Klik
her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet som e-mail
|
Lundhede Nyt Nr. 2, uge
8, 2010 |
|
|
Kære
læser Ifølge
kalenderen nærmer vi os afslutningen på vinteren. Marts er den første
forårsmåned – stadig ifølge kalenderen. Men ser vi på vejret, kan det være
svært at tro på et snarligt forår. Ventetiden kan vi bruge på forberedelser
og planlægning. |
|
Forspire kartofler Der
er flere gode grunde til at forspire kartoflerne. 1. Vi får nye kartofler tidligere, end hvis vi venter med
at lægge dem, når jorden ude er varm nok. 2. Nye kartofler smager godt, og den nydelse er det rart
at få så tidligt som muligt. Det er næsten som om, at jo tidligere vi får de
nye kartofler, jo bedre smager de – især når de er af egen avl. 3. De nye kartoffelknolde når en bedre størrelse inden
væksten eventuelt stoppes af kartoffelskimmel. 4. Vi kan bedre nå en anden afgrøde efter kartoflerne, når
de kommer tidligt væk. 5. Vi kan få nye kartofler før de naboer, der ikke
forspirer. |
|
|
Forspiring
af læggekartofler i spagnum i enten polystorolkasse,
eller enkeltvis i potter på et lyst sted, giver gode planter til senere
udplantning. Foto: Aksel H. Sørensen
Sådan
kan tidligt forspirede kartofler se ud den 24. marts. Forudsat de får lys og
varme nok. Foto: Aksel H. Sørensen |
Sådan gør du Tidspunktet
er sidst i februar til begyndelsen af marts. Brug kun sunde læggekartofler.
Først kan du ’kickstarte’ kartoflerne ved, at lægge dem i stuetemperatur i en
uge, så de bliver varmet godt op. Derefter er den bedste temperatur 10-12
grader. De må endelig ikke blive liggende ved stuetemperatur. Læg dem i en papkasse, polystyrolkasse,
æggebakker eller andet, hvor der er samling på dem. Læg dem i et lag. De må
gerne ligge tæt sammen. Vil du gøre det ekstra godt, lægger du
spagnum i bunden af kassen, så de ud over at danne nye topspirer,
også kan begynde at danne nye rødder tidligt. Vælger du den metode, bør
knoldene ligge med få centimeters mellemrum, så du til sin tid kan plante dem
i haven med roden i en lille klump spagnum. Supermetoden er at fylde 1-liters
potter med spagnum og lægge en kartoffel i hver. Spagnummen skal hele tiden
holdes let fugtig. Ligger kartoflerne i et meget tørt rum, er det en fordel,
at sprøjte ganske lidt vand på dem med jævne mellemrum, men de må ikke være
konstant våde. Når de første spirer kan ses, skal
kartoflerne ligge et lyst sted. Hvis de får for lidt lys, bliver spirerne
lange, blege, tynde og ranglede, og er ikke noget værd, når kartoflerne senere
skal ud. Der er størst risiko for, at spirerne så enten blot kan fjernes,
eller simpelthen knækkes ved selv let håndtering. Spirerne skal helst holdes
korte og tykke – under ½ cm helt frem til de kan lægges i jorden ude. Jordtemperaturen ude skal være mindst syv
grader i ti centimeters dybde, inden kartoflerne bliver lagt/plantet.
Jordtemperaturen kan hæves hurtigere ved at dække et stykke jord med klar
plastik et par uger før kartoflerne skal ud. ! Regn med, at der går ca. tre måneder fra
kartoflerne er lagt, til de første knolde er spiseklare. Se vores udvalg af
læggekartofler her. |
|
Er haven interessant nu? Stedsegrønne
gør haven interessant i vintertiden. Ikke blot for os, men i høj grad også
for fuglene. De bruger stedsegrønne planter som gemme- og sovesteder, og om
sommeren bygger nogle af dem reder i de stedsegrønne planter. Men skal vi tænke på vores egen fornøjelse
her i vintertiden, gælder det om, at der er noget grønt, at se ud på, når vi
opholder os inden døre. Uden stedsegrønne er der kun bare grene, som ganske
vist også syner af noget, men der er ikke meget farve ved de fleste af dem om
vinteren. Det er nu vi rigtig kan se og bedømme, hvor
der mangler noget grønt, så brug lidt tid på at betragte haven godt fra
husets forskellige rum, og noter, hvor du kunne tænke dig, noget grønt, så du
også husker det, når det bliver plantetid. Vores havekonsulent kan hjælpe med
planlægning og rådgivning om den bedste placering af stedsegrønne og andre
planter i haven. Se mere her. |
|
|
Stedsegrønne
giver farve i haven om
vinteren, enten der er sne eller ej. Det
øverste billede er taget i julen 2005.
Det nederste er fra samme have
julen 2006. Foto: Aksel H. Sørensen |
Mange stedsegrønne at vælge imellem Stedsegrønne
kan være både nåletræer og stedsegrønne bladplanter. Blandt nåletræerne er
der et mægtigt udvalg i gran, fyr, enebær, cypresser, tuja og taks. Det
behøver ikke være de store, grove fyr og gran, som hurtigt bliver for store i
en lille have. Inden for hver af de nævnte planteslægter, er der flere
sorter, som enten vokser langsomt, eller aldrig bliver ret store. Med dem har
du mange muligheder for at sammensætte den vintergrønne beplantning, der
passer dig og din have. Nåletræer er ikke kun kirkegårdsplanter,
som mange kalder dem, og dermed synes, at det kun er der de hører hjemme. Man
skal selvfølgelig passe på, at der ikke bliver for mange af dem i haven, for
så kan de dominere for meget. Af stedsegrønne bladplanter har vi først og
fremmest buksbom, kristtorn, laurbærkirsebær og de
stedsegrønne rododendron. Men ud over dem er der
også andre slags, som er interessante. F.eks. Aucuba, Kalmia, Leucothoê,
Pieris, Skimmia og Stranvaesia. Dem finder du på siden med surbundsplanter. Endvidere er der bl.a. mahonie, ildtorn,
rynkeblad, Cotoneaster salicifolius
var. ’Floccosus’, vedbend m.fl. |
|
Kejserbusk Foto: Aksel H. Sørensen
Vinterjasmin Foto: Aksel H. Sørensen
Cornus sanguinea ’Winter
Beauty’ Foto: Aksel H. Sørensen |
Farver i vinterhaven I
denne sammenhæng er det haven i vintertiden jeg tænker på. Sammen med de
stedsegrønne, kan vi vælge enkelte løvfældende buske og træer med farve på
grenene, og et par buske formår også at blomstre i vintertiden. Af løvfældende buske er det især kornel,
som kan give os et par buske med vinterinteresse. Rødgrenet kornel, Cornus alba ’Sibirica’
har netop røde grene i vintertiden. Især de unge grene har farve. Det kan vi
udnytte ekstra ved at skære grene tilbage hvert eller hvert andet år, så
buske tvinges til at sætte mange nye skud, som så har en flot rød
vinterfarve. Rødgrenet kornel kan blive en meget stor busk, men hvis
hovedformålet er de skinnende, røde grene, skal den beskæres meget, og når
aldrig at blive ret stor. Kornellen Cornus sanguinea ’Winter Beauty’
er en lille, fingrenet busk med orange gren om vinteren. Den ses rigtig godt
med noget stedsegrønt som baggrund. Troldnød, Hamamelis er busken, der kan
blomstre i vinterkulden. I mange år har jeg haft en eller to, som blomstrede
allerede i januar, uanset hvordan vejret var. Nu har jeg en tilbage, og i denne
vinter lader den vente på sig. Den var også den seneste af de to jeg havde.
Mange år kan kejserbusk, Viburnum x bodnantense
blomstre, om ikke lige i vintertiden så dog meget tæt på. Det er enten i
november eller i marts. Af og til begge gange. Espalierplanten vinterjasmin, jasminum nudiflorum
har det på samme måde, som kejserbusken. |
|
Foto: Aksel H.
Sørensen
Så et-to frø i en lille plastpotte
eller spagnumpotte, så planten kan omplantes uden at genere rødderne. Planten
skal ikke tages ud af spagnumpotten, der plantes med. Vi har flere forskellige. Se udvalget her. |
Tomater til tiden Der
går rundt regnet fire måneder fra et tomatfrø er
sået, til den første modne tomat kan høstes på planten, der kom ud af frøet.
Under hobbyforhold kan vi dog ikke så tomater i januar og så høste i maj. Lysmængde og temperatur spiller en afgørende rolle. De
faktorer kan erhvervsgartnere styre. Det kan hobbyavleren i teorien også, men
det koster kassen og er svært på hobbyplan. I stedet kan vi tage udgangspunkt i, at
tomater under normale omstændigheder kan plantes i drivhuset først i maj. Der
går ca. to måneder fra såning af tomatfrø, til planterne
har en passende størrelse for plantning i drivhuset. Altså er det passende at
så tomater de første dage i marts. Det må ske inde i boligen eller i en
opvarmet spirekasse i drivhus eller udestue for, at de får det varmt nok.
Jorden skal være minimum 18 grader indtil spiring. Efter spiring er 15 grader
tilstrækkeligt. I drivhus og i meget lyse udestuer er der
lys nok til de nye tomatplanter. Det kan vi ikke regne med der er inde i
boligen. Selvom vi placerer planterne i vindueskarmen, kan der være behov for
at give dem ekstra lys i op til 18 timer i døgnet. Tomater skal have seks
timers mørke og hvile. Lyset skal helst komme fra en speciel plantelyspære,
evt. kan en sparepære bruges. For lidt lys medfører lange, tynde planter, og
risiko for at den første tomatklase først dannes højt oppe på planten, f.eks.
ved syvende blad, i stedet for ved tredje blad, som det er muligt ved
tilstrækkeligt lys. Der er et langt større udvalg i sorter af tomatfrø end af planter i forårstiden. Se vores udvalg af
tomatfrø her. |
|
Vi har flere beskærersakse i butikken.
|
Godt beskærerværktøj
er en stor hjælp Hele
året igennem har vi behov for en beskærersaks og som regel også en sav til
større grene. Mange halvtykke grene, som blot er
for store til den almindelige beskærersaks kan klippes af med en grensaks,
også kaldet ørnenæb. Jeg har dog vænnet mig til at bruge en lille sav til
langt de fleste af de halvtykke grene, og til de
endnu tykkere er saven nødvendig. Saven bruger jeg fordi, jeg kan lave et
pænere og mere rent snit med den, end med grensaksen. Jeg vælger enten en foldesav, eller en næsten tilsvarende størrelse, der kan
bæres i en skede i livremmen. Foldesaven kan være i en
lomme. Det betyder, at jeg nemt kan have både en beskærersaks og en sav med
rundt i haven, og hele tiden have det rette værktøj til den aktuelle beskæreropgave. En sav af en af de to nævnte typer, kan
som regel også nemmere komme ind mellem grene i bunden af en tæt busk. |
|
|
Tænk på fuglene nu og senere Fuglene
har stadig svært ved at finde føde nok, fordi jorden er snedækket. Derfor er
det stadig en god ide, at fodre dem i haven, og hvor man ellers har mulighed
for det. Det varer trods alt ikke så længe, før de
skal i gang med at bygge reder, og vi kan hjælpe dem med at finde redesteder ved, at sætte redekasser op flere steder i
haven. Vi hjælper ikke blot fuglene, men også os selv. Et eller flere par
småfugle i haven med et kuld unger at føde, har behov for mange insekter, som
de finder på bl.a. planterne i din have, hvis der er insekter på dem, f.eks.
bladlus. Det kan oven i købet være sådan, at man ligefrem nyder, der er
bladlus på roserne, når man opdager en musvit i fast rutefart mellem
rosenbedet og redekassen med pippende unger. Vær i god tid og sæt redekasser op nu,
eller snart, så de er parate når fuglene om lidt går i gang med redebygningen. Hvis redekasserne sættes op, mens der stadig
er koldt, kan småfuglene endda bruge dem til overnatning. Der kan være rigtig
mange småfugle i en mejsekasse, hvor de klumper sig sammen for at holde
varmen. Vi har foderhuse og redekasser. Læs mere om fuglefodring og redekasser på
Dansk Ornitologisk Forening’s, DOF’s hjemmeside. |
|
|
Haverejser Landesgartenschau I
løbet af året kan du komme med LUNDHEDE’s
havekonsulent Aksel H. Sørensen på to forskellige haverejser til Tyskland. Vi
har udlånt Aksel som have- og plantefaglig guide til Den Tour Rejser.
|
|
|
I
Aschersleben i det tidligere Østtyskland afvikles i
perioden april-oktober et af de mange LandesGartenschaus’s,
som har været kendt i Tyskland gennem mange år. Ideen med disse Landesgartenschau’s er, at man udarbejder en plan for
renovering og evt. nyanlæg af parker og andre grønne område i en by. Dette
arbejde strækker sig over to-tre år. Disse anlæg bliver permanente grønne
områder i byen. Derudover opbygger man specialudstillinger og temahaver eller
modelhaver, som kun ses i udstillingsperioden. I Aschersleben
præsenteres yderligere særudstillinger i form af 19 mindre modelhaver med
hver sit tema, hvor gartnere og landskabsarkitekter præsenterer deres viden
og kunstfærdigheder. Der kan vi se nogle af de nye ideer disse personer
kommer frem med i disse år. Fordelt over hele udstillingsperioden
afvikles 12 indendørs specialudstillinger, også med hver sit tema.
Udstillingen er fordelt på to store parker og en mindre. Alle tre placeret
inde i byen, lige uden for den gamle bydel, Altstadt,
som er omgivet af en dejlig, grøn promenadering med
store træer. Aschersleben er en af de kønne gamle
østtyske byer, som er værd at opleve på nært hold. Se mere om turen på Den Tour
rejser’s hjemmeside. |
|
|
Kæmpe Rhododendronudstilling Hvert
fjerde år fyldes torvet og kirkegården i Westerstede
med Rhododendron. Også andre steder i byen, kan man
nyde de flotte planter, sammen med meget andet havetilbehør. Den Tour Rejser
arrangerer to busture til det flotte arrangement. |
|
Nyhedsbrevarkiv Se tidligere
nyhedsbreve i arkivet. Klik her. |
|
Åbningstider 2010:
|
||||||||||||
Afmeld nyhedsbrev: Klik
her