Klik
her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet som e-mail
|
Lundhede Nyt Nr. 3, uge
9, 2010 |
|
|
Kære
Læser Vi
har taget hul på årets første forårsmåned, og vi længes efter at komme i
haven. I den nordlige del af landet ligger sneen endnu tykt, og mod syd og
øst er der også stadig sne tilbage, så det er begrænset, hvor meget udendørs
haveaktivitet vi kan tage fat på. Beskæring er en traditionel senvinter- og
forårsbeskæftigelser for havefolket, men vi bør gemme meget beskæringsarbejde
til sommer. Enkelte slags beskæring kan vi dog gå i gang med nu. Ellers er
det stadig planlægning, frøbestilling og tidlig såning af de langsomme
sommerblomster og f.eks. salat. Forhåbentlig kan vi snart begynde at plante.
F.eks. hække og andre løvfældende buske og træer med bare rødder, der gerne
skal plantes hurtigst muligt. |
|
Jens Andreasen, Lundhede (th) modtager her Salomonsens
Planteskole prisen som Årets Havecenter fra Leif Salomonsen (tv). |
Pris til Lundhede Planteskole Vi
er med i brancheorganisationen Danske Havecentre (DH), der har et
”Stjernekoncept”, hvor havecentrene kan tilmelde sig. Gør man det, bliver
alle dele i havecentret/planteskolen bedømt, og de bedste
havecentre/planteskoler får tildelt en pris. Enten for en god afdeling i
havecentret/planteskolen, eller simpelthen som Årets Havecenter. Prisen som
Årets Havecenter 2010 tildeles havecentre i tre kategorier – efter omsætning,
og det var den ene af de tre bedste priser Lundhede fik overrakt den 9. februar. Forud for prisen ligger en dag i sommeren
2009, hvor alt, lige fra parkeringsforhold, hygiejne, til planter, indendørs-
og udendørs miljø bedømmes og alle karaktererne tælles sammen.
Bedømmelsesskemaet er udarbejdet af en engelsk konsulent, som de seneste år
har gennemført ”Garden center Inspections” hos engelske, irske, canadiske,
australske og tyske havecentre. Den engelske konsulent deltog i bedømmelsen
hos Lundhede sammen med to personer fra DH. Bedømmelsen hos Lundhede var ikke
nogen nem opgave, fordi vi ikke ligner et traditionelt havecenter. Derfor er
vi også ekstra glade for at vi fik den ene af de tre priser som Årets
Havecenter 2010. |
|
Høstklare radiser i en flamingokasse i drivhuset. Foto: Aksel H.
Sørensen |
De første lækre radiser Når
frosten forhåbentlig snart letter sit pres, kan vi så radiser i en
flamingokasse i drivhuset eller direkte i jorden i bunden af drivhuset. Et af
forårshøjdepunkterne er, når vi en forårsdag kan indtage en lørdagsfrokost i
drivhuset, og spise nye radiser fra eget drivhus. De smager endnu bedre end
de første der senere hentes på friland. Fyld spagnum i flamingokassen og gør
det gennemfugtigt, og så radisefrøene. Dæk dem med
et tyndt lag, fugtigt spagnum, og hold hele tiden spagnum’en fugtig. Det er
en af de små, nemme forårsglæder, man selv kan sørge for. Det samme er muligt
i en lys udestue. |
|
Nypriklet salat i Foto: Aksel H.
Sørensen
Foto: Aksel H.
Sørensen |
Tidlig hjemmedyrket salat Drivhusejere
har en oplagt mulighed for at høste tidlig salat. Fyld en god spagnum i
flamingokasser eller små potter. Spagnum’en skal være gennemfugtig. Så salatfrø enkeltvis
eller to og to sammen med 15- Så også frø enkeltvis eller to og to i de
små potter, f.eks. små tørvepotter på 5-6 cm.
Når salatplanterne er 5- Afhængig af såtidspunkt og spiringsforløb,
kan enten de små planter i tørvepotter eller i 1-liters potter plantes ud i
haven, når jorden der er mindst 6-7° C og gerne |
|
Forskellige salatfrø sået og dækket med vådt køkkenrulle.
Efter tre dage på et varmt badeværelsesgulv er der spirer som
trænger til lys.
Ti dage efter såning kan der høstes grønt. Fotos: Aksel H.
Sørensen. |
Mikrogrønt med smag og vitaminer Prøv
at erstatte karsedyrkningen i vindueskarmen med andet bladgrønt. Mulighederne
er mange, og fremgangsmåden er den samme, som for karse. 1. Fyld en eller flere bakker med såmuld. Mulden skal
være gennemfugtig. Du kan også bruge vat, der gennemvædes. 2. Så frøene. Tryk dem ekstra fast, så de har god kontakt
med mulden. 3. Dæk med plast eller et stykke køkkenrulle, som gøres og
holdes vådt. 4. Bruger du bakker med klart låg, lægges det over. Så kan du
undvære plast eller køkkenrullepapiret. Minidrivhuse, karsebakker,
flødebollebakker og lignende er fine til formålet. 5. Bakkerne kan stå i vindueskarmen, men du opnår hurtigere
spiring ved, at stille dem ovenover en radiator eller på et varmt gulv, så
jorden bliver godt varm. På den måde kan du forvente spiring i løbet 1-3
dage. 6. Når de små spirer er synlige, har de behov for mere lys, så
nu må de op i vindueskarmen, eller et andet lyst sted. Efter
få dage mere er de første blade (kimbladene) udviklet, og kan høstes. Prøv dig frem med frø af forskellige
slags salat, rucola, radise, sennep, broccoli, blomkål, kørvel, hjulkrone,
koriander, basilikum, dild, purløg, kinaradise, bladbede og rødbede. Frøene
spirer med varierende hastighed, så i begyndelsen er det mest
hensigtsmæssigt, at så hver slags for sig, men finder du af, at flere slags
spirer med samme hastighed, kan du mikse dem i en såblanding. Se
vore tilbud med bakker
til karse og mikrogrønt og forskellige frøspirer. |
|
Ny praksis for beskæring Der
har været, og er vel stadig tradition for, at beskære mange af havens buske
og træer sidst på vinteren og i det tidlige forår. Forskningen har imidlertid
vist, at vi skal glemme den gamle praksis, og i stedet udføre store dele af
beskæringen i vækstperioden om sommeren. Altså mens buske og træer har blade.
I den periode lukker de selv beskæringssårene så hurtigt, det er muligt.
Dermed undgår vi bedst muligt infektioner i sårene, som vi jo ikke kan undgå
at lave. Vi skal dog ikke skære i dem i løvspringsperioden, april-maj-(juni).
Løvet skal være fuldt udsprunget, inden vi går i gang med saven og saksen, og
vi skal stoppe igen inden løvfaldet sætter ind om efteråret. Juli-august-september
(JAS-månederne) er generelt den bedste beskæringsperiode for løvfældende
buske og træer. Især ved beskæring af træer, er det
vigtigt, at lægge snittene rigtigt. Hvis den såkaldte grenkrave kan ses, skal
der skæres umiddelbart uden for den. Grenkraven kan være mere eller mindre
tydelig. Som det ses på tegningen skal der ikke efterlades en stab (en stump
gren), men skæres næsten helt ind til stammen/hovedgrenen øverst på oversiden
