. Se mere i tidligere nr. af Lundhede Nyt eller på Den Tour Rejser.

Græsplænens forårskur

En grundig gennemrivning eller endog vertikalskæring er hvad der skal til for, at få græsplænen i god form efter vinterens lange snedække. Dertil kommer eftersåning, topdressing og gødning.

  Riv plænen godt igennem med en rive, så mos og alt dødt og vissent græs og evt. ukrudt fjernes. Brug en almindelig haverive, stivtandet løvrive, eller en egentlig plænerive eller plænelufter. Den sidste er tung og effektiv, og derfor lidt hård at arbejde med. Efter den omgang skal der kun være frisk græs tilbage. Derfor er der sikkert også bare pletter, eller endda større områder uden græs, på grund af sneskimmel, der er en svamp, som har gode vilkår når græsset er dækket af sne i længere tid.

  I stedet for håndriven kan man bruge maskinhjælp og gå endnu grundigere til værks med enten en plænelufter eller vertikalskærer. Den mekaniske plænelufter er en lille eldreven maskine med stålfjedre på en roterende aksel. Virkningen er stort set den samme som ved rivning med en håndrive, men i kraft af maskinhjælpen, kan arbejdet nemt gøres mere effektivt og nemmere. Man fjerner også mere effektivt et evt. filtlag af visne græsblade, jordstængler og udløbere i bunden af græstæppet med elektrisk plænelufter eller den større vertikalskærer, som er en større maskine med roterende knive, der skære ned mellem græsstråene og ned i jordoverfladen. Den behandling løsner effektivt alt mos, dødt og løst græs, og skærer de øverste græsrødder over, og som noget meget vigtigt, bliver jorden løsnet, og det giver bedre adgang for luft til jord og rødder. Efter behandlingen skal alt det løsnede materiale fjernes fra plænen.

Eftersåning og topdressing af græsplænen

Når plænen er revet igennem, skal der sås nyt græsfrø i de bare områder, så de bliver lukket hurtigst muligt. Brug en god græsfrøblanding. Er der ligefrem opstået huller i jorden, fyldes de med en blanding af lige dele sand, god muldjord og siet kompost eller sphagnum. Hele græsplænen kan styrkes yderligere med en topdressing med samme blanding i et lag på 1-2 cm over det hele.

Gødning til græsplænen

På god jord, hvor det afklippede græs bliver liggende, behøver man ikke give plænen ekstra gødning. På mere mager jord, og hvor man fjerner det afklippede græs, har plænen behov for ekstra næring, og første gang i foråret kan det være 2-3 kg NPK 12-5-14 eller tilsvarende pr. 100 m², eller det kan være en organisk gødning, der bruges efter vejledning på pakningen.

Græsfrøblandinger

Gode blandinger af græsfrø til almindelige plæner indeholder sorter af græsarterne rødsvingel, engrapgræs og evt. rajgræs. De allerbedste blandinger indeholder S-mærkede sorter. S’et er tilføjet efter sortsnavnet, som fremgår af indholdsoversigten på pakningen.

De S-mærkede sorter er resulatet af en 3-årig værdiafprøvning på Danmarks JordbrugsForskning. Her er sorterne bl.a. blevet testet for vinterfarve, slidstyrke, sygdomsresistens, skudtæthed, tørkeresistens og evnen til at overvintre. De bedste sorter i afprøvningen opnår at blive S-mærket.

Kløver holder plænen grøn

Som noget relativt nyt kan man nu få plænefrøblandinger med et lille indhold af hvidkløver, og det er ikke den almindelige hvidkløver, som er for grov til plænebrug. Til plænebrug er fremavlet en microkløver, som vokser langsomt og lavt, og har ganske små blade. Det lille kløverindhold medfører, at plænen holder sig frisk grøn i længere tid i tørre perioder.

Anlæg af græsplæne og dens videre pleje

Læs mere her.

4-5 dage efter sneen var væk, var denne snegl fremme.

Foto: Aksel H. Sørensen

Snegle

Vi går vel alle og håber på, at de Iberiske snegle, dræbersneglene ikke har overlevet vinteren, men det har de – i hvert fald nogle af dem. Vi ved ikke hvor mange, og vi ved slet ikke endnu, hvordan deres levevilkår bliver i løbet af foråret og sommeren, men for en sikkerheds skyld, er det med at være på jagt efter dem lige fra første færd, og det betyder, at vi skal se efter de små snegle nu. Hver eneste snegl vi finder og afliver nu betyder måske 100 færre snegle i løbet af sommeren. Hver snegl kan lægge op til 400 æg, men heldigvis er det ikke alle, der når at blive til fuldt udviklede snegle, og mange af de helt små snegle overlever heller ikke ret længe, men bliver blot en lille del af 400 æg til voksne snegle, kan vi hurtigt få en stor bestand. Det betaler sig altså at være på jagt i tide, og indsamle og bekæmpe – f.eks. med Sneglefri og sneglefælder.

Nyhedsbrevarkiv

Se tidligere nyhedsbreve i arkivet. Klik her.

Åbningstider 2010: