Klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet som e-mail

 

Lundhede Nyt

 

Nr. 4, uge 12, 2010

Lundhede - logo-2

 

 

Det er forår. Alting klippes ned, skriver Benny Andersen. Der skal klippes ned, men der skal også plantes, og nu da det ser ud til at foråret for alvor indfinder sig, og vi kan grave i jorden mange steder, kan vi også plante løvfældende buske og træer. Især er det klogt at få planter med bare rødder i jorden, inden vi kommer for langt hen på foråret.

 

  Nu er planteskolen åbnet igen efter vinterpausen. Se åbningsteder nederst. Internetbutikken er som altid åben døgnet og året rundt.

 

Bacsac60x60-2.jpg

 

Bacsac-potter-2.jpg

NYHED! Bacsac. Praktisk og flot plantepose i tekstil

Bacsac planteposer er plantekrukker fremstillet af holdbart, UV-stabilt geotekstil. Det betyder at de er lette, og man har ikke problemet med skrøbelige krukker. Luft og vand kan trænge gennem Bacsac materialet, så planterødderne har gode forhold. Kan det nu passe? Kan de holde vil nogen nok spørge, men det er ganske vist. Efter brug tømmes poserne for jord, spules rene, pakkes sammen og gemmes til næste sæson. De kan nemlig genbruges flere sæsoner. Brug Bacsac som krukker på terrassen og altanen. Med Bacsac er det nemmere at flytte rundt på krukkeplanterne.

 

  Vi har Bacsac i disse størrelser:

  Runde:

  10 liter. H: 23 cm Diameter: 23 cm

  100 liter. H: 50 cm. D: 50 cm

  Aflange:

  H: 17 cm. Længde: 50 cm

  H: 40 cm. Bredde: 30 cm. Længde: 60 cm

  H: 40 cm. B: 30 cm. L: 90 cm

  H: 40 cm. B: 30 cm. L: 120 cm

  Kvadratiske: H: 40 cm

  60 x 60 cm

  90 x 90 cm

  120 x 120 cm

 

  Vores leverandør vil desværre ikke give os lov til at sælge disse dejlige planteposer i Netbutikken, men hvis du ikke får lejlighed til at aflægge besøg i butikken i planteskolen, er du velkommen til at bestille poserne pr. telefon eller e-mail.

 

delikatesseafd.jpg

Nye delikatesser i butikken

Nu kan du også købe delikatesser som olier, dressinger, marmelade, honning, sennep mm. i butikken i planteskolen, som nu er åben hver dag.

delikatesseafd-(2).jpg

 

Kartoffelsække, 3stk. (XPP)

 

Dyrk kartofler i pose og sæk

Få tidlige kartofler på en nem måde ved at dyrke dem i poser eller sække. I begyndelsen skal de være i drivhus, evt. udestue, men når frostfaren er ovre, kan de sættes ud. Vær opmærksom på risiko for nattefrost. Varsles det, skal kartoffelposerne flyttes ind, eller dækkes med noget beskyttende, ellers fryser toppen straks.

 

  I princippet kan man bruge en hvilken som helst pose eller sæk. Lige fra indkøbsposer fra diverse butikker til affaldsposer og gamle spagnumposer og –sække, og hvad der ligner. Husk at stikke eller skære drænhuller i bunden af disse plastikposer. En anden, og kønnere mulighed er at købe poser, som er beregnet til plantedyrkning. Vi har kartoffelsække til det, og Bacsac er også velegnede til kartoffeldyrkning.

 

  Fyld 15-20 cm jord, f.eks. pottemuld eller plantejord i bunden af posen/sækken. Læg 2-4 læggekartofler i hver pose afhængig af størrelse. Fyld 10-15 cm muld over kartoflerne, og vand, så jorden bliver let fugtig. TIP! Vent med at vande til poserne er sat på blivestedet. Nu er det blot at vente. Fortsæt med at vande efter behov. Kartoflerne har et ret stort vandbehov. Vand hellere grundigt med nogle dages mellemrum end ofte og lidt. Vandet skal trænge ned i bunden af posen/sækken. Der er gødning i potte- og plantemuld, men sikkert ikke nok til hele vækstperioden. Suppler med f.eks. grøntsagsgødning eller køkkenhavegødning, når toppen er godt udviklet.

  Bruger man kartoffelsækkene eller affaldssække, kan man fylde muld op omkring toppen efterhånden som den vokser. Der skal hele tiden være grønne blade over jorden. Efter 8-10 uger kan man forvente fine, nye kartofler, hvis man lægger forspirede kartofler. Lidt senere, hvis man begynder med læggekartofler, der ikke er forspirede. Ventetiden afhænger også af den temperatur kartoflerne står ved i hele forløbet. Især i begyndelsen.

 

rosa-astrid-lindgren.jpg

Foto: Aksel H. Sørensen

Plant barrods roser og spar

Barrods roser er rosenplanter, som ikke er i potter eller på anden måde har rødderne pakket ind. Indtil udgangen af april kan man med fordel plante barrods roser. Kvaliteten på dem er mindst lige så god som på pottede roser, og barrods roserne er oven i købet billigere fordi, arbejdet med potning, og potte og jord er sparet. Vi sælger barrods roser i bundter á fem planter, og derved er stykprisen 35-52% lavere end tilsvarende roser i potter, og fragten bliver også billigere, fordi vi ikke skal sende tung jord.

 

  Husk! Når man planter barrods planter, herunder roser, skal man hele tiden passe på, at rødderne ikke bliver tørre. Vand også godt i forbindelse med plantningen. Det sikrer en god vækstbegyndelse. Planter man barrods planter efter 1. maj, kræver det større påpasselighed med beskyttelse af rødderne og vanding.

 

 

staeretaern---fremstilling.jpg

Inviter sommerens hjælpere ind i haven

Sæt redekasser op til fuglene, og der er gjort klar til at de kan flytte ind i haven. Når de senere har unger, har de behov for tusindvis af insekter og biller, som de nemmest finder i den have de bor i. Dermed har man den mest naturlige bekæmpelse af småkravlet, som vi anser for skadedyr, og vi har fornøjelsen og glæden ved at nyde fuglene tæt på.

 

  Palmesøndag, d. 28. marts kan du hos Lundhede se, hvordan et stæretårn bliver bygget, og vi har gode tilbud på fuglekasser den dag. Se mere under aktiviteter på forsiden. Du behøver ikke bekymre dig om rengøring af stærekasserne på tårnet. Det klarer stærene selv. Derimod må man gerne gøre rent for mejser og andre småfugle. Det er de ikke selv gode til.

 

Årets første arrangementer i Lundhede

Palmesøndag, d. 28. marts kan man, ud over fremstilling af stæretårne, også se og købe blomsterdekorationer fra ”Små Drømme” i Feldborg. Det er Tina Gabs Lohse, som den dag viser sin kreativitet. Se arrangementskalenderen.

koekkenhave.jpg

Foto: Aksel H. Sørensen

Skærtorsdag, d. 1. april har vi fokus på køkkenhaven. Den dag er vores havekonsulent Aksel H. Sørensen i planteskolen, og parat til at fortælle og rådgive om grøntsager og køkkenhave.

 

Skærtorsdag, d. 1. april

Kl. 10-15 er pandekageboden åben, og der er gratis pandekager til de første 200 kunder.

 

Kl. 10-15 arbejder trædrejer Anders Kjeldsen ved drejebænken og udstiller sine arbejder.

 

Lad hækken give læ ved terrassen

Blæser det for ofte og for meget ved terrassen, må man skabe læ. Det er der flere løsninger på. En af dem som ligger lige for hos mange er at sætte et fast træhegn op, og det kan også give det ønskede læ, men i langt de fleste tilfælde kan man på længere sigt få en kønnere og mere holdbar læsning med en hæk af levende planter. Det er oftest en klippet hæk, f.eks. bøg eller liguster, der kan vælges til formålet, men andre former for klippet hæk kan også vælges, og er der plads til en fritvoksende hæk, er der flere muligheder i den kategori, f.eks. surbær, sargentsæble, buskroser, glansdværgmispel m.fl. for at nævne nogle, som ikke altid plantes med det formål.

haek-v-terrasse.jpg

Her er der givet plads til blomster og græs mellem terrassen og den lægivende hæk.

Foto: Aksel H. Sørerensen.

Hækplanter sælges som barrods planter og skal de plantes om foråret, skal det helst være så tidligt som muligt for, at sikre det bedste resultat.

 

  Mangler du inspiration til, hvordan en løsning med hæk ved terrassen kan etableres, kan du få hjælp hos vores havekonsulent.

 

 

hindbaernedklipning---autum.jpg

Klip efterårshindbær helt ned til jorden.

Foto:Aksel H. Sørensen

 

pige-spiser-hindbaer.jpg

Foto: Aksel H. Sørensen

Har du klippet efterårshindbærrene ned?

De hindbærsorter der giver bær sidst på sommeren og om efteråret, skal klippes helt ned til jorden i god tid inden de nye skud viser sig. Hvis du ikke fik det gjort inden d. 16. december, hvor sneen lagde sig over næsten hele landet, har det stort set ikke været muligt siden. Men nu er det forår, og inden længe begynder de nye hindbær skud, at vokse frem, og inden den tid skal de gamle grene fjernes – alle og helt nede ved jorden.

 

  Fik du heller ikke de gamle grene fjernet fra de sommerbærende hindbær, da bærrene var plukket eller senere på sommeren, kan det også nås nu. De er knap så nemme at kende fra de nye skud nu, men kan du finde dem, bør de fjernes. De bærer ikke flere bær, og der kan være stængelsyge, en svamp, i dem, som smitter de nye grene.

 

  Har du slet ikke hindbær i haven, er de værd at prøve. Det er en herlig sommerspise for børn og voksne, og er der flere end I kan nå at spise friske, er de fine at lægge i fryseren. Vi sælger planter i potter og med bare rødder (i bundter á 10 stk.). Barrods planter bør plantes inden midten eller slutningen af april.

 

Se vores hindbærsortiment.

 

flytning-af-guldregn.jpg

Guldregnen skal flyttes. Har stået på stedet ca. tre år.

Foto: Aksel H. Sørensen

Tid til at flytte planter

Har du buske og træer, der står forkert i haven, og er de stadig i en størrelse, der gør det muligt at flytte dem, er det tiden nu, hvis det skal være på denne side af sommeren. Nu inden væksten for alvor går i gang i planterne, kan vi flytte de løvfældende buske og træer, vi rent praktisk kan overkomme at flytte. Grav først det nye plantehul. Grav det rigelig stort, i både bredde og dybde, og fyld op med løs jord i bunden, så der på den måde ender med at være løs jord både under og ved siden af rødderne. Fyld vand i hullet, inden den flyttede plante sættes på plads. På den måde fugtes jorden omkring plantehullet, og det er en hjælp til den flyttede plante, når den skal udvikle et nyt rodnet. Vand igen når planten er sat på plads, og resten af plantehullet er fyldt op med jord. Pas også de flyttede planter godt med vand resten af foråret og sommeren igennem.

 

  Busken eller træet der skal flyttes, skal graves op med størst mulig rod. Gerne så det er hel jord-/rodklump, der flyttes, så jorden ikke fjernes helt rødderne. Nogle buske og træer holder nemmere klump end andre. Derfor er det forskelligt, hvor nemt, det er at få en rodklump med ved flytningen. Er jorden tør omkring den plante, der skal flyttes, er det en fordel at gennemvande den først. På den måde, er det ofte nemmere at bevare rodklumpen, men det gør den også tungere.

 

  Gode redskaber er rare at arbejde med. Se vores udvalg.

 

dahlia2-(2).jpg

 

 

 

dahlia2.jpg

Fotos: Aksel H. Sørensen

 

 

 

Se vores store dahliasortiment her.

Dahlia i bede og krukker

Der er ikke noget der kan give blomsterpragt i sensommeren og efteråret som dahlia. De kan bruges i den etablerede have, og i den nye have, hvor der endnu er meget plads mellem de øvrige nye planter, kan de hurtigt give et indtryk af frodighed og blomsterrigdom.

 

  Dahlia købes som knolde om foråret. Læg dem i porøs jord, i begyndelsen eller midten af maj. Efter et par uger skal der gerne være grønne spirer over jorden, og meldes der om nattefrost, efter den tid, må de små nye skud beskyttes, ellers svides de, og væksten forsinkes. De lider ikke alvorlig skade.

 

  Vi kan opnå en tidligere blomstring ved at forspire knoldene inde en-to måneder i forvejen. Gør du det, er det sikrest at vente til sidst i maj med at plante ud, fordi den noget større top, der er på disse forspirede planter, er vanskeligere at dække mod evt. nattefrost. Husk også på, at de under forspiringen skal stå meget lyst, ellers bliver spirerne meget lange, tynde og blege, og uegnede til udplantning. Der kan altså blive behov for at give dem ekstra lys, især hvis du begynder meget tidligt – i marts eller først i april. Det bedste resultat får du ved at sætte dem i drivhus eller en lys udestue om dagen. Der kan de også stå om natten, hvis ikke der er frost eller de beskyttes mod den. Ellers må de flyttes til et frostfrit sted om natten.

 

  Traditionelt planter vi dahlia i havens bede, men især de lave sorter er velegnede til krukker. Det kan være krukker, som har en lidt tilbagetrukket plads først på sæsonen, for så at komme frem og pryde, når blomsterne viser sig engang efter sommerferien, og nogle af de første krukkeplanter måske ikke længere er helt på toppen.

 

sneskimmel.jpg

Sneskimmel i græsplæne.

Foto: Aksel H. Sørensen

Kedeligt gensyn med græsplænen

Nu hvor sneen forsvinder fra græsplænerne, og vi igen kan se græsset, møder der mange af os et kedeligt syn i form af vissent og gråt græs med en skimmelbelægning. Det er sneskimmel, som har haft de rette betingelser under snedækket.

 

  Der skal en arbejdsindsats til, inden der er håb for en god plæne igen, men vent indtil plænen er tør nok til at færdes på. Vi skal formodentlig lidt ind i april, før det er forsvarligt at gå i gang med den behandling, som i korthed går ud på følgende:

  - Riv alt det visne og døde græs væk.

  - Fjern også levende græs i en bræmme omkring pletter og områder med sneskimmel.

  - Kultiver de bare områder.

  - Strø to cm topdressing ud over dem. Enten en købt færdigblanding eller f.eks. egen omsat kompost.

  - Jævn jorden.

  - Så nyt græsfrø af en god blanding. Alternativt; læg rullegræs.

 

Mere om plænens forårskur i næste Lundhede Nyt.

 

Visualisierung Herrenbreite

Haverejser

I de to første nyhedsbreve skrev vi om to haverejser til h.h.v. den store haveudstilling, Landesgartenschau i Aschersleben, og til den store, flotte rododendronudstilling i Westerstede. Begge i Tyskland. Læs mere om dem i de to første nyhedsbreve, eller på Den Tour rejser’s hjemmeside. Det er Den Tour rejser, der arrangerer rejserne, og Lundhedes havekonsulent Aksel H. Sørensen er havefaglig guide

rhodo2010-2.jpg

 

Nyhedsbrevarkiv

Se tidligere nyhedsbreve i arkivet. Klik her.

 

Åbningstider 2010:

1. januar - 14. marts

Efter aftale

15. marts - 12. juni

Kl. 9-17 Alle ugens dage, også helligdage

13. juni - 31. oktober

Kl. 9-17 Alle hverdage, samt søndage (lørdag lukket)

1.november-31. december

Efter aftale

 

 

Lundhede, Gindeskovvej 22, Feldborg, 7540 Haderup. Tlf. 97 45 43 21.

E-mail: info@lundhede.com.   www.lundhede.com.

           

Afmeld nyhedsbrev: Klik her