af grenen, og lidt længere ude på undersiden af grenen. Såret skal ikke
behandles med sårhelingsmiddel eller andet. Træerne i fint i stand til selv,
at lukke sårene, når vi skærer på den rigtige måde. Beskæring skal have et formål, og udføres
kun når det er nødvendigt. Ingen planter har gavn af beskæring, men der kan
være behov for at reducere størrelsen på en busk eller et træ. Knækkede og
døde grene bør også fjernes med et rent snit. Formålet med beskæring kan også
være at få en bedre blomstring ved, at fremtvinge nye skud ved beskæring og
udtynding. |
|
|
Ligusterhækken
er skåret hårdt ind på Den
ene side, hvor den bredte sig ud over
fliserne. Foto: Aksel H. Sørensen
set
fra enden. Foto: Aksel H. Sørensen |
Undtagelser fra sommerbeskæring Kraftig
udtynding i, eller ligefrem total nedskæring af prydbuske kan foretages i
marts, inden planterne for alvor har gang i udspring og nyvækst. En sådan
udtynding eller nedskæring har netop til formål, at få nye grene frem, som
kan blomstre bedre end de gamle. I
ældre prydbuske ses ofte en del døde eller svage grene. Dem kan man roligt
fjerne. Dermed bliver der plads til nye, og mere blomsterdygtige. Klippede hække der er blevet for brede, må
skæres det nødvendige stykke tilbage. For bøg, liguster, avnbøg og tjørn er
marts en god tid til det arbejde. Naur tåler også beskæring i marts, men da
den hører til ahorn-/lønslægten har den bedre af hård beskæring i september,
hvor den ikke taber så meget saft (bløder) ved beskæringen. Vil man ikke se
på en hårdt beskåret hæk i vinterhalvåret, må man skære i marts, og affinde
sig med at naurhækken taber en del saft. Det holder den dog til. Kraftig tilbageskæring af klippede hække,
skal helst ske i to omgange. Første år skærer man af den ene side + evt.
toppen. Året efter behandles den sidste side, hvis det er nødvendigt. |
|
Stynet
lind. Foto: Aksel H. Sørensen |
Styning Styning
af træer er en ganske bestemt form for beskæring, der netop foretages bedst i
vintermånederne, og kan lige nås i år, hvor det endnu ikke er sket. Ved
styning klipper man alle grene tilbage til samme punkt hvert år. Når et træ
har været stynet flere år i træk, dannes der efterhånden større og større
knuder, hvor grenene klippes af. I løbet af sommeren vokser nye, lange grene
frem. Styning er en gammel beskæringsform, som blev anvendt for, at bruge de
lange grene til kreaturfoder, flethegn og brændsel. Lind er meget egnet til
styning. Pil, poppel, røn og elm kan også anvendes. HUSK!
Man skal fortsætte med at styne et træ, der en gang er stynet. De mange
grene, som vokser ud fra knuden, kan nemt knække af, når de efter få år,
bliver for tykke og tunge. Fæstningspunktet inde ved knuden er svagt. |
|
Frøkenhat, Zinnia. Foto: Aksel H.
Sørensen |
Sommerblomster med lang udvikling En
del sommerblomster har behov for adskillige uger til den fulde udvikling fra
frø til blomsterdygtig plante. Derfor er vi nødt til at så dem tidligt,
ellers når vi ikke at få fornøjelse af dem, inden sommeren er næsten ovre.
Andre sommerblomster er ganske vist hurtigere i udviklingen, og kan måske
sagtens spire, når vi senere sår dem direkte i jorden i haven, men vi får
tidligere blomstring i dem, hvis vi kan så dem i marts-april inden døre, og
så plante dem ud i maj, hvorefter de snart kan blomstre. |
|||
|
Sommerblomster der skal eller kan forspires i marts-april. Biblomme, Lobularia Blomsterkarse, Tropaeolum Blåkvast, Ageratum Celosia, Celosia Edderkopurt, Cleome Evighedsblomst, Helichrysum Fattigmandsorkide, Schizanthus Felicia, Felicia Flittiglise, Impatiens Fløjlsblomst, Tagetes Frøkenhat, Zinnia
elegans Heliotrop, Heliotropium Jernurt, Verbena Jomfru i det grønne, Nigella Jomfruskørt, Convolvulus
Klokkeranke, Cobaea scandens |
Lobelie, Lobelia Løvemund, Antirrhinum Mamelukærme, Lavatera Matrem, Tanacetum (Chrysanthemum) Maurandia/asarina, Maurandya Middagsblomst, Mesembryanthemum (Dorotheanthus) Morgenfrue, Calendula Olieplante, Ricinus Petunia, Petunia Pragtarve, Anagallis Pragtsnerle, Ipomoea Pyntegræskar, Curcubita Påfugleblomst, Gazania Rosenslynger, Rhodochiton Rævehale, Amaranthus |
Slangehoved, Echium Solsikke, Helianthus Sommerasters, Callistephus Sommerdahlia, Dahlia Sommerfloks, Phlox Sommerfugleblomst, maskeblomst, Nemesia Sommerlevkøj, natlevkøj, Matthiola Sommermargerit, Leucanthemum (Chrysanthemum) Sommerridderspore, Consolida
(Delphinium) Stolt kavaler, Cosmos Susanne med det sorte øje, Thunbergia Sølvblad, Cineraria Tandstikurt, Ammi Texassalvie, Salvia
farinacea Tobak, Nicotiana
(frøet skal ikke dækkes) Ærteblomst, Lathyrus
(Lægges i blød 1-2 døgn før såning) |
||
|
Edderkopurt, Cleome Foto: Aksel H.
Sørensen |
Så frøene i jord uden
ukrudtsfrø og svampe, f.eks. købt så- og priklejord eller så- og kaktusjord.
En del af de nævnte blomsterfrø har behov for en varm jord for at spire, og
derfor er det godt at stille de nysåede frø, så de varmes op nedefra. F.eks.
over en radiator eller på et gulv med varme. Nogle af dem spirer bedst ved en
temperatur på omkring 20-25° C. Husk, at straks, der er små spirer at se, kan
det være nødvendigt at flytte beholderne med de nye spæde planter til et
lysere sted, ellers bliver planterne for lange, tynde og blege. Det gør ikke
noget, at de så også får en lavere temperatur, når frøene er spiret. Når
planterne har fået det andet hold blade, er de klar til at prikle ud på
større afstand. Nu skal de vokse, og har behov for mere gødning, så prikling
i en mere næringsrig jord
er en fordel. |
|||
|
Foto: Aksel H.
Sørensen
Se vores udvalg af barrods
hækplanter og andre barrodsplanter her. |
Plantetid for hække Så
snart vi igen kan grave i jorden, kan vi plante løvfældende hække.
Hækplanterne sælges som såkaldte barrodsplanter, og de har bedst af at blive
plantet tidligt på foråret. Jo senere de plantes, jo større behov for vand
har de, og dermed er risikoen for dårlig etablering også større. For barrods hækplanter og andre
barrodsplanter gælder det om, at rødderne på intet tidspunkt må blive tørre.
Hold dem hele tiden dækkede og fugtige. Det er især i forbindelse med
plantningen, der er størst risiko for, at de tager skade. Læg endelig ikke et
antal planter ud langs det stykke, hvor de skal plantes, og tag kun få
planter frem fra emballagen ad gangen. Foregår plantningen på en meget tør
dag, er det en fordel, at lade planterne stå en spand eller balje med vand,
lige indtil de sættes i jorden. Giv den nyplantede hæk en god vanding straks
efter plantningen. En vellykket begyndelse, kan også betyde et vellykket
resultat. |
|
Haverejser |
|
|
|
|
I
de to første nyhedsbreve skrev vi om to haverejser til h.h.v. den store haveudstilling,
Landesgartenschau
i Aschersleben, og til den store, flotte rododendronudstilling i
Westerstede. Begge i Tyskland. Læs mere om dem i de to første
nyhedsbreve, eller på Den Tour
rejser’s hjemmeside. Det er Den
Tour rejser, der arrangerer rejserne, og Lundhedes havekonsulent Aksel H.
Sørensen er havefaglig guide. |
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrevarkiv Se tidligere
nyhedsbreve i arkivet. Klik her. |
|
Åbningstider 2010:
|
||||||||||||
Afmeld nyhedsbrev: Klik
her